Beskæftigelse
Er det slut med opjusteringerne af råderummet?
5. januar 2026
Debatindlæg
Efter flere år med økonomisk medvind og gentagne opjusteringer af råderummet er udsigterne nu mere afdæmpede. Det stiller nye krav til prioriteringer og reformer i de kommende år.
- Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
I de seneste år har dansk økonomi i den grad haft medvind på cykelstien. Beskæftigelsen har gang på gang overgået forventningerne, og pengene er fosset ind i statskassen.
Den meget positive udvikling i dansk økonomi har ført til, at Finansministeriets skøn for det såkaldte råderum gentagne gange er blevet ændret over de seneste år. Senest blev råderummet opjusteret med hele 58 mia. kr. i et større eftersyn af Finansministeriets mellemfristede fremskrivning.
Under denne regering er råderummet blevet opjusteret hele 4 gange med i alt næsten 120 mia. kr. Det er et kæmpe beløb, som giver et stort manøvrerum i finanspolitikken. Men opjusteringerne vidner også om den enorme usikkerhed, der ligger i disse fremskrivninger. Råderum er med andre ord ikke det samme som penge i banken.
Nu hvor vi er gået ind i et nyt år, er det oplagt at spørge, om medvinden til dansk økonomi vil fortsætte.
Regeringens seneste økonomiske prognose fra december peger ikke på, at det skulle gå bedre med de offentlige finanser i de kommende år. Regeringens skøn for strukturel saldo, som er her, man tager pulsen på statsfinansernes underliggende tilstand, er uændret i forhold til august, hvor råderummet senest blev opgjort. Så her ligger ikke nogen opjustering og venter rundt om hjørnet.
Høj og stigende indtjening hos dansk erhvervsliv er også en væsentlig kilde til opjusteringerne af råderummet. Vil det fortsætte i 2026? Der er noget, som tyder på, at vinden også her vender. Det er særligt medicinalindustrien, hvis succes med blandt andet vægttabsmedicin har ført til høj indtjening og overskud og dermed anseelige selskabsskattebetalinger til staten. Regeringens prognose peger også her på, at bidraget til væksten fra denne sektor vil blive mindre i de kommende år. Det vil i sagens natur gå ud over indtægterne fra selskabsskatten. Så denne kilde til højere råderum risikerer også at tørre ud.
Samtidig hører det også med, at Finansministeriet med deres eftersyn i juni gerne skulle have ryddet op i de metoder og modeller, som har givet skæve skøn på blandt andet indtægterne fra selskabsskat og aktieskat. Forhåbentlig har man nu metoder i Finansministeriet, som giver mere robuste skøn for råderummet.
Der er i det lys ikke grund til at tro, at pengeregnen over dansk økonomi vil fortsætte i 2026. Det ændrer ikke på, at dansk økonomi stadig er stærk og sund. Men den gamle virkelighed, hvor man er nødt til at gennemføre reformer for at finansiere nye tiltag, vil vende tilbage.
Politikerne kan ganske vist komme langt for det nuværende råderum på 83 mia. kr. frem mod 2030. Men de store udfordringer med oprustning af forsvaret, grøn omstilling og klimasikring samt flere ældre borgere, som trækker på velfærdsydelserne, betyder, at der er brug for betydelige investeringer i de kommende år. Vil man i mål med det, kommer man ikke uden om nye reformer – også for at sikre, at vi har arbejdskraft nok til at håndtere de udfordringer.
Debatindlæg bragt i Børsen mandag den 5. januar 2026.