Beskæftigelse
Over halvdelen af de 66-årige har allerede forladt arbejdsmarkedet
13. november 2024
DA Analyse
6 ud af 10 ufaglærte og faglærte har allerede trukket sig tilbage som 66-årig. Flertallet i disse grupper vil dermed ikke få gavn af en mere afdæmpet stigning i folkepensionsalderen. Det modsatte gælder derimod de højtuddannede, hvor færre end 2 ud af 10 har trukket sig tilbage før folkepensionsalderen.
Knap 312.000 personer var på en tidlig tilbagetrækningsydelse i slutningen af 2023. Med 148.000 personer udgør 60+årige den største gruppe, hvilket skyldes, at der desværre er mange muligheder for tidlig tilbagetrækning på efterløn, tidlig pension og seniorpension. De resterende 164.000 personer er under 60 år og modtog førtidspension.
De 312.000 personer svarer til, at 8 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder var på førtidspension, seniorpension, tidlig pension eller efterløn. Denne andel stiger generelt med alderen, og blandt samtlige 66-årige er det mere end halvdelen, som er på en tidlig tilbagetrækningsydelse, jf. figur 1.
De 66-årige på tidlige tilbagetrækningsydelser trak sig i gennemsnit tilbage som 62½-årige, altså 4½ år før folkepensionsalderen.
Opgørelsen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder omfatter kun personer, som overgik til førtidspension, seniorpension, tidlig pension og efterløn efter de blev 50 år.
6 ud af 10 ufaglærte og faglærte har trukket sig tidligt tilbage
6 ud af 10 ufaglærte og faglærte på 66 år modtager en af de fire tidlige tilbagetrækningsydelser. Herefter følger personer med en mellemlang videregående uddannelse med knap 5 ud af 10 på en tidlig tilbagetrækningsydelse.
I den modsatte ende ligger personer med en lang videregående uddannelse, hvor færre end 2 ud af 10 har trukket sig tidligt tilbage, jf. figur 2.
SOSU’er, murere og tømrere er eksempler på faglærte uddannelser, mens pædagoger og sygeplejersker er blandt nogle af de typiske mellemlange videregående uddannelser.
Fælles for disse uddannelser er, at mange ikke længere arbejder som 66-årige. Med 7 ud af 10 på en tilbagetrækningsydelse ligger SOSU’er og pædagoger i toppen, men andelen er også høj blandt sygeplejersker, murere eller tømrere, hvor ca. 6 ud af 10 har trukket sig tidligt tilbage.
Omvendt er der relativt få læger, jurister og økonomer på en tidlig tilbagetrækningsydelse, jf. figur 3.
Det er særligt højtuddannede, der kan få gavn af, at folkepensionsalderen måtte stige langsommere end planlagt i det nuværende velfærdsforlig, da flertallet her arbejder frem til folkepensionsalderen. Derimod vil flertallet af eksempelvis SOSU’er, murere, tømrere, pædagoger og sygeplejersker ikke have gavn af en lavere folkepensionsalder, da hovedparten af personerne med disse uddannelser allerede har trukket sig tilbage før folkepensionsalderen. Mange i denne gruppe vil derimod have et tab, da folkepensionen er lavere end fx førtidspension eller seniorpension.
Sådan har vi gjort
Analysen omfatter personer, som modtog førtidspension, seniorpension, tidlig pension og efterløn (inkl. fleksydelse) i uge 48 2023. Det er samme uge, som Danmarks Statistik opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).
Til opgørelsen anvendes Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, suppleret med befolknings-, uddannelses- og beskæftigelsesoplysninger fra Danmarks Statistik. Befolkningens uddannelsesniveau er opgjort på baggrund af deres højeste fuldførte uddannelse, hvor ufaglærte også omfatter personer med uoplyst uddannelse.
Opgørelsen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for 66-årige på tidlige tilbagetrækningsydelser omfatter kun personer, som overgik til førtidspension, seniorpension, tidlig pension og efterløn, efter de blev 50 år. Dette er for at tage højde for, at en del får førtidspension i en tidlig alder og hermed vil trække den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder relativt meget ned.