Beskæftigelse
Antallet af faglærte vil falde med 150.000 frem mod 2035
31. august 2023
DA Analyse
Manglen på medarbejdere særligt med faglært baggrund er allerede stor, men i fremtiden risikerer manglen at blive endnu større. Frem mod 2035 står antallet af faglærte til at falde med 150.000. Det sker blandt andet inden for fag, der er afgørende for den grønne omstilling.
Manglen på medarbejdere er en stor samfundsudfordring. Det gælder ikke mindst, når det kommer til medarbejdere med en faglært uddannelse. Faglærte kompetencer er afgørende for virksomhedernes mulighed for at vokse sig større og skabe vækst og velstand, og hvis vi som samfund skal i mål med den grønne omstilling, kræver det også alt fra smede, elektrikere, indkøbere, handelsuddannede, VVS’ere og industriteknikere.
Antallet af medarbejdere med en faglært uddannelse er imidlertid stærkt faldende, og som det ser ud nu, vil udviklingen kun fortsætte.
DA’s beregninger på baggrund af DREAM’s uddannelsesfremskrivning viser, at antallet af faglærte frem mod 2030 vil falde med 75.000 sammenlignet med 2023, og i 2035 vil antallet af faglærte være reduceret med mere end 150.000. Det svarer til et fald på næsten 20 procent.
Faldet kan til dels tilskrives demografi – store årgange af faglærte forventes at gå på pension inden for de næste 10-15 år. Men det skyldes også, at det trods ambitioner om det modsatte ikke er lykkedes at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Tilgangen til uddannelserne er dermed ikke stor nok til at opveje afgangen. Antallet af elever er dermed så lavt, at virksomhederne har svært ved at få elever og lærlinge til deres lærepladser, der i mange tilfælde står tomme.
Fald inden for de fleste uddannelser
Frem mod 2035 vil antallet af faglærte medarbejdere falde i en række brancher og inden for en række fag, hvor der i forvejen er stor mangel på medarbejdere.
Antallet af smede vil eksempelvis falde med 8.300 eller mere end 25 procent. Der vil være 3.000 færre elektrikere. Der vil være 20.000 færre med en uddannelse inden for detailhandlen. Og antallet af industriteknikere vil falde fra 18.700 til 10.700 – det svarer til et fald på 8.000 personer eller 43 procent.
Det samlede antal af faglærte medarbejdere vil falde med omtrent 18 pct. fra 2023 til 2035. Faldet er særligt stort inden for uddannelserne ”industritekniker”, "elektronik- og svagstrøm” og ”teknisk designer”, hvor der forventes et fald mellem 40 og 60 procent.
Udviklingen illustrerer behovet for at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne. De seneste år er der indgået rekordmange lærepladsaftaler på de private virksomheder, og virksomhederne mangler elever på en lang række uddannelser.
Hvis det ikke lykkes at få flere, både unge efter folkeskolen eller gymnasiet og voksne, til at søge mod erhvervsuddannelserne, vil faldet i antallet af faglærte blot blive endnu større. I de seneste år er Danmark lykkedes med at tiltrække mange udenlandske medarbejdere til landet, herunder også faglærte, men en række af de lande, vi har haft held til at rekruttere faglærte fra tidligere, står ligeledes med demografiske udfordringer.
Sådan har vi gjort
Fremskrivningen tager udgangspunkt i DREAM’s socioøkonomiske fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse.
DREAMs fremskrivning af arbejdsstyrken for erhvervsuddannede fordeles på eksisterende erhvervsfaglige uddannelser. Dette gøres på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Danmarks Statistik, hvor det beregnes, hvor stor en andel de enkelte erhvervsfaglige uddannelser udgør af den samlede erhvervsuddannede arbejdsstyrke (18-66 år). Beregningen opdeles efter køn og på 1-års alderstrin.
Fremskrivningstilgangen afhænger af alderstrinnet. For 30-66-årige antages det, at andelen af faglærte for hvert alderstrin er relativt konstant. Det er baseret på en antagelse om, at personer med en erhvervsfaglig uddannelse er færdiguddannede, når de er fyldt 30 år.
For gruppen af 18-25-årige er der relativt høj uddannelsesaktivitet, da det typisk er i disse år, at personer færdiggør en erhvervsfaglig uddannelse. Det er derfor ikke retvisende at anvende samme tilgang som for de 30-66-årige, hvor andelen følger årgangen. I stedet holdes andelene konstant inden for hvert alderstrin.
For de 26-29-årige afhænger fremskrivningstilgangen af, om der for den enkelte erhvervsuddannelse er høj uddannelsesaktivitet eller ej. Erhvervsuddannelser med høj uddannelsesaktivitet for de 26-29-årige, følger fremskrivningstilgangen den samme metode som for de 18-25-årige, og erhvervsuddannelser med en lav/normal uddannelsesaktivitet fremskrives på samme måde som for de 30-66-årige.
Idet der tages udgangspunkt i forventede ændringer i demografiske forhold for 1-årige aldersgrupper for hvert køn inden for hver enkelt erhvervsuddannelse, medtages selv mindre udsving inden for specifikke aldersgrupper i modellen. Modellen tager på denne måde detaljeret højde for ændringer i udbuddet.