EU og international
Danske virksomheder har administrative byrder for 46 mia. kr.
31. august 2025
DA Analyse
Virksomhedernes administrative byrder er vokset de seneste 10 år og er i stigende grad en vækstbremse for dansk erhvervsliv. Byrderne opstår, når virksomhederne skal bruge tid på at indsamle og levere information til fx myndigheder. Disse forpligtigelser udspringer af både national og ikke mindst europæisk lovgivning.
I 2024 udgjorde danske virksomheders årlige administrative omkostninger fra både national og europæisk regulering ca. 46 mia. kr., jf. figur 1. Størstedelen af omkostningerne kan tilskrives regulering fra før 2015. I perioden 2015-2024 er de administrative byrder samlet set steget med ca. 4½ mia. kr.
Der er blevet reduceret byrder for ca. 11 mia. kr. Det skyldes blandt andet landbrugspakken fra 2016, lov om bogføring fra 2022, der medførte automatisk erhvervsrapportering, samt forbedret digital infrastruktur som følge af MitID, NemLogin og Digital Post.
Til gengæld er der i samme periode pålagt nye byrder for ca. 15½ mia. kr. Det skyldes ikke mindst en række reguleringstiltag fra EU, som er implementeret i 2024. Det omhandler bæredygtighedsrapportering (CSRD), som medfører øgede administrative omkostninger for 5 mia. kr., registrering af arbejdstid, som har rødder i EU’s arbejdstidsdirektiv og øger byrderne med knap 3 mia. kr., samt emballagebekendtgørelsen, der implementerer affaldsrammedirektivet og emballagedirektivet, og pålægger virksomhederne byrder på mere end 1½ mia. kr. årligt.
Siden 2015 er de administrative byrder steget med samlet ca. 4½ mia. kr., jf. figur 1. Langt størstedelen af de nye administrative byrder stammer fra EU-regulering. I perioden 2015-2024 pålagde ny EU-regulering byrder for ca. 13½ mia. kr. og reducerede kun byrderne med 0,3 mia. kr., jf. figur 2. Det svarer til en samlet stigning (netto) i byrderne på 13,1 mia. kr.
I samme periode blev byrderne knyttet til national lovgivning reduceret med 10½ mia. kr. og forøget med godt 2 mia. kr., hvilket samlet set svarer til en lettelse (netto) på 8,4 mia. kr. Det er således alene lettelser i national regulering, som giver modvægt til EU’s reguleringsmaskine.
Set på tværs af ministerieområder er det især lovgivning inden for Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet, som pålægger virksomhederne store byrder, jf. tabel 1. I tabellen er det kun nettoændringen, som er beskrevet.
Det har indtil videre kun været muligt på Beskæftigelsesministeriets område at opgøre fordelingen af de samlede byrder i dag, som kommer fra henholdsvis EU- og national lovgivning. Men på dette område viser de historiske tal, at ca. 70 pct. af de nuværende byrder kommer fra EU-lovgivning.
Boks 1. Sådan har vi gjort
Erhvervsstyrelsen står for de løbende vurderinger af de administrative byrder, der følger af krav i regulering. Det er imidlertid ca. 10 år siden, at der er blevet offentliggjort en samlet byrdeopgørelse/baseline på tværs af ministerieområderne. Siden 2015 har Erhvervsstyrelsen i stedet alene opgjort de årlige ændringer i virksomhedernes administrative omkostninger (byrder/lettelser) fordelt på ministerieområderne samt national/EU-regulering.
I vurderingen af de administrative omkostninger anvendes AMVAB-metoden, Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Det er lovforslag eller bekendtgørelsesudkast, der øger virksomhedernes administrative omkostninger med mere end 4 mio. kr., som afrapporteres i Erhvervsstyrelsens årlige redegørelser om erhvervslivet og reguleringen. Dermed giver opgørelsen ikke et fuldt billede af de årlige ændringer i byrderne.
I opgørelsen af virksomhedernes administrative omkostninger tages der endvidere højde for byrder i forbindelse med tilsyn fra Arbejdstilsynet, hvor beregningerne følger principperne i AMVAB.
I analysens opgørelser tages der højde for, at økonomien har udviklet sig, siden redegørelserne med de administrative konsekvenser, blev opgjort. Derfor er alle byrder opregnet til 2024-niveau ved at korrigere med væksten i den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse samt lønudviklingen opgjort ved DA’s KonjunkturStatistik.