Beskæftigelse
Stor gruppe får svækket incitamentet til at arbejde som følge af regeringens dagpengeforhøjelse
20. januar 2022
DA Analyse
Regeringens forslag om højere dagpengesats de første tre måneder vil medføre en markant svækkelse af den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse for næsten 800.000 a-kasse-medlemmer. Næsten halvdelen af denne gruppe er faglærte, som der i forvejen er stor mangel på. Gruppen arbejder først og fremmest indenfor sundhedssektoren, industrien og handel.
Med regeringens forslag om højere dagpengesats i udspillet Danmark kan mere I vil 1,3 mio. personer få en højere dagpengesats i tilfælde af ledighed.
Forslaget vil øge den maksimale dagpengesats fra 19.351 kr. pr. måned til ca. 24.500 kr., hvilket svarer til en stigning på ca. 25 pct. En så stor stigning af dagpengesatsen øger den såkaldte kompensationsgrad – forholdet mellem dagpenge og løn – markant for mange a-kasse-medlemmer.
Alle personer med en månedsløn (ekskl. pension og arbejdsmarkedsbidrag) fra 22.000 kr. og op vil få en øget kompensationsgraden i de første tre måneder med regeringens forslag, jf. figur 1. Personer med en månedsløn helt op til 27.000 kr. vil blive løftet op på den maksimale kompensationsgrad på 90 pct. Også personer med en månedsløn over 27.000 vil få en stor stigning i deres kompensationsgrad.
Regeringens forslag vil svække incitamentet til at finde beskæftigelse for en stor gruppe af lønmodtagere. Det gælder navnlig lønmodtagere med månedslønninger i den nedre del af lønfordelingen.
Gruppen med en månedsløn mellem 22.000 kr. og 37.000 kr. (ekskl. AM-bidrag og pension) vil få en stigning i dagpengene i de første tre måneder, der svarer til mindst 2/3 af deres hidtidige løn og vil derfor have en begrænset økonomisk gevinst ved at finde beskæftigelse frem for at modtage dagpenge. Denne gruppe er markeret ved den stiplede cirkel i figuren nedenfor og udgør ca. 775.000 personer.
Særligt faglærte får svækket deres incitament til at arbejde
Næsten halvdelen af de 775.000 personer, som vil opleve en svækkelse af deres økonomiske tilskyndelse til at arbejde, er personer med en erhvervsuddannelse. Til sammenligning udgør erhvervsuddannede ca. en tredjedel af den samlede beskæftigelse.
Danske virksomheder oplever i forvejen stor mangel på faglært arbejdskraft, og denne udfordring vil kun stige i de kommende år i takt med, at flere erhvervsuddannede trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvis en stor gruppe af faglærte samtidig får svækket deres incitament til at arbejde som følge af regeringens dagpengeforhøjelse, vil udfordringen kun blive skærpet yderligere.
Med ca. 23 pct. udgør personer med en mellemlang videregående uddannelse også en relativ stor gruppe af de personer, som bliver ramt på deres tilskyndelse til at arbejde. Det er fx sygeplejersker, pædagoger og lærere, hvor der ligeledes er mangel på medarbejdere.
Mere end en fjerdedel af gruppen er ansat inden for sundhed og socialvæsen, jf. figur 3. Det gælder blandt andet 31.000 sygeplejersker, og 65.000 SOSU’er. Gruppen indeholder også store grupper af privat ansatte i industrien, handel og byggeriet. Det gælder blandt andet 35.000 er metalarbejdere, 29.000 er er håndværkere, 16.000 er butiksansatte og 13.000 rengøringsassistenter. På disse områder er der i forvejen mangel på medarbejdere, og denne udfordring kan blive endnu større med regeringens dagpengeforslag. Således er det over en fjerdedel af gruppen, der er ansat i industrien eller inden for handel.
