Beskæftigelse
Seniorerne har gode jobmuligheder
16. maj 2022
DA Analyse
Seniorernes jobmuligheder på det danske arbejdsmarked er mindst lige så gode, som de er for yngre aldersgrupper. Seniorer er højt værdsatte medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen blandt seniorerne er højere end nogensinde før. Ledigheden for de ældre er lav og på linje med det øvrige arbejdsmarked. Og seniorernes muligheder for at komme tilbage i job, når de bliver ledige, er lige så gode som for yngre aldersgrupper.
Beskæftigelsen for ældre er steget markant siden 2008
Beskæftigelsen for personer over 60 år er højere end nogensinde før. Siden 2008 er antallet af lønmodtagere over 60 år steget med 130.000, jf. figur 1. Det er en stigning på 65 pct. Til sammenligning er beskæftigelsen samlet set steget med 155.000 personer, svarende til en stigning på 5,7 pct. Dermed kan mere end 80 pct. af beskæftigelsesstigningen siden 2008 tilskrives, at der er kommet flere seniorer i beskæftigelse.
Den betydelige beskæftigelsesfremgang for seniorerne skal naturligvis ses i sammenhæng med tilbagetrækningsreformerne, som har øget arbejdsudbuddet markant for denne gruppe. Udviklingen er sket uden stigende ledighed blandt de ældre. Udviklingen er et håndfast bevis for, at virksomhederne i høj grad efterspørger de ældre medarbejdere og de erfaringer og kompetencer, som de bringer ind på arbejdspladserne.
Lav ledighed blandt ældre
Ledigheden er lav for både aldersgruppen 50-59 år og for personer ældre end 60 år – henholdsvis 2,2 pct. og 3,1 pct. i februar 2022, jf. figur 2. Ledigheden for personer over 60 år ligger over de 50-59-årige, men er omtrent på linje med ledigheden på det danske arbejdsmarked under ét. Der er med andre ord ikke en særskilt udfordring med ledighed for personer over 60 år. Det er hos de 25-29-årige, at man kan pege på et ledighedsproblem.
Ældre ledige har gode muligheder for at komme tilbage i job
Ved første øjekast er de ledige over 60 år i højere grad ramt af langtidsledigheden end de yngre aldersgrupper. Ser man på de lediges status efter 12 måneder er 52 pct. i beskæftigelse mod 64 pct. for alle aldersgrupperne under ét, jf. figur 3.
Forskellen kan dog alene forklares af, at 11 pct. i gruppen af ledige over 60 år i løbet af de 12 måneder har trukket sig tilbage på efterløn mv. og derfor ikke længere er til rådighed på arbejdsmarkedet. Virksomhederne kan i sagens natur ikke ansætte personer, som ikke er job-søgende.
Når beskæftigelsesministeren og AE-rådet på baggrund af disse beskæftigelsestal påstår, at seniorerne har svært ved at komme i beskæftigelse, er det således en fejlfortolkning af tallene.
Når man tager højde for muligheden for tilbagetrækning, er det reelle billede i stedet, at ældre i aldersgruppen 60-64 år, som mister deres job, i lige så høj grad er tilbage i job efter 12 måneder, som de øvrige aldersgrupper. For de 60-64-årige dækker tilbagetrækning over efterløn og seniorpension, heraf ca. 75 pct. til efterløn og 25 pct. til seniorpension.
Generelt skal man i sammenligningen af beskæftigelsesfrekvenserne på tværs af aldersgrupperne tager højde for, hvor de befinder sig i overførselssystemet. For alle aldersgrupper gælder det, at personer uden beskæftigelse ikke nødvendigvis er ledige, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. figur 4.
Ledigheden 12 måneder efter nyledighed er 17 pct. på tværs af alle aldersgrupper, og mens de yngste aldersgrupper ligger lavere end gennemsnittet, ligger de 60-64-årige en smule højere. Den forskel skyldes især at en stor andel af de 20-30-årige er overgået til uddannelse, hvilket ikke på samme måde er en mulighed for de ældre aldersgrupper. Derudover er en større andel af de ældre aldersgrupper overgået til sygedagpenge og andre lignende ydelser.
