Beskæftigelse
Regeringen pynter sig med lånte fjer
22. december 2020
Debatindlæg
Den nuværende regering nyder godt af tidligere regeringers ansvarlige økonomiske politik, men gør ikke selv noget for at understøtte en fortsat stigning i beskæftigelsen. I bedste fald bevares status quo, men hvor er ambitionerne for dansk økonomi?
Da regeringen i august præsenterede sit udspil til tidlig pension for udvalgte grupper, blev det ledsaget af en fortælling om, at der er plads til at trække tusindvis af personer ud af arbejdsstyrken, idet den underliggende beskæftigelse forventes stige med ca. 65.000 frem mod 2025. Men den fremgang er sikret gennem tidligere regeringers kloge og fremsynede beslutninger, som regeringen nyder godt af. Regeringen pynter sig med lånte fjer og virker mere optaget af at bruge penge, end at tjene dem.
Aftalen om Arnes pension betyder sammen med regeringens øvrige tiltag, at denne regeringsperiode indtil videre har sænket beskæftigelsen med over 10.000 personer varigt. Hermed bryder regeringen med en lang tradition, hvor skiftende regeringer har haft fokus på at øge beskæftigelsen.
Thorning-regeringen var f.eks. med til at løfte beskæftigelsen med 36.000, Lars Løkkes VK-regering øgede beskæftigelsen med 72.000, og Fogh-regeringen bankede beskæftigelsen op med hele 163.000 personer. Den reformkurs har skabt vækst og øget vores velstand. Hver dansker har oplevet en velstandsfremgang på knap 45.000 kr. som følge af reformerne fra 2001 til 2019.
Omvendt vil de tiltag, som er gennemført, siden regeringen kom til magten, samlet mindske velstandsniveauet med 2.400 kr. for hver person – regeringens politik gør med andre ord danskerne fattigere.
Finansminister Nicolai Wammen har udtalt, at regeringen i 2021 vil fremlægge initiativer, der varigt løfter beskæftigelsen med 11.000 personer. Det skal blandt andet ske igennem en grøn skattereform, ligesom kommissionen for 2. generationsreformer er blevet bedt om at komme med forslag til, hvordan beskæftigelsen kan øges.
Det er godt, at regeringen anerkender, at den skylder på arbejdsudbuddet. Men hvis regeringen lykkes med at øge beskæftigelsen med 11.000, svarer det blot til, at vi er tilbage ved udgangspunktet i forhold til, da regeringen fik overdraget nøglerne til ministerkontorerne. Det rummer ingen ambitioner for den økonomiske politik.
Det er nødvendigt at levere langt mere end de 11.000 personer, for effekten af de tidligere regeringers reformer svinder ind. Efter 2023 vil der blot være udsigt til mindre stigning i beskæftigelsen i en lang årrække og det vil ikke være tilstrækkeligt, hvis vi fortsat skal udvikle vores samfund og erhvervsliv.
Udover at flere i beskæftigelse øger væksten og vores velstand, styrker det også de offentlige finanser. 2020 har vist os vigtigheden af at have stærke offentlige finanser, fordi der har været manøvrerum til at afbøde de værste skadevirkninger af coronakrisen. Det er afgørende, at vi også i fremtiden har finanspolitisk krudt til at håndtere nye kriser. Derfor håber jeg, at regeringen tager af lære af tidligere regeringers vigtige og rettidigt beslutninger og kommer i arbejdstøjet i 2021.