Beskæftigelse
Voldsom stigning i tilgangen til seniorpension
26. september 2023
DA Analyse
Tilgangen til seniorpension er stærkt stigende og overgår klart forventningerne fra indførelsen af seniorpensionen i 2020, viser ny DA-analyse.
26.500 danskere er nu på seniorpension. Det er 50 procent flere end de 17.600, som den daværende regering ved indførelsen skønnede ville befinde sig på ordningen ved udgangen af 2023.
Tilgangen til seniorpension har overgået de løbende skøn fra Finansministeriet, som senest med finanslovsudspillet for 2024 igen har været nødt til at opdatere sit skøn, der nu er, at cirka 30.000 danskere vil befinde sig på ordningen i 2030.
Seniorpensionens høje ydelsesniveau, muligheden for at komme ind på ordningen seks år før folkepensionsalderen og ikke mindst den snævre vurdering af arbejdsevnen, som alene forudsætter, at ansøgeren ikke længere kan varetage det hidtidige job, har gjort seniorpensionen væsentlig mere populær blandt danskerne, end reformskønnet var ved indførelsen af ordningen.
- Det er meget bekymrende, at antallet af danskere på seniorpension er stærkt stigende. Seniorpensionen reducerer antallet af medarbejdere, fordi det er muligt at få tilkendt ydelsen, selvom man er i stand til at varetage en lang række andre typer job. Vi har en kolossal udfordring med mangel på medarbejdere til både den private og offentlige sektor, og derfor er der brug for fokus på at gennemføre reformer, også af seniorpensionen, som sikrer flere medarbejdere, siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA.
Seniorpensionen blev ved indførelsen skønnet til at reducere arbejdsudbuddet med 800 fuldtidspersoner i 2025, da det var forventningen, at hovedparten af modtagerne skulle komme fra andre overførselsindkomster.
Nye tal fra Finansministeriet viser dog, at godt hver tredje seniorpensionist alternativt kunne varetage et ordinært job eller et fleksjob. Ifølge DA’s beregninger, så er arbejdsudbudstabet 5.000 fuldtidspersoner i 2025. Altså mere end seks gange så højt som det daværende skøn.
DA’s analyse viser også, at cirka 25 procent af dem, som seniorpensionen trækker ud af arbejdsmarkedet, et år før tilkendelsen af seniorpension var i beskæftigelse og dermed må formodes at have en betydelig arbejdsevne.
- Seniorpensionen trækker for mange mennesker ud af arbejdsmarkedet, som potentielt har en arbejdsevne, der kunne bruges i andre brancher end lige netop deres seneste job. Det er helt uholdbart i den nuværende situation med massiv mangel på medarbejdere. Derfor bør Folketinget ændre arbejdsevnekriteriet i seniorpensionen, så det følger det generelle princip om, at en persons arbejdsevne skal vurderes op imod hele arbejdsmarkedet og ikke kun det seneste job, siger Jacob Holbraad.
I den sammenhæng roser han regeringen for at have taget et vigtigt første skridt ved i finanslovforslaget for 2024 at droppe den tidligere aftalte lempelse af arbejdsevnekravet fra maksimalt 15 til maksimalt 18 timer pr. uge. Men der er brug for at gøre mere.