Beskæftigelse
For mange parkeres uden for arbejdsfællesskabet
2. februar 2026
Debatindlæg
Stadigt flere ender varigt uden for arbejdsmarkedet på grund af helbred. Mange har dog potentiale til at vende tilbage, hvis de får den rette støtte. Derfor er der brug for at gentænke ordningerne, så flere kan blive en del af arbejdsfællesskabet igen.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening
Flere og flere borgere i Danmark modtager varige offentlige ydelser, som er betinget af, at modtageren har nedsat arbejdsevne. Det dækker over førtidspension, seniorpension, ressourceforløb og fleksjob. Der er i alt 400.000 personer på disse ydelser, og denne gruppe udgør nu mere end halvdelen af alle offentligt forsørgede. Det viser en ny DA-analyse. Så selvom det samlede antal offentligt forsørgede faktisk er faldet, er andelen af varigt helbredsbetinget forsørgede steget markant.
Over de seneste 20 år er der sket en betydelig ændring i sammensætningen af personer på offentlig forsørgelse, så der nu er en langt større andel af de forsørgede, der ikke har udsigt til at komme tilbage i almindelig beskæftigelse. De udgør nu mere end 55 pct. af alle offentligt forsørgede mod blot 34 pct. i 2004.
Udviklingen afspejler, at reformpolitikken igennem de seneste 30 år har haft fokus på dagpenge, efterløn og kontanthjælpsydelser, hvor der også var et stort beskæftigelsespotentiale. Nu er tiden inde til også at rette fokus på de helbredsrelaterede forsørgelsesordninger, så udviklingen bremses.
Det er især flere førtidspensionister, som fylder i statistikken. Der er i dag i alt 265.000 førtidspensionister, og dermed er det med længder den største forsørgelsesordning for personer under folkepensionsalderen. Og trods et beskedent fald de seneste par år, er det trist nok især antallet af unge førtidspensionister, som er steget. Det er især psykisk sygdom, som er årsagen til, at personer under 40 år tilkendes førtidspension. Samtidig er der en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Mere end 1 ud af 3 ikke-vestlige indvandrere i alderen 50-66 år er på førtidspension.
Der vil selvfølgelig være en gruppe af borgere, som er fuldt berettigede og har brug for fx en førtidspension. Men vi er nødt at kigge nærmere på denne gruppe af mennesker, som modtager helbredsbetingede ydelser. Nogle psykiske diagnoser kan være forbigående. Derfor er der brug for, at vi ikke opgiver disse borgere permanent, men giver dem mulighed for at komme tilbage i arbejdsfællesskabet, hvis de får det bedre.
Ud over førtidspension, så er der også kommet 50.000 flere i fleksjob siden 2013, og denne gruppe af fleksjobbere arbejder et væsentligt lavere antal timer end tidligere. Tidligere var normen at arbejde 18 timer om ugen. Nu er normen 9 timer om ugen. Det skyldes, at fleksjobbere simpelthen får for lidt ud af arbejde en ekstra time. Fleksjobordningen har brug for at komme på værksted.
Med 400.000 personer på de varige helbredsrelaterede ydelser er vi nødt til at give disse ordninger et eftersyn. Som det er nu, parkeres alt for mange – ikke mindst unge mennesker – uden for arbejdsfællesskabet resten af livet. Det er et stort tab både for samfundet og den enkelte borger.
Debatindlæg bragt i Børsen den 2. februar 2026.