Beskæftigelse
Levetidsindeksering af pensionsalderen er afgørende for holdbarheden af dansk økonomi
3. oktober 2024
DA Analyse
Velfærdsaftalen fra 2006 er en hjørnesten i den økonomiske politik i Danmark, og den sikrer, at de offentlige finanser er holdbare på længere sigt. Det vil sige, at man kan finansiere udgifterne til den offentlige velfærd uden, at der behov for skattestigninger eller andre besparelser på de offentlige budgetter.
Det vigtigste element i velfærdsaftalen er den såkaldte levetidsindeksering, som betyder, at pensionsalderen gradvist stiger, i takt med at danskerne lever længere. Levetidsindekseringen af pensionsalderen er afgørende for, at en stor andel af befolkningen er i beskæftigelse, og for at de offentlige finanser er holdbare på langt sigt. Selv mindre ændringer i indekseringsmekanismen og dermed pensionsalderen i fremtiden vil have store konsekvenser for dansk økonomi.
Nedenfor redegøres for de økonomiske effekter af forskellige scenarier for pensionsalderen, jf. tabel 1 samt figur 1 til sidst i notatet.
Nuværende indeksering af folkepensionsalderen
På baggrund af den seneste mellemfristede fremskrivning fra Finansministeriet i ”Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028” kan holdbarheden af de offentlige finanser opgøres til 1,3 pct. af BNP, når pensionsalderen følger den nuværende indekseringsmekanisme.
Pensionskommissionens forslag om lempeligere indeksering af folkepensionsalderen
Pensionskommissionen anbefalede, at pensionsalderen stiger således, at andelen af livet på pension fastholdes over tid. Konkret foreslog Pensionskommissionen, at levetidsstigninger opgjort ved folkepensionsalderen fordeles med 80 pct. til arbejdslivet og 20 pct. til pensionsalderen. Det adskiller sig fra den nuværende regulering, hvor hele levetidsstigningen forlænger arbejdslivet.
Pensionskommissionens forslag vurderes med den nuværende fremskrivning at være holdbart med en positiv finanspolitisk holdbarhed på 0,4 pct. af BNP – svarende til 12 mia. kr. Det er en begrænset buffer i lyset af de usikkerheder, som præger Finansministeriets langsigtede fremskrivninger. Derfor skal man være meget varsom med at justere i indekseringsmekanismen, før man har større sikkerhed for, at dansk økonomi vil følge de aktuelle prognoser.
Pensionskommissionens forslag om lempelige indeksering er for eksempel ikke robust over for, hvis levetiden i Danmark stiger på linje med de bedste lande (fx Japan) – målt på befolkningens levetid. Her vil pensionsalderen med Pensionskommissionens forslag ikke kunne følge med levetiden, og de offentlige finanser vil blive uholdbare, så det bliver nødvendigt at reducere de offentlige udgifter eller hæve skatter og afgifter, jf. tidligere offentliggjort DA-analyse.
Samtidig kan der komme uforudsete udgifter, som skal finansieres. For eksempel løfter forsvarsforliget fra 2023 forsvarets udgiftsramme årligt med ca. 20 mia. kr. frem mod 2033. Det ville isoleret set ikke kunne rummes indenfor en holdbarhed på 0,4 pct. af BNP.
Fastholde folkepensionsalderen på 70 år fra 2040 og frem
Fra 2045 og frem vil en fastholdt pensionsalder på 70 år svække både de offentlige finanser og beskæftigelsen. I 2080 vil arbejdsudbuddet være 128.000 fuldtidspersoner lavere end med den nuværende indeksering, og den offentlige saldo svækkes med 111 mia. kr. i 2080.
Samtidig vil de offentlige finanser være uholdbare med -1,5 pct. af BNP. Det betyder, at finanspolitikken skal strammes med 44 mia. kr. (2025-priser) varigt enten gennem forøgelser af skatter og afgifter eller reduktioner af de offentlige udgifter for, at forløbet skal blive netop holdbart. Det svarer til, at man reducerede udgifterne til det offentlige sundhedsvæsen med 20 pct., eller at man afviklede hele den kommunale folkeskole. Opgjort i offentlige årsværk svarer en stramning på 44 mia. kr. til at fyre 90.000 offentligt ansatte – svarende til hver 10. medarbejder i den offentlige sektor.
Kommende generationer vil desuden få væsentlig længere tid på pension end tidligere generationer. I 2080 vil en pensionist i gennemsnit have næsten 20½ år med ret til folkepension – til sammenligning har de nuværende pensionister i dag i gennemsnit ca. 17 år på pension.
Fastholde folkepensionsalderen på 69 år fra 2035 og frem
Dele af 3F har foreslået at fastlåse pensionsalderen på 69 år fra 2035 og frem. Det vil selvsagt yderligere forværre de negative effekter på de offentlige finanser og beskæftigelsen beskrevet ovenfor. Og effekterne kommer tidligere, så allerede i 2040 svækkes arbejdsudbuddet med 22.000 fuldtidspersoner. I 2080 vil arbejdsudbuddet være 153.000 fuldtidspersoner lavere end med den nuværende indeksering, og den offentlige saldo svækkes med 147 mia. kr. i 2080.
De offentlige finanser vil være uholdbare med -2 pct. af BNP. Det betyder, at finanspolitikken skal strammes med 58 mia. kr. (2025-priser) varigt for, at forløbet skal blive netop holdbart. Det svarer til, at man afviklede hele den kommunale ældrepleje. Opgjort i offentlige årsværk svarer en stramning på 58 mia. kr. til at fyre 120.000 offentligt ansatte – svarende til næsten hver 7. medarbejder i den offentlige sektor.