Beskæftigelse
Manglen på arbejdskraft er ikke en midlertidig genåbningseffekt
18. november 2021
DA Analyse
Finansministeriet vurderer, at den stigende mangel på arbejdskraft er knyttet til genåbningseffekter og at presset på arbejdsmarkedet vil aftage igen i den kommende tid. Det er der imidlertid ikke noget, som tyder på at manglen på arbejdskraft er midlertidig. Dels er der ingen tegn på, at virksomheder-nes rekrutteringsudfordringer aftager og dels er der ikke nogen sammenhæng mellem hvilke erhverv, som er vokset kraftigt under genåbningen i foråret og hvilke erhverv som oplever stor mangel på ar-bejdskraft. Regeringens økonomisk politik er tilrettelagt efter Finansministeriets vurdering. Derfor har initiativerne i ”Danmark kan mere I” først virkning på arbejdsudbuddet i 2023. Det er meget uheldigt, at regeringens reformplaner slet ikke er målrettet mod at håndtere virksomhedernes mangel på arbejdskraft, som er dansk økonomis største udfordring lige nu.
Den danske økonomi har lagt coronakrisen bag sig. Siden genåbningen i foråret er beskæftigelsen steget markant, og beskæftigelsen er nu mere end 50.000 personer over niveauet før corona. Virksomhederne oplever i stigende grad udfordringer ved at finde den nødvendige arbejdskraft. Der mangler hænder i så høj grad, at virksomhederne må takke nej til ordre. Det ses ved, at andelen af virksomheder med produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft er steget markant i løbet af coronakrisen, jf. figur 1. Stort set alle dele af erhvervslivet er ramt af stigende rekrutteringsudfordringer.
Stigningen i manglen på arbejdskraft har været sammenfaldende med genåbningen af det danske samfund efter coronakrisen, og Finansministeriet og Nationalbanken har i deres seneste prognoser den opfattelse, at den kraftige stigning i virksomhedernes rekrutteringsproblemer er en midlertidig udfordring relateret til genåbningen af dansk økonomi. De vurderer, at arbejdsmarkedet ikke har kunne følge med et ekstraordinært højt rekrutteringsbehov i forbindelse med genåbningen fra marts og frem. I takt med at dansk økonomi kommer tilbage til normalen, så vil manglen på arbejdskraft også finde et lavere leje.
Det er dog værd at bemærke, at genåbningen i 2020 ikke afstedkom en tilsvarende stigning i manglen på arbejdskraft i nedlukkede erhverv, som er sket efter genåbningen i 2021. Manglen på arbejdskraft forblev omtrent uændret i serviceerhverv mellem genåbningen i 2020 og genåbningen i 2021, jf. figur 1. Det indikerer, at genåbningen ikke alene har drevet manglen på arbejdskraft.
Samtidig viser de seneste tal for september, at manglen på arbejdskraft fortsat ligger rekordhøjt og der er ikke tegn på at presset på arbejdsmarkedet aftager.
Med den nyeste rekrutteringsundersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet, som giver et mere detaljeret indblik i rekrutteringsproblemerne på tværs af brancher i første halvår af 2021, er det muligt at teste den hypotese på Finansministeriets og Nationalbankens prognoser bygger på.
Hvis manglen på arbejdskraft skyldes genåbningen, må de brancher, hvor beskæftigelsen er steget mest, også være de brancher, hvor rekrutteringsudfordringerne er mest udtalt. Det er ikke tilfældet. Der er ingen sammenhæng mellem beskæftigelsesfremgang i genåbningsfasen, marts til august 2021, og branchernes rekrutteringsudfordringer i den seneste undersøgelse, jf. figur 2. Brancherne med de højeste fremgange i beskæftigelsen siden genåbningen har ikke haft de største rekrutteringsudfordringer – eller omvendt. På tværs af brancher er der derfor intet, der tyder på, at manglen på arbejdskraft er drevet af midlertidige genåbningseffekter.
