Beskæftigelse
DANMARK ER EN DEL AF EN LAVVÆKSTKLUB
20. januar 2025
Debatindlæg
Danmark er del af en klub, som desværre er udfordret af svag vækst. EU sakker bagud i forhold til USA og Kina. Et oplagt sted at tage fat er at bremse reguleringsmaskinen fra EU, som koster dan-ske virksomheder dyrt og svækker deres vækstmuligheder.
I dag er Danmark et af verdens mest velstående lande. Det skyldes først og fremmest, at den værdi, der skabes pr. arbejdstime, er høj. Men i de seneste år har produktiviteten ud-viklet sig langsomt, og det kan dæmpe velstanden fremadrettet.
En svag produktivitet er ikke kun et dansk fænomen, men udbredt blandt de europæiske lande. Det satte EU-rapporten om konkurrenceevne – den såkaldte Draghi-rapport – fra efteråret fokus på. Heldigvis ser det også ud til, at denne problemstilling også er ved at komme på dagsordenen i Danmark. Senest i statsministerens nytårstale, hvor de europæi-ske udfordringer blev omtalt.
Draghi-rapporten pegede på, at de europæiske virksomheders konkurrencekraft taber ter-ræn over for USA og Kina. Populært sagt og nok lidt forsimplet ser det ud til, at USA inno-verer, Kina producerer, og EU regulerer.
Det ser man ved, at omtrent halvdelen af de 50 største tech-virksomheder er i USA, mens der i EU blot er en lille håndfuld. I 2021 brugte virksomhederne i EU halvt så meget på forskning og innovation som amerikanske virksomheder, og det kan især tilskrives investe-ringer fra tech-virksomheder i USA. EU taber med andre ord innovationskapløbet. Og nye virksomheder, som går foran med innovation, og hvor der er stort vækstpotentiale, opstår alt for sjældent i EU.
Samtidig er Kina stukket af med produktionen af verdens varer og står nu for ca. en tred-jedel af hele verdens industriproduktion. Til sammenligning stod Kina for 10 pct. af ver-dens industriproduktion for 15 år siden.
Og EU – ja, vi er verdensmestre i at regulere. I perioden 2019-2024 fik EU besluttet 13.000 nye regler og love, mens der i samme periode i USA er kommet en godt en fjerdedel.
EU’s reguleringsmaskine er en vækstbremse for dansk erhvervsliv. Nye EU-direktiver, for-ordninger og afgørelser betyder nye udgifter for de enkelte virksomheder. Ofte skal der bruges ressourcer til fx nye it-systemer eller flere arbejdstimer for at imødekomme de nye krav.
Erhvervsministeriet har opgjort, at de små- og mellemstore virksomheder i Danmark brugte 30 mia. kr. på byrder i 2023.
Et nyligt eksempel er registrering af arbejdstid, som har rødder i EU’s arbejdstidsdirektiv. Det trådte i kraft i dansk lovgivning i sommeren 2024 og betyder, at alle arbejdsgivere skal måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid. Det vurderes i lovforslaget, at de årlige administrative byrder for virksomhederne løber op i 1-2½ mia. kr.
Og der er mere på vej med krav om rapportering af bæredygtighed, forordninger om pro-dukters cirkularitet, løngennemsigtighedsdirektiv osv. osv.
Derfor er det også glædeligt, at erhvervsministeren og økonomiministeren før jul annonce-rede et øget fokus på at reducere virksomhedernes byrder. Regeringen har nedsat en fast kreds af ministre, der blandt andet skal sikre, at Danmark ikke indfører strammere EU-regler end nødvendigt og afsøge muligheder for at sanere og simplificere regler. Men der skal mere til, for det koster dyrt hos virksomhederne, og det går ud over deres konkurren-cekraft og vækstmuligheder i sidste ende.
Debatindlæg bragt i Finans den 17. januar 2025