Beskæftigelse
For mange arbejder på deltid i kommunerne
22. juni 2021
DA Analyse
26 pct. af de kommunalt ansatte arbejder på deltid. Der er store forskelle på tværs af kommunerne. Hvis de dårligste kommuner lærer af de bedste, og sænker andelen af deltidsmedarbejdere til højst 21 pct., vil det kunne øge beskæftigelsen med 6.100 fuldtidspersoner, og øge den samlede effektivitet. Det øgede arbejdsudbud vil kunne frigives til den private sektor, men også afhjælpe mangel på f.eks. SO-SU-assistenter og pædagoger i kommunerne.
Stort potentiale ved at sænke andelen af deltidsansatte i kommunerne
26 pct. af de kommunalt ansatte mellem 30 og 60 år arbejder på deltid – svarende til en arbejdstid på mindre end 32 timer om ugen.
Der er stor forskel mellem kommunerne på hvor stor en andel af medarbejderne, der arbejder på deltid. Den laveste andel deltidsbeskæftigede er der i Lolland, Høje Taastrup og Gladsaxe kommune med omkring 20 pct., og den højeste i Tønder, Lemvig og Ærø kommune med knap 40 pct. på deltid, jf. figur 1.
Kommunerne har grundlæggende samme opgaveportefølje. Derfor er det tvivlsomt, om de betydelige forskelle på tværs af kommunerne kan forklares af kommunespecifikke forskelle i rammevilkår. Det vidner om, at der er et potentiale for at sænke brugen af deltid blandt de kommuner, som har en høj deltidsandel.
Gennemsnittet for de ti kommuner med den laveste andel deltidsansatte er 21 pct. Kommunerne er listet i tabel 1. Sænker kommunerne andelen af deltidsansatte til 21 pct., vil beskæftigelsen kunne øges med 6.100 fuldtidspersoner. Det er arbejdskraft, der er stærkt brug for blandt både offentlige og private arbejdsgivere.
Mere end hver tredje deltidsansat arbejder med Omsorgsarbejde indenfor sundhedsområdet, som primært dækker over social- og sundhedsassistenter, og hver femte deltidsansat arbejder indenfor Undervisning og pædagogisk arbejde, som dækker over folkeskolelærere og pædagoger, jf. tabel 2.
Den seneste rekrutteringsundersøgelse fra STAR viser, at der er stor mangel på netop disse jobgrupper. Fra marts 2020 til marts 2021 var der forgæves rekrutteringer på 900 pædagogmedhjælpere, 2.020 pædagoger, 440 folkeskolelærere, 2.460 social- og sundhedshjælpere og 6.360 social- og sundhedsassistenter. En samlet mangel på 12.180 personer. Der er altså en betydelig mangel på arbejdskraft indenfor netop de områder, hvor antallet af deltidsansatte er størst.
Veje til at indfri potentialet
De hidtidige erfaringer med via frivillighed at nedbringe antallet af deltidsansættelser i det offentlige har ikke været gode. En udvikling mod mindre deltid i den offentlige sektor må derfor primært drives af regeringen gennem de offentlige arbejdsgivere.
I praksis kan konkrete tiltag aftales i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger med kommuner og regioner i juni. Her kan der f.eks. sættes et konkret måltal for deltid, som hver enkelt kommune forpligter sig til at leve op til.
DA foreslår, at kommunerne pålægges at sænke deltidsfrekvensen med 5 pct.-point fra 26 til 21 pct. (svarende til gennemsnittet for de 10 bedste kommuner). Det vil som nævnt kunne øge arbejdsudbuddet med 6.100 fuldtidspersoner. Det foreslås indfaset gradvist over perioden 2022-2025, så deltidsfrekvensen når 21 pct. i 2025, jf. tabel 3. Det vil give kommunerne tid til at omstille sig til færre deltidsansatte.
