Beskæftigelse
Opjusteret råderum viser vigtigheden af et stærkt erhvervsliv
3. marts 2025
Debatindlæg
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening
For nylig offentliggjorde Finansministeriet endnu en god nyhed om de offentlige finanser. Det økonomiske råderum – dvs. hvor meget plads der er til nye udgiftskrævende politiske initiativer – er således blevet opjusteret, hvilket er den fjerde opjustering på mindre end to år.
Denne gang er råderummet i 2030 opjusteret med hele 21¼ mia. kr. Opjusteringen skyldes blandt andet en højere strukturel beskæftigelse drevet af særligt flere internationale medarbejdere i Danmark samt større indtægter fra selskabsskatten end ventet. Med den nye opjustering er det økonomiske råderum samlet set blevet opjustereret med over 50 mia. kr. på under to år.
Opjusteringen sætter en tyk streg under værdien af at have et stærkt erhvervsliv samt de kloge politiske beslutninger, som vi i dag står på skuldrene af. Her tænker jeg særligt på tilbagetrækningsreformerne i 2006 og 2011, som har øget seniorers beskæftigelse markant, samt udvidelsen af EU i 2000’erne, der har betydet, at virksomhederne har kunnet rekruttere flere medarbejdere fra andre EU-lande.
Disse vigtige politiske beslutninger høster vi i dag frugterne af til gavn for både virksomhederne og de offentlige finanser. Beskæftigelsen er eksempelvis steget med 343.000 personer siden 2010, hvoraf seniorer og internationale medarbejdere har stået for henholdsvis 136.000 og 126.000 personer af denne stigning. Denne stigning i beskæftigelsen har isoleret set styrket de offentlige finanser med ca. 75 mia. kr.
Uden den store stigning i beskæftigelsen og forbedring af de offentlige finanser havde dansk økonomi set fuldstændigt anderledes ud i dag, og vi havde ikke haft samme finanspolitiske muskler til at håndtere fx coronakrisen samt nu at allokere endnu et stort milliardbeløb på 120 mia. kr. til forsvaret frem mod 2033.
Selvom de offentlige finanser er stærke, må vi dog ikke hvile på laurbærrene eller ty til nemme, men forkerte løsninger som for eksempel at indføre nye skatter på erhvervsliv og medarbejdere. Det vil jo ikke forbedre eller udvikle vores samfund.
I stedet skal vi huske, hvad der har bragt os i den nuværende gode position med offentlige overskud og gentagne opjusteringer af det økonomiske råderum – nemlig reformer. Det skal vi bygge videre på, så dansk økonomi også er godt rustet til fremtiden. Ingen ved jo, hvad morgendagen bringer, og for 10 år siden havde de færreste af os nok ikke forventet krigen i Ukraine, corona-pandemien eller klimakrisen for blot at nævne få eksempler. Ved nye reformer, som øger antallet af medarbejdere på det danske arbejdsmarked, kan vi finde yderligere finansiering til forsvaret, og samtidig udvikle og styrke erhvervslivet og dansk økonomi som helhed.
Debatindlæget er bragt i Børsen den 3. marts 2025