EU og international
Den danske regering skal gå forrest mod bøvl og byrder i Europa
7. oktober 2024
Debatindlæg
Europas skrantende konkurrenceevne bør sætte alle alarmer i gang hos EU-politikerne i Bruxelles og Europas ledere. Den danske regering har igangsat initiativer, men der skal sættes et hårdt pres ind på de europæiske kolleger for konkret handling, hvis ikke Europa fortsat skal sakke bagud.
Af Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
De seneste uger har et af de varmeste emner i både Bruxelles og Europas hovedstæder været EU’s konkurrenceevne, eller snarere mangel på europæisk evne til at konkurrere. For den sandhed, der alt for længe har haft svært ved at indfinde sig hos både Europas regeringsledere og i de øverste kontorer i Berlaymont-bygningen hos EU-Kommissionen, er, at Europas konkurrenceevne halter voldsomt bagefter USA og Kina. Og det har den gjort de seneste to årtier.
Både politikere og kommissærer har længe holdt flotte skåltaler om større ambitioner for europæisk konkurrenceevne. Den konkrete handling og alvor er dog indtil nu udeblevet, og derfor er væksten og konkurrenceevnen langsomt gledet ud af de europæiske hænder. Ganske enkelt fordi europæiske virksomheder drukner i overflødig lovgivning og administrative byrder, der står i vejen for vækst og innovation.
Derfor er det for alvor på tide, at Danmark går forrest og sætter et hårdt pres ind på kollegerne i Bruxelles, så tomme hensigtserklæringer bliver vendt til konkret handling.
Rød alarm og gode forslag
For nyligt fremlagde Mario Draghi, den tidligere italienske premierminister og præsident for den europæiske centralbank, en længeventet rapport om den europæiske konkurrenceevne. Hvis ikke alvoren var gået op for Europas ledere, så burde den være det nu.
Kort sagt er rapporten nemlig dyster læsning. Europa er ikke alene stagneret gennem de seneste tyve år, men er også stærkt udfordret af rivaliseringen fra Kina og USA; og den svage konkurrenceevne kombineret med en aldrende europæisk befolkning udgør en decideret ’eksistentiel krise’ for EU.
Midt i den dystre læsning peger rapporten dog også på, hvor der kan sættes ind med konkret handling og understreger, at konkurrenceevnen skal betragtes som en stor politisk opgave, der kræver et bredt fokus.
For eksempel opfordres der til at gøre op med de mange tunge administrative byrder og reducere bureaukratiet, så det bliver lettere for virksomheder at navigere i ny lovgivning. Derudover indeholder rapporten også et vigtigt forslag om at indføre såkaldte 'konkurrenceevne-tjek' af ny lovgivning. Begge dele er klogt og strengt nødvendigt. Ja, faktisk burde det være en selvfølge, for de europæiske virksomheder skal naturligvis have de bedste betingelser for at kunne vokse og innovere. Fremtidig EU-lovgivning må ikke være en hindring for vækst, men skal fungere som et redskab, der kan sikre, at europæiske virksomheder forbliver konkurrencedygtige.
Derfor er det helt afgørende, at både EU-Parlamentet, EU’s stats- og regeringsledere samt den nye gruppe af EU-kommissærer tager alvoren og anbefalingerne til sig og omsætter dem til konkret handling. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understregede under præsentationen af rapporten, at der nu er bred enighed om, at Europas konkurrenceevne er en af kommissionens øverste prioriteter i den kommende valgperiode. Det er selvfølgelig godt, men der er også brug for handling bag ordene.
Et fornuftigt opgør med dansk overimplementering
Én ting er udformningen af EU-lovgivningen i Bruxelles. Noget andet er den nationale implementering. For ofte skyldes bøvl og byrder for danske virksomheder, at EU-lovgivning bliver unødigt overimplementeret i Danmark. Derfor er det positivt, at den danske regering netop har nedsat et nyt ministerudvalg, der skal sikre en mere afbalanceret og fornuftig implementering af EU-lovgivning. Målet er 25 procent færre byrder frem mod 2030. Det er vigtigt og ambitiøst, men det kan ikke stå alene. Derfor bør regeringen tage erkendelsen af, at EU-lovgivning i mange tilfælde bliver en hindring for virksomhederne, med til kollegerne i Bruxelles, hvor der for alvor kan gøres noget ved problemet.
For eksempel bør regeringen i høj grad insistere på, at påvirkninger af konkurrenceevnen ved både udformning og implementering af lovgivningen bliver taget op med EU-Kommissionen ved ethvert initiativ, som kommissionen vil sætte i gang. Hvert eneste forslag, der måtte komme, bør ganske enkelt gennemtjekkes for mulige påvirkninger af konkurrenceevnen.
Det vil på alle måder gavne den europæiske konkurrenceevne og danske virksomheder, at EU holder igen med detaljeringsgraden i kommende lovforslag. Derfor må den danske regering presse på for, at Mario Draghis dystre udsigter og gode forslag ikke ender i skåltaler og løse ambitioner, men derimod i konkret handling, der kan gavne Europas virksomheder og borgere.
Kun gennem en styrket europæisk konkurrenceevne kan vi sikre, at Europa fortsat kan være en stærk region med gode forhold for borgerne såvel som virksomhederne.
Kronikken er bragt i Avisen Danmark den 5. oktober 2024