Beskæftigelse
Begrænset arbejdsudbudspotentiale blandt deltidsansatte som ønsker fuldtid
22. juli 2024
DA Analyse
Selvom hver ottende deltidsansatte angiver, at vedkommende ønsker at arbejde mere, er det dog kun meget få af de deltidsansatte, som ønsker at arbejde mere, der aktivt har gjort noget for at øge deres timetal.
Blandt ca. 500.000 deltidsansatte på det danske arbejdsmarked, angiver 12 pct. at de ønsker at arbejde mere. Andelen, der ønsker at arbejde mere, er lidt højere i den private sektor end i den offentlige og billedet har været relativt uændret de seneste to år, jf. figur 1.
Hvis alle deltidsansatte, som angiver at de ønsker at arbejde mere, begyndte at arbejde deres ønskede timetal, ville det betyde et øget arbejdsudbud på 19.000 fuldtidspersoner i 2023 og 15.500 fuldtidspersoner i 2022.
Men der er dog lang vej til at indfri det mulige potentiale.
I 2022 spurgte man nemlig de deltidsansatte, der ønskede at arbejde mere, om de havde gjort noget for at få flere timer. Her var det kun hver tredje deltidsansatte, der aktivt havde gjort noget for at øge deres timetal, enten ved at efterspørge flere timer på deres nuværende job eller søge efter et andet job med flere timer.
Dermed var det kun 4 pct. af alle deltidsansatte, som ønsker at arbejde mere og samtidig aktivt gør noget for at øge deres timetal, jf. figur 2.
Arbejdsudbudspotentialet blandt deltidsansatte, der ønsker at arbejde mere, er derfor i virkeligheden kun omkring 6.000 fuldtidspersoner, hvilket er markant lavere end det samlede hypotetiske potentiale på 15.500 fuldtidspersoner i 2022.
Spørgsmålet blev ikke stillet i 2023, og det er derfor ikke muligt at beregne et præcist reelt potentiale for 2023. Men antager man, at andelen af deltidsansatte, der aktivt har gjort noget for at øge deres timetal, er den samme som i 2022, og at gruppen ønsker at stige med et tilsvarende antal timer, så ville det give et reelt potentiale på maksimalt 7.000 fuldtidspersoner i 2023.
For både 2022 og 2023 er arbejdsudbudspotentialet beregnet ved differencen mellem de adspurgtes selvrapporterede nuværende arbejdstid og den angivne ønskede arbejdstid. Selvrapporterede timetal, både nuværende og ønskede, er dog behæftet med en vis usikkerhed, hvilket bidrager til yderligere usikkerhed omkring arbejdsudbudspotentialernes størrelse og robusthed.
Sådan har vi gjort
Analysen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).
Deltidsansatte er defineret som alle beskæftigede, der selv angiver at de er beskæftiget på deltid og som ikke samtidig angiver en aftalt ugentlig arbejdstid på 37 timer eller mere. Studerende indgår ikke.
Da de samme spørgsmål ikke indgår i spørgeskemaet for 2022 og 2023, er omfanget af deltidsansatte, der ønsker at arbejde mere, defineret pba. relevante spørgsmål fra det pågældende års spørgeskema.
For 2023 er deltidsansatte, der ønsker at arbejde mere defineret som personer, der har svaret Arbejde flere timer på spørgsmålet om de vil foretrække at arbejde flere, færre eller et uændret antal timer i forhold til deres nuværende arbejdstid og som samtidig angiver et ønsket timetal større end 0.
For 2022 er deltidsansatte, der ønsker at arbejde mere defineret som personer der lever op til et eller flere af følgende:
- Har svaret Ja til at de har søgt om at få flere timer i deres nuværende job.
- Har svaret Ja til at de har søgt et andet job og begrundelsen er Søger et job med flere arbejdstimer.
- Har svaret Ja til at de gerne vil arbejde flere timer om ugen, selvom de ikke har søgt om flere timer i nuværende job eller søgt andet arbejde.
Deltidsansatte, som ønsker at arbejde mere og aktivt har gjort noget for at øge deres arbejdstid, er defineret som personer, der lever op til kriterierne om at ønske at arbejde mere og samtidig har svaret Ja til at de har søgt om at få flere timer i deres nuværende job eller har svaret Ja til at de har søgt et andet job og begrundelsen er Søger et job med flere arbejdstimer.
Spørgsmålene vedrørende aktiv indsats for at øge arbejdstiden blev ikke stillet i 2023.