Beskæftigelse
Benchmark giver plusser til kommuner, der sender mange borgere på førtidspension
11. marts 2025
DA Analyse
Beskæftigelsesministeriet sammenligner løbende kommunerne ud fra deres evne til at få borgere i beskæftigelse. Men rangordningen tager ikke højde for, at flere af de højest rangerede kommuner sender langt flere borgere på førtidspension.
Beskæftigelsesministeriet offentliggør to gange årligt tal, der sammenligner og sætter fokus på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet.
Ministeriet sammenligner kommunernes evne til at have færrest mulige personer på dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge, men førtidspension er ikke en del af sammenligningen. Sammenligningen ”belønner” dermed reelt de kommuner, som opgiver at få ledige i job og i stedet sender dem på permanent offentlig forsørgelse.
Billund Kommune får eksempelvis en topplacering i ministeriets benchmark, men befinder sig i den fjerdedel af kommunerne, som tildeler førtidspension til flest borgere. Forskellen er endnu mere udtalt for Vejen og Albertslund, som ligger flot på ministeriets benchmark, men er blandt de 10 kommuner, som tildeler førtidspension til den største andel af borgerne, jf. tabel 1.
Tilsvarende forskelle opstår, hvis man omvendt ser på de 10 kommuner, som klarer sig dårligst i Beskæftigelsesministeriets benchmark, jf. tabel 2.
Både den bedste kommune, Billund, og dårligste, Ishøj, afviger i Beskæftigelsesministeriets benchmark med hele 77 placeringer, men med modsat fortegn, når man fokuserer på tildeling af førtidspension.
Ishøj afviger markant fra Albertslund. De to kommuner minder socioøkonomisk meget om hinanden og ligger inden for en afstand på kun 5 kilometer. Albertslund opnår en 8. plads i ministeriets benchmark. Ishøj ligger 90 pladser dårligere som nr. 98 og sidst. Når det gælder tilkendelse af førtidspension, er billedet omvendt. Her ligger Albertslund nr. 96, mens Ishøj er nr. 21.
De meget store forskelle viser, at en benchmarking af kommunerne uden at tage højde for tildeling af førtidspension ikke giver et retvisende billede at kommunernes indsatser. Tværtimod risikerer man at udstille de kommuner, som prioriterer at holde borgerne ude af førtidspension og arbejder for at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet.
Omvendt kan de bedste og dårligste kommuner heller ikke udpeges alene ud fra en rangordning af førtidspension. Det vil derimod forudsætte, at Beskæftigelsesministeriet inddrog førtidspension på lige fod med andre forsørgelsesydelser ved benchmarking på beskæftigelsesområdet.
Faktaboks: Sådan har vi gjort
Analysen sammenligner to rangordninger af de 98 kommuner i Danmark i forhold til henholdsvis Beskæftigelsesministeriets benchmarking og tilgangen til førtidspension.
Beskæftigelsesministeriet har benchmarket kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholdt det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår.
I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet – men ikke førtidspension.
Rangordningen af kommunerne afhænger af den procentvise forskel mellem kommunens faktiske og forventede ydelsesomfang. Bedre placering afspejler således, at en kommune har færre på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår.
Kilde: Benchmarking: Hvilke kommuner gør det godt?
Rangordningen af førtidspension anvender den samme periode, men måler her antallet af tildelte førtidspensioner i de enkelte kommuner set i forhold til kommunens indbyggertal i aldersgruppen 18-66 år. Bedre placering afspejler her, at en kommune har tildelt færre førtidspensioner i perioden. Rangordningen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra jobindsats.dk og Danmarks Statistik.
Begge rangordninger er opgjort for perioden 2. halvår 2023 – 1. halvår 2024.