Positivt at vismænd peger på mere udenlandsk arbejdskraft

Beskæftigelse

Positivt at vismænd peger på mere udenlandsk arbejdskraft

Pressemeddelelse

Mere udenlandsk arbejdskraft samt flere ældre på arbejdsmarkedet er nogle af de tiltag, som DA har spillet ud med for at løse den aktuelle mangel på arbejdskraft. Derfor er det også meget positivt, at vismændene i deres seneste rapport anbefaler at sænke beløbsgrænsen for udenlandske medarbejdere. Vismændenes har desuden analyseret sig frem til, at der et stort potentiale for at øge beskæftigelsen blandt seniorer.

De økonomiske vismænd peger i deres seneste rapport på, at det er fornuftigt at sænke beløbsgrænsen for udenlandske medarbejdere for at tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft uden for EU. Derudover viser vismændenes analyser, at der fortsat er et stort potentiale for, at flere ældre kan blive på arbejdsmarkedet.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad siger:

- Vi står med en voldsom akut mangel på arbejdskraft, som risikerer at true det igangværende opsving. Flere udlændinge, som arbejder på danske vilkår, vil kunne afhjælpe situationen, og det burde være helt ukontroversielt. Derfor er det naturligvis meget positivt, at vismændene anbefaler at sænke beløbsgrænsen for medarbejdere fra lande uden for EU.

- Vismændenes analyser peger på, at helbred ikke en hindring for, at danskere trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år. Ifølge analyserne er der fortsat er et stort potentiale for at øge beskæftigelsen blandt seniorer. Den mulighed bør vi benytte os af.

- Der er stort behov for at finde løsninger, som virker nu. Jeg håber, at politikerne vil tage vismændenes konklusioner til sig og handle. Der er i øjeblikket forhandlinger mellem folketingets partier. Disse forhandlinger håber DA vil føre til markant flere medarbejdere her og nu, og en langsigtet stigning i arbejdsudbuddet, der ikke bare lukker hullet efter aftalen om tidlig pension.

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE