Beskæftigelse
Nyt regeringsgrundlag skal øge arbejdsudbuddet
30. marts 2026
Debatindlæg
Danmark står over for massive investeringer i forsvar, velfærd og grøn omstilling – men uden flere i arbejde hænger regnestykket ikke sammen.
Valget er afsluttet, og nu er forhandlingerne om en ny regering startet. Bagtæppet for de forhandlinger er, at Danmark står over for store og dyre opgaver.
Forsvaret skal styrkes. Flere ældre skal have pleje. Den grønne omstilling og klimatilpasningen kræver massive investeringer. Og det erhvervsliv, som har været grundlaget for den stærke danske økonomi, skal have gode vækstmuligheder i fremtiden. Fællesnævneren er enkel: Det kræver flere mennesker i arbejde.
Alligevel har valgkampen været præget af forslag, der trækker i den modsatte retning. Udvidelse af Arne-pensionen. Udvidelse af seniorpension.
Lempeligere stigning i folkepensionsalderen. Længere barsel. Et ekstra SU-år. Og genindførelse af store bededag. Det skal retfærdigvis siges, at flere af de borgerlige partier har fremlagt forslag, som øger beskæftigelsen.
Færre hænder
Det er fornuftigt og ansvarligt. Men det dominerende billede i valgkampen har været forslag, som betyder færre hænder på arbejdsmarkedet.
Det hænger meget dårligt sammen med de fælles ambitioner om mere forsvar, bedre velfærd, mere grøn omstilling og et stærkt erhvervsliv.
Uden nye tiltag vil arbejdsudbuddet stige med ca. 55.000 fuldtidspersoner frem mod 2040.
Det kan lyde som en stor stigning, men i historisk perspektiv er det blot en tredjedel af den årlige stigning i perioden 2000-2025. Og en stigning på 55.000 er kun lige nok til at sikre flere medarbejdere til ældreplejen, når vi i de kommende år får markant flere ældre borgere og flere soldater og ansatte i forsvaret.
Så er der ikke noget tilbage til at gennemføre investeringer i klima og til at sikre flere medarbejdere til virksomhederne. Og når virksomhederne ikke kan finde medarbejdere, går det ud over vækst, investeringer og velstand.
Konsekvensen er lavere indkomster og færre muligheder for os alle.
Hvis ambitionerne om stærk velfærd, grøn omstilling, sikkerhedspolitisk ansvarlighed og et stærkt erhvervsliv skal indfries, kan man ikke samtidig vedtage politik, der systematisk reducerer arbejdsudbuddet.
Derfor bør et nyt regeringsgrundlag klart og utvetydigt indeholde reformer, der samlet set øger arbejdsudbuddet. Det er ikke et ideologisk projekt, men en økonomisk nødvendighed.
Med i fællesskabet
Det handler blandt andet om at om at skabe bedre incitamenter til, at seniorer kan og vil blive længere på arbejdsmarkedet. Man er også nødt til at se på førtidspensionsordningen, hvor der i dag er en kvart million danskere, og antallet er stigende i de kommende år.
Der er brug for at bremse tilgangen til førtidspension – især blandt unge – så vi ikke parkerer mennesker et helt liv uden for det fællesskab, som findes på arbejdspladsen.
Derudover er der behov for reformer, der gør det mere attraktivt at arbejde ekstra timer. Vi har i dag alt for mange deltidsansatte i både den private og offentlige sektor. Og så skal en ny regering gennemføre den allerede aftalte overenskomstbaserede erhvervsordning, som sikrer dansk erhvervsliv nemmere adgang til internationale medarbejdere.
Debatindlæg bragt i Børsen den 30. april 2026.