Beskæftigelse
Offentlige lønmodtagere går tidligere på pension
15. november 2023
DA Analyse
Offentlige lønmodtagere over 60 år trækker sig oftere tilbage før folkepensionsalderen sammenlignet med private lønmodtagere. Det skønnes, at den offentlige sektor ville kunne øge arbejdsudbuddet med cirka 5.000 fuldtidspersoner, hvis den offentlige sektor blev lige så god til at fastholde seniorer i arbejde som den private sektor.
Hvert år trækker 8 pct. af lønmodtagerne i den offentlige sektor, som er over 60 år, sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de har nået folkepensionsalderen. Andelen i den private sektor er lavere, idet 5,5 pct. af lønmodtagerne i den private sektor trækker sig tidligt fra arbejdsmarkedet.
Opdeler man den offentlige sektor på delsektorer, er det tydeligt, at det primært er kommunerne, som driver forskellene i tilbagetrækningsmønstret mellem den offentlige og den private sektor. Det skal ses i lyset af, at der er en højere repræsentation af kvinder med korte uddannelser blandt lønmodtagere over 60 år i kommunerne. Derfor er tilbøjeligheden til tidlig tilbagetrækning også højere end i f.eks. staten, hvor kønsfordelingen er mere ligeligt fordelt, og lønmodtagerne typisk har en lang videregående uddannelse, jf. figur 2.
Offentlige lønmodtagere trækker sig oftere tilbage på efterløn, når man sammenligner med private lønmodtagere. Det er 5 pct. af offentlige lønmodtagere i 2021, der trækker sig tilbage på efterløn i 2022, hvor det er 2,5 pct. af de private lønmodtagere. Modsat benytter private lønmodtagere sig oftere af tidlig pension., jf. figur 3.
Det er på tværs af alle alderstrin i målgruppen, at offentlige lønmodtagere har en højere tilbøjelighed til at trække sig tidligt. Der var f.eks. næsten dobbelt så mange 62-årige i den offentlige sektor i 2021, der trak sig tidligt tilbage som 63-årige i 2022, når man sammenligner med det samme alderstrin i den private sektor, jf. figur 4.
Sammenligner man kvinder i den offentlige sektor med kvinder i den private sektor, er der en klar tendens til, at kvinder i det offentlige er mere tilbøjelige til at trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, som det ses af figur 5.
Omvendt trækker mænd i den private sektor sig oftere før tid. Det hænger sammen med, at der er en højere andel af ufaglærte og faglærte mænd i den private sektor. De ufaglærte og faglærte har været på arbejdsmarkedet i længere tid, hvorfor flere opfylder anciennitetskravene til at kunne gå på tidlig pension. Det er således ikke forskelle i kønssammensætningen mellem den private og den offentlige sektor, som kan forklare forskellene.
Sammenligner man til slut andelen, der trækker sig før folkepensionsalderen, fordelt på uddannelsesniveauer, er der igen en tydelig tendens til, at en større andel af de offentlige lønmodtagere over 60 år trækker sig før folkepensionsalderen, når man sammenligner med den samme aldersgruppe i den private sektor.
En del af forskellen i tilbagetrækningsmønsteret mellem den private og den offentlige sektor skal ses i lyset af forskelle i køns- og uddannelsessammensætning. Men selv når der korrigeres for disse forskelle, så skønnes det, at den offentlige sektor ville kunne øge arbejdsudbuddet med cirka 5.000 fuldtidspersoner, hvis den offentlige sektor blev lige så god til at fastholde seniorer i arbejde som den private sektor, se også Boks 1 og Bilag 1.
Boks 1. Opgørelse og metode
Analysen undersøger brugen af de tidlige tilbagetrækningsordninger for den gruppe af beskæftigede, som er 60 år eller derover, men under folkepensionsalderen. Tidlig tilbagetrækning er i analysen defineret som afgang til efterløn, seniorpension og tidlig pension. Konkret følges 60+årige, som arbejdede i henholdsvis den offentlige- eller private sektor i november 2021, og opgør deres status på arbejdsmarkedet året efter i november 2022.
Status i november er målt ved forløbsdatabasen, DREAM, og beskæftigelsesoplysninger er fra Danmarks Statistisks register over detaljeret lønmodtagerdata, BFL. Oplysninger om alder, køn og bopæl bygger Danmarks Statistiks befolkningsregister, BEF. Til omregning af potentialet i antal personer til antal fuldtidspersoner, er beskæftigelsesgrader anvendt på baggrund af arbejdstimer fra BFL. Uddannelsesniveauet er højest fuldførte uddannelse målt på baggrund af Danmarks Statistiks uddannelsesregister, UDDA.
Til at estimere merafgangsraten fra beskæftigelse til tidlig tilbagetrækning, hvis man er lønmodtager i den offentlige sektor, er der anvendt en lineær sandsynlighedsmodel. I modellen er der taget højde for alder, køn, uddannelse, bopælsområde, arbejdstid, branche og arbejdsfunktion. Dermed tages der højde for, at seniorerne er forskellige med hensyn til f.eks. køn og uddannelsesbaggrund, når man sammenligner seniorer i den offentlige sektor med seniorer i den private sektor.
Resultaterne fra den statistiske model viser, at offentlige lønmodtagere har signifikant større sandsynlighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen end lønmodtagere i den private sektor. På den måde, bekræfter resultaterne de observerede forskelle i tilbøjeligheden til tidlig tilbagetrækning mellem sektorerne på tværs af alder, køn og uddannelse, som fremgår af ovenstående figurer.
Til at udregne et skøn over arbejdsudbudspotentialet ved, at den offentlige sektor blev lige så god til at fastholde sine seniorer som den private sektor, kumuleres estimerede merafgangsrater for hvert alderstrin i år 2021, og skaleres med antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i den offentlige sektor for samme alderstrin.
Endeligt summeres arbejdsudbudspotentialet for hvert alderstrin, hvilket giver et samlet arbejdsudbudspotentiale på ca. 5.000 fuldtidspersoner, hvis offentlige lønmodtagere over 60 år trak sig før folkepensionsalderen i samme omfang som i private lønmodtagere.