Integration
Beskæftigelsen for personer med ikke-vestlig baggrund halter bagefter
26. september 2020
DA Analyse
Der er stadig for mange personer med ikke-vestlig baggrund, der ikke er i beskæftigelse. I de seneste år er det lykkedes at få flere flygtninge i arbejde, men det samme er desværre ikke tilfældet for indvandrere, der har været i landet i længere tid.
Beskæftigelsen i Danmark er generelt høj, og når man ser bort fra den seneste udvikling under COVID19-krisen, har den været støt stigende siden 2013. Den stigende beskæftigelse skyldes både, at flere ældre danskere bliver på arbejdsmarkedet, at de danske virksomheder har haft adgang til kvalificerede udenlandske medarbejdere, og at flere flygtninge er kommet i arbejde siden 2016.
Desværre halter gruppen af ikke-vestlige indvandrere et stykke bagud. Mens knap 8 ud af 10 personer med dansk baggrund mellem 18-64 år var i beskæftigelse i 2018, gælder det kun for godt hver anden indvandrer med ikke-vestlig baggrund. Og ser man alene på kvinder med ikke-vestlig herkomst, er forskellen til personer med dansk herkomst endnu større.
For kvinderne er der tegn på, at ikke-vestlige efterkommere er ved at indsnævre forskellen. Mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund har derimod ringere beskæftigelse end både personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere.
Mens personer med ikke-vestlig baggrund fylder relativt mindre blandt de beskæftigede, er de til gengæld betydeligt overrepræsenteret blandt modtagere af kontanthjælpsydelser – og særligt når man ser på personer, der har modtaget kontanthjælp uafbrudt i 5 eller 10 år.
I maj 2020 var der mere end 5.000 ikke-vestlige kvinder, der havde modtaget kontanthjælp uafbrudt i 5 år. Mere end 2.000 havde modtaget kontanthjælp 10 år i træk. Det svarer til, at ikke-vestlige kvinder udgør henholdsvis 20 pct. og 25 pct. af disse grupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Andelene skal holdes op mod, at ikke-vestlige kvinder udgør 14 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere, men at gruppen kun udgør 5 pct. af befolkningen mellem 18-64 år.
En stor del af de ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere er aktivitetsparate. Det betyder, at kommunen har vurderet, at de ikke umiddelbart kan arbejde, og de indgår dermed heller ikke i de officielle ledighedsstatistikker.
En mindre del af kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund er jobparate. Det betyder, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet som alle andre ledige, og det er kommunens opgave at håndhæve denne rådighedsforpligtelse. Når man ser på svarene i Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU), er det imidlertid kun hver tredje, der svarer, at han eller hun enten vil have et arbejde, har søgt et arbejde, eller kan starte på et arbejde med kort varsel. Det svarer til, at to ud af tre ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere ”reelt” ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er generelt meget få ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere, hvor kommunen mener, de umiddelbart er i stand til at tage et arbejde. Blandt danskere er andelen højere, men det er stadig kun omkring hver tredje, der ifølge kommunen kan tage et arbejde direkte. Det står i stærk kontrast til gruppen af nytilkomne flygtninge. Her vurderer kommunerne, at 60 pct. er jobparate. Denne andel steg markant som følge af trepartsaftalen om integration fra 2016.