På tværs af brancher er der store forskelle i omfanget af coronanedlukningen og den efterfølgende genåbning. Blandt de ovenstående brancher har især handel, hoteller og restauranter samt kultur og fritid været berørt af vinterens nedlukning.
- Detailhandlen åbnede gradvist i løbet af marts og april. Den 1. marts åbnede butikker uden for storcentre, den 15. marts fik store butikker nedsat arealkravet og kunne åbne op for flere kunder, og den 21. april kunne storcentre åbne.
- Restauranter og værtshuse åbnede i slutningen af april, men de var først fritaget de sidste restriktioner den 1. september, hvor også natklubberne åbnede.
- Kultur og fritid havde ligeledes en gradvis genåbning. Denne branche har især været berørt af forsamlingsloftet, som har været justeret løbende under nedlukningen. Den 22. marts blev forsamlingsforbuddet hævet for udendørs fritids- og foreningsaktiviteter, mens indendørs idræt kunne åbne op den 6. maj, samtidig med at spillesteder kunne åbne op for 2.000 siddende gæster. De sidste restriktioner bortfaldt den 1. september, heriblandt for de store arrangementer.
- Liberale erhverv, som er en del af brancherne sundhed og socialvæsen samt andre serviceydelser, åbnede den 6. april.
- Rejsebureauer har været berørt af indrejserestriktioner, som først i løbet af sommeren er blevet lempet.
De nedlukkede brancher har været blandt de brancher med de højeste stigningstakter i beskæftigelsen i genåbningsfasen. Inden for kultur og fritid har der været en høj fremgang i beskæftigelsen i løbet af genåbningen, men rekrutteringsudfordringerne er dog lave sammenlignet med andre brancher. Modsat har bygge- og anlægsbranchen store rekrutteringsudfordringer, på trods af at branchen ikke har været berørt af nedlukningerne, og at beskæftigelsesfremgangen har været lavere end andre brancher. Kun for hotel- og restaurationsbranchen er der en klar sammenhæng mellem beskæftigelse og mangel på arbejdskraft, men branchen udgør kun 4 pct. af den samlede beskæftigelse.
Den manglende sammenhæng mellem væksten i beskæftigelsen og rekrutteringsudfordringerne på tværs af brancher tydeliggøres af figur 3 og figur 4. Hverken i forhold til andelen af forgæves rekrutteringsforsøg eller ændringen i denne, siden den sidste rekrutteringsundersøgelse (offentliggjort i juni) er der en sammenhæng med beskæftigelsesfremgang under genåbningen af økonomien.
Der skal tages forbehold, for at brancher kan efterspørge den samme arbejdskraft. Medarbejdere kan skifte fra én branche til en anden, hvis der opstår bedre muligheder der. Manglen på arbejdskraft i én branche kan dermed smitte af på andre brancher, uden at der er sket en stigning i beskæftigelsen i disse brancher. Overordnet set bruger mange brancher dog forskellig arbejdskraft - heriblandt benytter byggeriet især faglærte, mens hotel- og restaurationsbranchen i højere grad benytter ufaglærte.
Samlet set peger analysen på, at manglen på arbejdskraft er af mere varig karakter. Den vil formentlig stige i takt med at opsvinget fortsætter i de kommende måneder. Det står i kontrast til Finansministeriets mere optimistiske vurdering af situationen på arbejdsmarkedet, som i høj grad også afspejler sig i regeringens økonomiske politik.
Regeringens reforminitiativer i ”Danmark kan mere I” er ikke målrettet mod at dæmpe presset på arbejdsmarkedet på kort sigt. Reformeffekten udgør blot 1.450 fuldtidspersoner i 2022 og slår først for alvor igennem i 2023, jf. Tabel 1. Dernæst lægges der kun op til en begrænset stramning af finanspolitikken i 2022. Det er centralt, at regeringens politik i højere grad afstemmes med den aktuelle udfordring med mangel på arbejdskraft. Derfor bør reforminitiativerne virke allerede fra 2022.