Beskæftigelse
Vi har desperat brug for, at den offentlige sektor kører længere på literen
2. januar 2024
Debatindlæg
Den offentlige sektor skal køre længere på literen. Det har vi hørt fra ministre og politikere i årevis. Men resultaterne er pauvre, og på lange stræk er det forblevet ønsketænkning.
I regeringens 2030-plan bekræftes det, at produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor har været svag. Produktiviteten pr. præsterede time i den offentlige sektor er blot vokset med i underkanten af 7 pct. siden 2000. Til sammenligning har de private byerhverv præsteret en tredobbelt stigning i produktiviteten på over 23 pct. i samme periode.
Indrømmet, det er svært at måle kvalitet i den offentlige sektor, og derfor har vi heller ikke præcise mål for den offentlige produktivitetsudvikling. Men alle nøgletal peger på, at motoren i den offentlige sektor har haft svært ved at realisere en bedre ”benzinøkonomi”. Det var også Produktivitetskommissionens konklusion tilbage i 2013. Og her 10 år senere er der ikke noget, som tyder på, at udfordringen er blevet mindre siden da.
Den svage produktivitetsudvikling i den offentlige sektor i disse år giver dystre perspektiver for fremtiden, som potentielt kan undergrave grundlaget for den offentlige velfærd.
Vi står overfor et stort pres på den offentlige velfærd. Antallet af ældre over 80 år stiger med ca. 190.000 – svarende til ca. 60 pct. – frem mod 2040. Samtidig er antallet af børn og unge med diagnoser steget med raketfart, og det presser den danske folkeskole og det sociale område. Koblet med en svag produktivitetsudvikling betyder det, at der vil være et stort behov for at øge antallet af offentligt ansatte i de kommende år.
Det bør og skal være muligt at løfte den offentlige velfærd – både kvaliteten og omfanget – uden at det per automatik kræver flere offentligt ansatte.
Alene siden 2019 er antallet af offentligt ansatte steget med 42.000 personer. Og i regeringens egen prognose stiger antallet yderligere næste år og i 2025. Kigger man længere frem, så viser regeringens egen 2030-plan, at den offentlige sektor lægger beslag på alt den ekstra arbejdskraft i årene frem til 2040. Altså må det erhvervsliv, som skaber hele grundlaget for det danske velfærdssamfund, se langt efter nye medarbejdere – og det er vel og mærke kun, hvis regeringen når i mål med sin reformmålsætning. Sker det ikke, er der udsigt til tilbagegang i den private sektor.
Det bør og skal være muligt at løfte den offentlige velfærd – både kvaliteten og omfanget – uden at det per automatik kræver flere offentligt ansatte.
Produktivitetskommissionen har peget på flere oplagte muligheder for at løfte produktiviteten. Det drejer sig blandt andet om øget offentligt-privat samarbejde, mere konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver samt mindre bureaukrati, så medarbejderne kan fokusere på deres borgernære kerneydelser.
Mere lokalløn i den offentlige sektor, så de bedste og dygtigste medarbejdere belønnes, vil også kunne løfte produktiviteten. Det er en helt central del af trepartsaftalen om offentlig løn og vigtigt, at det også kommer ind i de kommende overenskomstaftaler på det offentlige område.
For nylig kom konsulenthuset McKinsey med en interessant rapport om de økonomiske gevinster af kunstig intelligens. Her var konklusionen, at der netop i den offentlige sektor er store potentialer for at effektivisere og automatisere.
Men hvis man skal høste disse potentialer, kommer det ikke af sig selv. Det kræver politiske tiltag. Den offentlige produktivitet bør med andre ord komme øverst på den politiske dagsorden i de kommende år. Det er nemlig en af de største udfordringer, som det danske samfund står overfor.
Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten/Finans den 2. januar 2024.