Beskæftigelse
2030-planens mål håndterer ikke medarbejderudfordringen
13. november 2023
Debatindlæg
Især brugen af seniorpensionen er løbet løbsk i forhold til forventningen, da ordningen blev gennemført, og alt for mange seniorer trækkes dermed ud af arbejdsstyrken. Derfor er det ærgerligt, at regeringen dropper sammenlægningen af senior- og Arnepensionen.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
Regeringen fremlagde i sidste uge deres 2030-plan, hvor de fastholdt målsætningen om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer frem mod 2030. Det er glædeligt, men ambitioner og gode intentioner kan ikke gøre det alene.
Det kræver en vedvarende indsats at indfri den fulde reformmålsætning. For selv hvis man indregner virkningen af regeringens skatteudspil og den kommende SU-reform, så udestår der fortsat yderligere 16.000 personer i ekstra arbejdsudbud.
Med den aktuelle mangel på medarbejdere haster det med at finde konkrete forslag, som kan indfri resten af målsætningen. Derfor er det ærgerligt, at regeringen dropper sammenlægningen af senior- og Arnepensionen.
Vi har simpelthen ikke tilstrækkeligt med medarbejdere til at indfri de ambitioner, som vi har for vores erhvervsliv og velfærdssamfund
Det har vist sig, at især brugen af seniorpensionen er løbet løbsk i forhold til forventningen, da ordningen blev gennemført, og alt for mange seniorer trækkes dermed ud af arbejdsstyrken. Regeringen kunne oplagt lade sig inspirere af de 15 konkrete forslag, som DA har fremlagt og som kan skaffe mere end 20.000 ekstra medarbejdere til virksomhederne. F.eks. kunne man sænke beløbsordningen for virksomheder med overenskomst. Eller få flere seniorer i job ved at give seniorer med mange år på arbejdsmarkedet en bonus, hvis de fortsætter med at arbejde.
Indfrielsen af regeringens reformmålsætning er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke tilstrækkeligt på den længere bane. Frem mod 2030 vokser den strukturelle private beskæftigelse med knap 4500 personer i gennemsnit om året, når regeringens reformmålsætning indfries. Det er en meget begrænset stigning i historisk sammenhæng.
Arbejdsstyrken vil i de kommende årtier ikke kunne følge med befolkningsudviklingen. Frem mod 2040 vil befolkningen stige med 5 pct. eller ca. 300.000 personer, mens den strukturelle arbejdsstyrke kun vokser ca. 1,5 pct. eller 45.000 personer. Indregner man bidraget fra regeringens reformambitioner, bliver balancen mellem befolkning og arbejdsstyrke bedre, men vi er ikke i mål.
Vi har simpelthen ikke tilstrækkeligt med medarbejdere til at indfri de ambitioner, som vi har for vores erhvervsliv og velfærdssamfund. Vi risikerer derfor at ende med en uhensigtsmæssig konkurrence om arbejdskraft mellem de private og offentlige arbejdsgiverer, hvor begge blive tabere.
Selv om der er gennemført mange reformer, som har øget arbejdsudbuddet, er der fortsat et stort potentiale for at øge beskæftigelsen. Det gælder f.eks. blandt unge uden job eller uddannelse og blandt personer, der i lang tid har stået uden for arbejdsfællesskabet. Og seniorernes beskæftigelse ligger fortsat mærkbart lavere end i vores nabolande, Sverige og Norge.
Sagt med andre ord – der er brug for håndfaste initiativer, der kan levere arbejdskraft nu og i fremtiden – både de 16.000 personer, som regeringen mangler i deres målsætning og flere til. Den nye valuta i dansk politik, nemlig arbejdskraft, er fortsat i høj kurs på virksomhederne og på de offentlige arbejdspladser.
Økonomisk kommentar bragt i Børsen den 13. november 2023.