Integration
Kommunerne må ikke glemme integrationsgrunduddannelsen
26. august 2024
Debatindlæg
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er et effektivt værktøj til at få flygtninge og familiesammenførte i arbejde, men ordningen bruges for lidt og for skævt af kommunerne.
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening, og Maria Kavita Nielsen, formand for Det Nationale Integrationsråd.
Før sommerferien var et af de store politiske emner regeringens forslag om arbejdspligten, herunder brugen af nyttejobs til blandt andet at fremme integration på arbejdsmarkedet.
Forslaget har mødt en vis skepsis fra landets kommuner, som frygter at drukne i bureaukrati. I Dansk Arbejdsgiverforening og Det Nationale Integrationsråd mener vi, at nyttejob kan være et godt redskab til at få erfaring med arbejdsmarkedet, men vi vil opfordre til, at kommunerne ikke stirrer sig blinde på arbejdspligten.
I stedet bør man også bruge nogle af de værktøjer, vi ved virker – og vi ved, at integrationsgrunduddannelsen (IGU) virker. Det unikke ved ordningen er, at den kombinerer de mest virkningsfulde redskaber, nemlig rigtig joberfaring med målrettet opkvalificering og sprogundervisning.
Siden 2016 har der været mere end 3.100 opstartede IGU-forløb, og særligt i den private sektor har der været stor succes med at konvertere forløbene til beskæftigelse, hvor næsten syv ud af ti IGU-elever efterfølgende er kommet i job. Men de seneste år er brugen af forløbene desværre fladet kraftigt ud, og der er i dag alt for få, der får gavn af ordningen.
Derfor fremlagde regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter i september 2023 en ny trepartsaftale om IGU. I aftalen blev målgruppen udvidet, så også flygtninge og indvandrere over 40 år, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, fremover kan få gavn af ordningen. Der vurderes i dag at være ca. 20.000 borgere i målgruppen for IGU.
Effekten af aftalen er imidlertid her godt et år senere ikke slået igennem. Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser nemlig, at der i årets første kvartal kun var registreret 51 IGU-forløb, hvilket – trods udvidelsen – er det samme antal som i 2023.
Samtidig er der store forskelle på, hvor meget de enkelte kommuner bruger ordningen. Kun 10 ud af landets 98 kommuner har stået for over 40 pct. af alle IGU-forløb siden 2016. Vi mener derfor, at langt flere kommuner bør prioritere IGU i deres beskæftigelsesindsats og blive bedre til at informere både virksomheder og borgere om ordningen. Nogle kommuner gør det rigtig godt, fx kan Frederiksberg og Esbjerg her fremhæves som gode eksempler på, hvordan andre kommuner kunne arbejde mere med IGU. I de to kommuner har man haft gode erfaringer med at afsætte faste medarbejderressourcer til opgaven, hvilket har resulteret i en stor brug af ordningen samt gode IGU-match mellem borgere og virksomheder.
Vi skal have endnu flere flygtninge og indvandrere i job. Både for at fremme integrationen, men også fordi virksomhederne mangler mange medarbejdere, og IGU kan bidrage til at give flere fodfæste på arbejdsmarkedet. Men hvis vi skal nå i mål med ambitionerne, kræver det, at IGU fremover prioriteres højere i størstedelen af landets kommuner. De må ikke glemme, at IGU er et effektivt redskab i deres værktøjskasse – og til gavn for både virksomheder, den enkelte flygtning/indvandrer og integrationen i samfundet som helhed.
Debatindlæg bragt i Avisen Danmark den 26. august 2024.