Beskæftigelse
100.000 flere varigt forsørgede på få år
30. oktober 2025
DA Analyse
I de seneste år har Danmark haft en stor stigning i beskæftigelsen og en lav ledighed. Til trods for denne positive udvikling modtager en stigende andel af danskerne varig offentlig forsørgelse på grund af dårligt helbred og dermed med ringe udsigt til nogen-sinde at få et job.
Det er vigtigt, at så mange som muligt er en del af arbejdsfællesskabet. Det giver identitet, fællesskab og indkomst. Samtidig kæmper virksomhederne med at rekruttere medarbejdere.
De mange varigt helbredsbetinget offentligt forsørgede har ikke kun betydning for personerne, der varigt bliver ekskluderet fra fællesskabet i arbejdslivet. Det har også en betydning for børn, der vokser op med forældre, som ikke tjener penge ved at gå på arbejde, og som dermed ikke arver de værdier, der er en del af at have et arbejde.
I de seneste år er udviklingen desværre gået i den forkerte retning. I mange år har andelen af personer på varig helbredsbetinget offentlig forsørgelse været ret konstant. Men fra 2017 til 2024 er antallet steget med godt 100.000 til godt 460.000 – eller knap 12 pct. af befolkningen i alderen fra 16 år og op til folkepensionsalderen, jf. figur 1.
Den stigende pensionsalder kan kun delvist forklare stigningen i varig offentlig forsørgelse, da ca. 58 pct. af den samlede stigning fra 2017 til 2024 er i alderen under 65 år.
I aldersgruppen 16-64-årige er antallet på helbredsbetinget forsørgelse steget med mere end 60.000 personer fra 2017 til 2024 – en stigning på 17,7 pct. Til sammenligning er det samlede antal 16-64-årige i Danmark kun steget med ca. 2,7 pct. i samme periode.
Havde det været muligt at fastholde de 9,8 pct. på varig forsørgelse, som var tilfældet i 2017, så ville knap 52.000 færre danskere i aldersgruppen 16-64 år være varigt helbredsbetinget offentligt forsørget i 2024.
Af de godt 460.000 personer på varig helbredsbetinget offentlig forsørgelse i 2024 udgør personer på førtidspension mere end halvdelen, jf. figur 2. Herudover er der også næsten 110.000 personer i fleksjob, idet antallet af personer i ordningen her er steget markant i de seneste år.
Kategorien ”helbredsbetinget forsørgelse” består her af følgende ydelser:
- Førtidspension, seniorpension, ressourceforløb, fleksjob (inklusiv ledighedsydelse).
Fælles for de fire ordninger er, at de er helbredsbetingede, modsat efterløn, tidlig pension og folkepension, som er alders- eller anciennitetsbestemte. Kommunerne har desuden ansvaret for sagsbehandling i sager vedrørende førtidspension, fleksjob og ressourceforløb, mens Seniorpensionsenheden har ansvaret i sager vedrørende seniorpension.
I fleksjob kan en person fortsat arbejde med et begrænset timetal. Dog er timetallet i fleksjob faldet i de senere år, og i 2024 er timetallet i gennemsnit kun 9 timer om ugen, svarende til ca. kvart tid. Derfor må fleksjobordningen – i hvert fald i dens nuværende form – betragtes som en varig forsørgelsesydelse. Ledighedsydelsen er her medtaget som en del af fleksjobordningen, da den omfatter personer berettiget til fleksjob, jf. § 74 i lov om social pension.
For ressourceforløb er det ikke på forhånd givet, at personen vil være varigt uden for arbejdsmarkedet. Erfaringer med ordningen har dog vist, at ressourceforløb reelt ikke er i stand til at få personer i beskæftigelse, og denne ordning bør derfor også bør betragtes som en varig forsørgelsesydelse. Et flertal af Folketingets partier er i april 2025 blevet enige om at afskaffe ressourceforløbene som led i aftale om en ny beskæftigelsesindsats.
Befolkningen er defineret som 16-64-årige i perioden fra 2004 til og med 2018. Fra 2019 er aldersgruppen gradvist forøget for at tage højde for den stigende pensionsalder og omfatter således 16-66-årige fra 2022 og frem. Denne gruppe udgjorde ca. 3,86 mio. personer i 2024.
Antal og andele er opgjort for årene 2004 til 2024.