Beskæftigelse
Kom nu ind i kampen, FH
27. september 2021
Debatindlæg
Lizette Risgaard, formand for FH, beskylder i JP arbejdsgiverne for at gå over grænsen i jagten på flere medarbejdere. Hun er fortørnet over, at vi gerne ser mere udenlandsk arbejdskraft komme til Danmark.
Det drejer sig selvfølgelig om manglen på arbejdskraft, som lige nu er så akut, at mange virksomheder ikke længere kan følge med efterspørgslen.
Det tager DA meget alvorligt.
Det samme gør statsminister Mette Frederiksen, som taler om akut mangel på arbejdskraft, der kræver løsninger nu og her. Økonomerne er lige så bekymrede, og nøgletal fra blandt andre Danmarks Statistik peger på, at manglen på arbejdskraft ikke har været større i nyere tid.
FH er efterhånden de eneste, som ikke tager truslen alvorligt. Det er synd og skam. Hvis ikke vi gør noget nu, så får det store konsekvenser for vores arbejdsmarked, dansk økonomi og i sidste ende vores alles velfærd. Og ikke mindst konsekvenser for Lizette Risgaards egne medlemmers jobmuligheder. Hvis ikke virksomhederne kan få nok hænder, må de sige nej til ordrer og kunder, og det kan i sidste ende koste andre jobbet.
Derfor er der brug for, at vi i fællesskab får de gode ideer på bordet.
Vi peger fx på at få unge, der ikke er motiverede for uddannelse, i gang med et job, at belønne seniorer for at forblive i arbejde, at få kontrol med den voldsomme medarbejdervækst i den offentlige sektor, at lave klare sanktioner til ledige, der sket ikke søger job og at øge efterlønspræmien, så flere bliver motiveret til at fortsætte i beskæftigelse.
Endeligt er det nødvendigt med mere udenlandsk arbejdskraft. Både i form af flere lønmodtagere fra EU og uden for EU. Den sidste gruppe kan komme ind på den såkaldte beløbsordning, hvis de tjener minimum 445.000 kroner. Den foreslår vi sænket, så vi kan få flere ind ad den vej. Det er arbejdskraft, som først kommer ind i landet, når de har en kontrakt med en virksomhed på sædvanlige løn og ansættelsesvilkår, og de er ude af landet igen den dag, de ikke længere har et arbejde.
FH kritiserer os for ikke at gøre nok for at få fat i de 100.000 ledige på det danske arbejdsmarked. Det er naturligvis ikke rigtigt.
Vi har også fremlagt adskillige initiativer til at få flere ledige i job. Det gælder for dimittender, kontanthjælpsmodtagere, unge uden uddannelse og job samt seniorer.
Nogle af disse vil relativt hurtigt kunne komme i arbejde. Derfor er det også positivt, at regeringen foreslår at sænke satsen for nyuddannede akademikere, men det skal naturligvis træde i kraft straks. Vi kan ikke vente til 2023, som regeringen lægger op til
Men for andre grupper er der tale om et langt træk, før de kommer ind på arbejdsmarkedet. Vi har forsøgt at anvise vejen via et ambitiøst reformkatalog fuld af initiativer til at gøre op med udfordringerne.
Realiteten er, at der lige nu ikke er 100.000 ledige, der kan tage et job i morgen.
For blandt de 100.000 er cirka en fjerdedel – svarende til 27.000 – reelt ikke til rådighed. Gruppen opfylder ikke helt gængse rådighedskriterier om aktivt at søge efter et arbejde, at ville have et arbejde og at kunne påbegynde et arbejde.
Derudover er der altid et vist antal søgeledige. Det er en gruppe af ledige, som i en kort periode er ledig, mens de leder efter et nyt job. Søgeledigheden i Danmark kan groft anslås til omkring 30.000 personer.
Alt i alt er de reelle reserver blandt ledige, der i morgen kan tage et job, langt fra så store, som FH påstår. Og da manglen på arbejdskraft er akut.
Så vi skal gøre, hvad vi kan. For at få så mange ledige danskere i job som muligt. Få de unge hurtigere og bedre i gang. Få flere ældre til at blive længere i arbejde.
Vi håber, at FH vil være med til at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet på den lange bane, men også vil komme ud af deres ukonstruktive skyttegrav og bidrage til, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de mangler lige nu og her.