Kigger man nærmere på de 60-64-årige sker der en tydelig stigning i tilbagetrækningsandelen, samt et tilsvarende fald i beskæftigelsen, ved efterlønsalderen på 63 år, jf. figur 5. De 60-62-årige har derimod næsten samme beskæftigelsesandel som de 55-59-årige og ligger desuden på linje med den generelle beskæftigelse på tværs af alle aldersgrupper. Det tyder på at faldet i de 63- og 64-årige beskæftigelsesfrekvens i høj grad skyldes adgangen til efterlønsordningen. I fravær af efterlønsordningen må det forventes at andelen i beskæftigelse ville ligge på linje med de 60-62-årige.
Oplevet diskrimination giver et skævt billede af virkeligheden
Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en konsulentanalyse, som på baggrund af en stikprøve på blot 300 ledige over 50 år konkluderer, at ledige seniorer i vid udstrækning oplever, at deres alder i sig selv er en barriere for job[1]. Konkret har 49% af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen oplevet, at arbejdsgiverne fravælger dem på grund af alder.
Denne konklusion hviler på et tyndt grundlag. Udover den begrænsede stikprøve, så bygger analysen alene på de lediges egne oplevelser i forbindelse med jobsøgningen. Det giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af virkeligheden.
Kobler man eksempelvis oplevet aldersdiskrimination på tværs af uddannelsesgrupper opgjort i forbindelse med forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv med merledighed, så er der ingen sammenhæng, jf. figur 6. I gruppen af personer over 50 år med en videregående uddannelse siger 40 pct., at de oplever aldersdiskrimination, selv om de reelt har en lavere ledighed end personer med samme uddannelsesniveau under 50 år. Deres oplevede aldersdiskrimination ligger markant over de ufaglærte seniorers oplevelser, som faktisk har en merledighed i forhold til ufaglærte under 50 år.
Derfor fortæller oplevet aldersdiskrimination blandt seniorerne ikke nødvendigvis noget om de reelle jobmuligheder for seniorerne.
I konsulentanalysen fra Beskæftigelsesministeriet fremhæves da også følgende ”for nogle ledige kan alder som forklaring medvirke til at nedtone den enkeltes ansvar og måske skamfølelse ifm. en fyring, idet det fjerner opmærksomheden fra andre årsager til fyringen som fx forældede kvalifikationer”.
Sådan har vi gjort
Målingerne i figur 3-5 viser personernes primære status 12 måneder efter påbegyndt ledighed for alle nye forløb på dagpenge og kontanthjælp, som er påbegyndt i perioden 3. kvartal 2020 (uge 26-38).
Nyledighed er defineret som en uge, hvor personen modtager en ydelse knyttet til ledighed (jobparat kontanthjælp eller -integrationsydelse, uddannelsesparat uddannelseshjælp eller dagpenge), og samtidig har været i beskæftigelse eller selvforsørget de 4 forudgående uger. Hvis personen påbegynder mere end ét ledighedsforløb i perioden 3. kvartal 2020, er det kun det første forløb der medtages og det er status i 12. måned efter det første forløb, der tages udgangspunkt i. Dette afviger fra Jobindsats’ måling, Andel i beskæftigelse 3, 6, 9 og 12 måneder efter nyledighed, hvor alle påbegyndte forløb i den valgte periode medtages og den samme person dermed kan indgå med flere forløb.
Den primære forsørgelsesstatus er opgjort i 12. måned (52 til 55 uger) efter nyledighed. Dvs. at for ledighedsforløb påbegyndt i uge 26 2020, opgøres status efter 12 måneder som den primære status i ugerne 26-29 2021. Har personen flere typer forsørgelsesstatus i den 12. måned anvendes den status, der forekommer flest gange. Forekommer to typer status lige mange gange er det den status der forekommer først i løbet af den 12. måned, der anvendes. Den primære forsørgelsesstatus skelner mellem beskæftigede og selvforsørgede. Beskæftigede er personer, som ikke modtager offentlige ydelser og samtidig har en branchetilknytning. Selvforsørgede er personer, som ikke modtager offentlige ydelser, men ikke har en branchetilknytning. Jobindsats medtager alle personer, som ikke modtager nogle offentlige ydelser som beskæftigede.