Risiko for at regeringen undervurderer effekten på arbejdsudbuddet
Regeringen skønner, at dagpengeforhøjelsen kun vil reducere beskæftigelsen med 1.000 personer. Men når 1,3 mio. personer får svækket deres incitament til at arbejde som følge af forhøjelsen – hvoraf næsten 800.000 personer vil have en kompensationsgrad på 2/3 af deres hidtidige løn i tilfælde af ledighed – er der risiko for, at regeringen undervurderer den negative effekt på arbejdsudbuddet.
Dette skal også ses i lyset af, at mange dagpengemodtagere kun er ledige i kort tid. I 2019 var der over 110.000 dagpengeforløb, som varede under tre måneder. Med så mange dagpengeforløb under tre måneder, vil selv mindre forlængelser af tiden i ledighed have stor betydning for arbejdsudbuddet.
Det vurderes, at omkring 40 pct. af de 110.000 ledighedsforløb under tre måneder vil være berettiget til dagpengeforhøjelsen i regeringens udspil. Hvis den gruppe i gennemsnit forlænger deres ledighedsperiode med blot en enkelt uge, så reduceres beskæftigelsen med 1.000 fuldtidspersoner svarende til regeringens skøn. Men hvis ledighedsforløbene derimod forlænges med to eller tre uger – hvilket ikke er urealistisk med en dagpengeforhøjelse på 25 pct. – så vil beskæftigelsen blive reduceret med henholdsvis 2.000 og 3.000 fuldtidspersoner. Regningen på arbejdsudbuddet kan således hurtigt blive markant højere end regeringens skøn.
Boks 1. Sådan har vi gjort
Regeringens forslag om højere dagpengesats kræver, at dagpengemodtagerne har været medlem af en a-kasse i fire sammenhængende år samt at de har været fuldtidsbeskæftiget de seneste to ud af tre år. Ifølge Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, var der ultimo 2019 knap 1,5 mio. personer, som opfyldte disse to kriterier. Opgørelsen omfatter 18-64-årige og er eksklusive efterlønsmodtagere.
A-kassemedlemmernes løn er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks lønregister i perioden 2017-2019, hvor der betragtes personernes seneste ansættelse i denne periode. Hvis personen har flere job på samme tid, betragtes det job med den højeste månedsløn. Månedslønnen opgøres eksklusivt AM-bidrag og er er fremskrevet til 2022-niveau.
Der anvendes den standardberegnet timefortjeneste, som indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse, men er eksklusivt betalinger for overtid og fravær fratrukket pension. For at omregne til månedsløn anvendes såkaldte normale timer, dvs. præsterede timer inklusive betalte timer under ferie, sygdom og andet fravær med løn, og eksklusive overtidstimer samt de timer lønmodtageren er fraværende uden løn.
Regneeksemplerne i forhold til regeringens skøn over dagpengeforhøjelsens effekt på beskæftigelsen tager udgangspunkt i, at der var godt 110.000 afsluttede dagpengeforløb under tre måneders varighed i 2019. Det forudsættes, at varigheden afspejler dagpengemodtagernes forbrug af dagpengeperioden.
Regeringens forslag påvirker kun personer, som får den maksimale dagpengesats. I 2019 modtog over 60 pct. af dagpengemodtagerne højeste dagpengesats. Regeringen skønner, at knap 60 pct. af modtagerne på den maksimale dagpengesats vil opfylde kravene til dagpengeforhøjelsen. På den baggrund anslås det, at 42.000 ud af de 110.000 forløb under tre måneder berøres af regeringens forslag.
For disse forløb forudsættes, at ledighedsforløbene forlænges med en, to eller tre uger som følge af, at den højere dagpengesats vil svække incitamentet til at arbejde. Den længere periode med ledighed betyder, at virksomhederne går glip af værdifuld arbejdskraft. I udregningerne ligges det til grund, at den længere ledighedsperiode svarer til 37,4 timers beskæftigelse pr. uge. Disse timer omregnes herefter til fuldtidsbeskæftigelse med udgangspunkt i en årlig arbejdstid på 1642 timer.