Beskæftigelse
Kraftig stigende tilgang til permanent offentlig forsørgelse
10. marts 2024
DA Analyse
I 2023 udgjorde tilgangen til permanent offentlig forsørgelse omtrent 45.000 personer, hvilket er det højeste antal hidtil.
Det seneste årti er der kommet markant flere på varig offentlig forsørgelse, som kræver nedsat arbejdsevne.
Antallet af personer, som er overgået til en permanent offentlig forsørgelse, er nemlig mere end fordoblet siden 2012. I 2013 trådte en reform af førtidspension og fleksjob i kraft, hvor hensigten blandt andet var, at ”færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse”.
Situationen er imidlertid en anden i dag, idet den årlige tilgang til permanent offentlig forsørgelse er godt 24.000 højere end i 2012, som er året før reformen trådte i kraft. I 2023 udgjorde tilgangen til permanent offentlig forsørgelse godt 45.000 personer, hvilket er det højeste antal hidtil, jf. figur 1.
Permanent offentlig forsørgelse dækker her over førtidspension, seniorpension, ressourceforløb og fleksjob (inkl. ledighedsydelse), da disse overførselsindkomster alle forudsætter nedsat arbejdsevne og i langt de fleste tilfælde munder ud i permanent forsørgelse frem til folkepensionsalderen.
De 45.000 personer svarer til, at 1,3 pct. af befolkningen mellem 18 og 64 år overgår til enten førtidspension, seniorpension, ressourceforløb eller fleksjob i 2023. Andelen, der overgår til de fire permanente ydelser, er også steget i forhold til før reformen, hvor andelen udgjorde 0,6 pct. i 2012.
Tilgangen til alle ydelser er steget
Der er flere personer på alle de permanente offentlige ydelser. Sammenlignet med 2012 er tilgangen til førtidspension og fleksjob steget med 13.000 personer, mens ressourceforløb og seniorpension er steget med godt 11.000 personer. Stigningen i ressourceforløb og seniorpension skyldes, at ordningerne blev indført i henholdsvis 2013 og 2019. Der er således noget, der peger på, at eksistensen af flere ydelsestyper i sig selv har bidraget til, at flere danskere bliver varigt forsørgede.
I 2023 forventes tilgangen til førtidspension og seniorpension at udgøre knap 30.000 personer, mens fleksjob og ressourceforløb står for den resterende tredjedel på knap 16.000 personer, jf. figur 2.
Som en konsekvens af den stigende tilgang er det samlede antal af personer på førtidspension, seniorpension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb også steget markant. I 2023 var der 352.000 personer på disse ydelser, hvilket er godt 47.000 flere end i 2012, hvor cirka 304.000 var på en permanent offentlig ydelse, jf. figur 3.
I samme periode er det samlede antal offentligt forsørgede faldet med 127.000 personer. I 2023 var der således samlet set 620.000 overførselsmodtagere, mens der i 2012 var 749.000 overførselsmodtagere, jf. figur 4.
Det betyder, at antallet af personer på en af de fire permanente offentlige ydelser i 2023 udgør 57 pct. af alle offentligt forsørgede i 2023, mens de i 2012 udgjorde 41 pct., jf. figur 5.
En del af stigningen hænger sammen med de gode konjunkturer, hvor antallet af ledige er faldet kraftigt. Hermed vil personer på permanent offentlig forsørgelse naturligt ”fylde” mere. Men stigningen er også et udtryk for, at markant flere modtager varig offentlig forsørgelse. Disse personer vil det erfaringsmæssigt ikke lykkes at få tilbage i ordinær beskæftigelse.
Udgangspunktet for at løse både den nuværende og fremtidige mangel på medarbejdere er dermed blevet dårligere de seneste 10 år. Er det ikke muligt at få danske offentligt forsørgede i beskæftigelse, vil nødvendigheden af at rekruttere flere internationale medarbejdere blive
større.
Sådan har vi gjort
Analysen er udarbejdet på baggrund af tal fra Jobindsats.dk og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Tilgangen til førtidspension, seniorpension og fleksjobordningen (inkl. ledighedsydelse) er fra Jobindsats.dk, mens tilgangen til ressourceforløb er udregnet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Tilgangen til ressourceforløb i 2023 er opregnet til årsniveau ud fra tilgangen i januar til september 2023.
Fleksjob og ressourceforløb defineres i analysen som permanent offentlig forsørgelse, hvilket skyldes, at meget få personer overgår til ordinær beskæftigelse efter fleksjob eller ressourceforløb. Derimod er det godt 80 pct. af fleksjobberne, der efter et afsluttet forløb med fleksjob starter i et nyt fleksjob eller overgår til ledighedsydelse, førtidspension og efterløn. Blandt de personer, som afslutter et forløb med ressourceforløb, er det 83 pct., der starter på et nyt ressourceforløb eller overgår til fleksjob, ledighedsydelse eller førtidspension.
Der ses bort fra fleksydelse i analysen, da ordningen antalsmæssigt er forholdsvis lille. I 2023 modtog 2.000 fuldtidspersoner fleksydelse, hvoraf godt 1.900 var 65 til 66 år.