En væsentlig del af måltallet vurderes at kunne indfris ved at aftale et decideret stop for deltidsansættelser i den enkelte kommune og region, indtil de overholder det fastsatte måltal. Supplerende kan det overvejes at indbygge et økonomisk incitament for den enkelte kommune, hvor f.eks. fordelingen af bloktilskuddet afhænger af, om kommunen bevæger sig mod et fastsat måltal.
Det er ikke urealistisk at omstille arbejdet i kommunerne fra deltid til fuldtid. For Lemvig og Tønder kommune, som er blandt de kommuner med den største andel af deltidsansatte, drejer det sig om at flytte henholdsvis 119 og 149 personer fra deltid til fuldtid over de næste 4 år, jf. tabel 1. Det er 2,5 henholdsvis og 3 personer om måneden i gennemsnit.
Det ekstra arbejdsudbud kan både komme den private og den offentlige sektor til gode. Øget arbejdstid hos f.eks. SOSU’er og pædagoger vil kunne bidrage til, at ældreplejen kan følge med en aldrende befolkning, og at det allerede planlagte løft af minimumsnormeringerne i daginstitutionerne kan realiseres.
Boks 1 - Sådan har vi gjort
Opgørelse af antallet af deltidsansættelser
BFL-registret for lønmodtagerbeskæftigelsen benyttes til at finde alle ansatte i hhv. kommunerne, regionerne og staten i marts 2019. Beregningerne tager udgangspunkt i alle 30-59-årige fratrukket SU-modtagere og fleksjobbere. SU-modtagerne og fleksjobberne er fundet ved hjælp af STAR’s forløbsregister DREAM. Det skyldes, at personer med studiejob og fleksjob ikke skal medregnes i deltidsfrekvensen. Det samme gælder også seniorer, der arbejder på deltid, der formentlig i mindre grad har mulighed for at øge arbejdstiden.
Løntimerne summeres for hver person, hvis personen har mere end én registrering i måneden. Har man mere end en registrering tilknyttes personen det arbejdssted, hvor der er flest løntimer registreret. BFL-registrets variabel AJO_INDBERETTEDE_LONTIMER benyttes som mål for antal arbejdede timer i den pågældende måned.
I BFL-registeret kan der være usikkerhed omkring de enkeltes arbejdstid. Derfor er observationer med negative, eller 0 timer frasorteret datasættet. Der kan stadig være en vis usikkerhed forbundet med de enkelte arbejdstimer.
Deltidsansatte defineres herefter som personer, der arbejder mindre end 32 timer om ugen, hvilket svarer til mindre end 138,66 timer om måneden, baseret på en månedsnorm på 160,33 timer.
Potentialet ved at sænke andelen af deltidsansatte
Potentialet er beregnet som forskellen mellem kommunes andel og det vægtede gennemsnit for de 10 kommuner med den laveste andel, ganget med antallet af deltidsansatte i
kommunen for at få antal personer, der rykker fra deltid til fuldtid. Herefter beregnes timebidraget fra den enkelte medarbejder, der går fra deltid til fuldtid, på baggrund af det gennemsnitlige antal løntimer og fuldtidsnormen på 160,33 timer om måneden. Herefter ganges det gennemsnitlige timebidrag på antallet af deltidsansatte, der stiger fra deltid til fuldtid, og divideres med 160,33 for at få antallet af fuldtidspersoner.
Potentialet ved at hæve den gennemsnitlige arbejdstid
Potentialet er beregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige arbejdstid for deltidsansatte i kommunen og det vægtede gennemsnit blandt de 10 kommuner med det højeste gennemsnitlige timeantal. Timedifferencen ganges på antallet af deltidsansatte for at få timebidraget. Det samlede timebidrag divideres med fuldtidsnormen på 160,33 timer for at få antallet af fuldtidspersoner.
Den gennemsnitlige arbejdstid målt i timer pr. måned er divideret med 4,3 for at få arbejdede timer pr. uge.