Beskæftigelse
Et nyt folketing bør først og fremmest fokusere på manglen på arbejdskraft
19. september 2022
Debatindlæg
Den indledende fase af valgkampen er tydeligvis skudt i gang, og landspolitikerne er allerede begyndt på debatten om, hvor og hvordan der skal bruges penge. Men inden de kommer for godt i gang, har vi i DA og KL en indtrængende appel til hele Folketinget: Stop med at diskutere pengene og love forbedringer, hvis vi ikke har de nødvendige medarbejdere til at løfte opgaverne.
Af Jacob Holbraad, administrende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening og Martin Damm, formand, Kommunernes Landsforening.
Uanset hvilken partifarve politikerne har, bliver de nødt til at forholde sig til, at manglen på medarbejdere i både den offentlige og den private sektor er så dybt alvorlig, at det vil svække Danmark markant, hvis vi ikke gør noget omfattende nu. Enten må partierne komme i gang med at fortælle danskerne, at de skal vænne sig til at blive fattigere, og at den offentlige service ikke kommer til at indfri deres forventninger. Eller også må Christiansborg til for alvor at skaffe den arbejdskraft, der skal til.
Vi foreslår, at politikerne bør lave den pagt med hinanden, at alle nye forslag skal vejes på en arbejdsudbuds-vægtskål. Ligesom de i dag vurderer alle forslag ud fra et klimahensyn, så bør de vurdere alle politiske forslag på, hvad de vil betyde for antallet af hænder, vi har til rådighed på arbejdsmarkedet. Og hvis de trækker hænder ud af arbejdsmarkedet, bør forslagene ikke gennemføres.
Allerede nu er rekrutteringsudfordringerne alarmerende. De seneste tal fra STAR viser, at der i den offentlige sektor på seks måneder var over 4.000 forgæves rekrutteringer af pædagoger og mere end 10.000 forgæves rekrutteringer blandt SOSU-assistenter. Hos de private virksomheder er udfordringerne også massive. Industrien måtte gå forgæves efter arbejdskraft 13.000 gange i det seneste halve år. I byggeriet måtte man i næsten 8.000 tilfælde opgive at finde medarbejdere med de relevante håndværksfaglige kompetencer, og der var også 8.000 forgæves rekrutteringer inden for rengøring.
Og der er ikke udsigt til, at udfordringen bliver mindre. Tværtimod. Frem mod 2030 stiger arbejdsstyrken på det danske arbejdsmarked kun med 23.000 personer. Det svarer til en årlig vækst på blot 0,1 procent. Det er tæt på stilstand og gør det umuligt at udvikle det danske samfund. Både når det gælder den offentlige velfærd, og når det gælder om at give virksomhederne gode vækstmuligheder.
Danskerne er begyndt at mærke, at arbejdskraftmanglen også har en konsekvens for deres hverdag. De kan ikke få fat i en elektriker. Deres mor får ikke nok hjælp på plejehjemmet. Men politikerne på Christiansborg har desværre i flere år lukket øjnene for det isbjerg, der er ude i horisonten. Men nu er vi altså ved at sejle lige ind i det. Og folketingspolitikerne er tvunget til at gå ind i diskussionen, uanset hvor svære forandringerne kan være. Hvis vi intet gør, vil det uundgåeligt svække både den offentlige og private sektor.
Hvis konkurrencen om arbejdskraften bare fører til højere løn og flere goder til udvalgte grupper, vil det blot betyde, at de forskellige arbejdspladser, brancher og sektorer ”stjæler” arbejdskraft fra hinanden, men det løser intet af det generelle problem. Vi i DA og i KL er ikke nødvendigvis enige om, hvordan kagen skal skæres ud i forhold til fordelingen mellem de private og offentlige arbejdspladser, men vi er helt enige om, at det er bydende nødvendigt at gøre ”kagen” – forstået som den samlede mængde af arbejdskraft – større.
Uanset partifarve er der under de seneste års regeringer desværre ikke gennemført reformer, som for alvor har rykket ved problemet om mangel på arbejdskraft. Og effekten af de reformer, tidligere politikere var kloge nok til at gennemføre, ebber nu ud. Derfor sidder vi i saksen, og det er tvingende nødvendigt, at Folketinget nu viser handlekraft. Derfor bør det være en førsteprioritet for et nyt folketing at have fokus på manglen på arbejdskraft.
Bragt i Berlingske den 19. september 2022.