Beskæftigelse
Større arbejdsudbud gør Danmark rigere
4. marts 2024
DA Analyse
Større arbejdsudbud har store gavnlige effekter på samfundsøkonomien. Det viser DA's nye modelberegninger. De viser samtidig viser, at det er en myte, at lønmodtagerne ”betaler” for et højere arbejdsudbud gennem lavere løn.
Arbejdsudbudsreformer har været grundstenen i dansk politik i de seneste årtier, uanset regeringsfarve. Reformkursen har ført til øget velstand, høj beskæftigelse og sunde offentlige finanser.
De positive effekter af højere arbejdsudbud på dansk økonomi kan illustreres ved effektberegninger af DA’s reformprogram.
Reformprogrammet indeholder 15 konkrete initiativer, der ifølge DA’s egne skøn, øger arbejdsudbuddet med 24.000 fuldtidspersoner. Blandt andet gennem forslag, der fremmer virksomhedernes rekruttering af internationale medarbejdere samt forslag, som understøtter, at færre forsørges gennem offentlige ordninger.
Beregningerne af de økonomiske effekter er lavet af DREAM-gruppen på den nyudviklede MAKRO-model, som også bruges af Finansministeriet
Et højere arbejdsudbud på 24.000 fuldtidspersoner øger efterspørgslen i økonomien. Det kommer til udtryk ved højere privatforbrug, større produktion i virksomhederne og generelt højere velstand.
Velstanden – målt ved BNP – øges således med 33 mia. kr. i 2030, svarende til ca. 5.500 kr. pr. indbygger, jf. figur 1.
Ligeledes er der færre personer på offentlig forsørgelse, hvor især færre benytter sig af ordninger, der trækker seniorer tidligt ud af arbejdsstyrken. Effekterne på arbejdsudbud og antal personer på offentlig forsørgelse afspejler DA’s egne skøn, jf. faktaboks.
Konkret vil der være knap 12.000 færre på seniorpension, tidlig pension samt efterløn med initiativerne fra DA’s reformprogram, jf. figur 2.
Endvidere falder ledigheden med ca. 3.000 personer.
Øget arbejdsudbud slår ikke ud i lavere realløn
Efterspørgslen i økonomien tilpasser sig gradvist til det højere arbejdsudbud. Det sker gennem lavere løn og lavere priser, som fører til øget eksport og højere erhvervsinvesteringer. Samtidig stiger også det private forbrug, i takt med at den øgede beskæftigelse fører til større velstand.
Idet både løn og priser falder, er effekten på reallønnen – dvs. lønmodtagernes købekraft – begrænset. På helt kort sigt vokser reallønnen en smule langsommere end ellers. Men set over en lidt længere periode indhentes det tabte, og reallønnen vokser herefter i uændret tempo. For perioden 2025-2035 ligger den gennemsnitlige årlige vækst i reallønnen uændret på 1,29 pct. Samlet set har ændringen i arbejdsudbuddet en meget begrænset effekt på reallønnen, jf. figur 3.
Tilpasningen af beskæftigelsen til det øgede arbejdsudbud er afsluttet omkring 2029. Indledningsvist er der derfor en stigning i ledigheden, men allerede i 2027 vendes effekten til et fald i ledigheden.
Sådan har vi gjort
Effekterne af DA’s reformprogram er beregnet på DREAM-gruppens nyudviklede MAKRO-model. MAKRO er en moderne økonomisk model baseret på tidssvarende økonomisk teori. Modellen er udviklet til at danne grundlag for Finansministeriets fremskrivninger af økonomien på mellemlangt og langt sigt og konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag.
MAKRO-modellen kan ikke anvendes til at beregne effekter af justeringer overførselsordninger eller reglerne for udenlandske medarbejdere. Effekterne af de enkelte tiltag på arbejdsudbuddet er derfor beregnet uden for modellen og afspejler DA’s egne skøn. Den tilgang ligger på linje med, hvordan Finansministeriet beregner de makroøkonomiske effekter af arbejdsudbudsreformer.
Enkelte initiativer fra DA’s reformprogram vil i et vist omfang være inkluderet i fremlagte initiativer fra SVM-regeringen fra de seneste måneder. I analysen er alle DA’s initiativer – uanset om de allerede er gennemført eller ej – medregnet, da de i denne sammenhæng skal illustrere de gavnlige effekter af højere arbejdsudbud.
Det antages, at reformprogrammets forbedring af de offentlige finanser anvendes til at give en permanent skattelettelse, så den finanspolitiske holdbarhed holdes uændret. Modelberegningerne er beskrevet nærmere i DREAM-gruppen dokumentationspapir.