Beskæftigelse
Offentlig jobfest kan bremse opsving
20. maj 2021
Debatindlæg
Den offentlige beskæftigelse er steget med 15.000 personer det seneste år. Det er afgørende, at denne tendens ikke bider sig fast, for så vil jobfesten i det offentlige blive på bekostning af vækst og arbejdspladser i private virksomheder.
Under corona er beskæftigelsen faldet markant, og selvom genåbningen af samfundet peger på lysere tider for dansk økonomi, er beskæftigelsen i private virksomheder fortsat mere end 50.000 personer lavere end før corona. En del af beskæftigelsesfaldet i den private sektor opvejes af stigninger i den offentlige sektor, hvor der gennem det seneste år har været en decideret jobfest.
Beskæftigelsen i den offentlige sektor er steget med omkring 15.000 personer siden februar 2020. Stigningen hænger naturligvis sammen med håndteringen af corona, f.eks. i form af mere personale på hospitalerne og medarbejdere til blandt andet coronatest og -podning. Derfor er antallet af beskæftigede inden for sundhed og socialvæsen også steget med 17.000 personer i løbet af det seneste år. I samme periode er beskæftigelsen i offentlig administration, forsvar og politi imidlertid også steget med 6.000 personer.
Coronakrisen må ikke blive et påskud for at gøre en af verdens største offentlige sektorer varigt større. Midlertidige tiltag må ikke blive permanente.
Derfor bekymrer det mig, at vi også ser en stor stigning i antallet af beskæftigede inden for offentlig administration, forsvar og politi, da kun dele af stigningen bør være corona-relateret. Hvis det er startskuddet på en permanent forøgelse af antallet af offentligt ansatte, er det den forkerte vej at gå.
Efter finanskrisen i 2008 så man også en kraftig og uholdbar stigning i den offentlige beskæftigelse på næsten 40.000 ekstra ansatte på blot 24 måneder. En stigning, som det tog mange år at korrigere tilbage igen. Vi skal ikke begå den fejl igen.
Den offentlige sektor skal understøtte væksten i den private sektor. Men lige nu ser vi eksempler på det modsatte, hvor restauranter mangler medarbejdere, fordi flere af deres tidligere ansatte har fået arbejde som coronapoder mv. Sådan skal det ikke være.
Den nuværende regering lægger ikke skjul på, at den offentlige sektor prioriteres højt, hvilket den planlagte velfærdslov også er et eksempel på. Her skal udviklingen i de offentlige udgifter bindes snævret til befolkningsudviklingen, men velfærdsloven svækker kommuner og regioners fokus på at høste potentielle produktivitetsgevinster og løfte kvaliteten af velfærden af den vej. Velfærdsloven vil unægtelig betyde flere offentligt ansatte.
Regeringen har netop indledt forhandlinger med kommuner og regionerne om næste års økonomi. Også her er der pres på at gøre den offentlige sektor større. Det kan ligeledes betyde flere offentligt ansatte.
Dansk økonomi er på rette vej, men fremgangen må ikke blive bremset af, at den offentlige sektor lægger beslag på medarbejdere, som virksomhederne har eller vil få brug for. Allerede nu er virksomhedernes rekrutteringsudfordringer tilbage på samme niveau som før krisen, og mangel på medarbejdere vil formentligt tiltage, i takt med at opsvinget bider sig fast. En fortsat jobfest i det offentlige vil forværre mulighederne for et langt og sundt opsving efter corona – det kan ingen have interesse i.