Beskæftigelse
Arne-pensionen er benzin på det brandvarme arbejdsmarked
9. august 2021
Debatindlæg
Regeringens såkaldte Arne-pension, som giver visse grupper ret til tidlig pension, trækker mange medarbejdere ud af arbejdsmarkedet i en tid, hvor virksomhederne har stor mangel på medarbejdere. Det vil svække det opsving, der er i gang. Derfor er det afgørende, at den nye politiske sæson kommer til at handle om reformer, der øger beskæftigelsen i Danmark.
Vi har allerede fået de første indikationer på, at tidlig pension desværre lader til at blive en populær tilbagetrækningsordning. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at ansøgningerne strømmer ind. Allerede i løbet af de første tre dage søgte 7.124 personer om at trække sig tidligt tilbage.
7.124 er mange personer. Men regeringen skønner faktisk, at over 40.000 helårspersoner vil opnå ret til at gå på tidlig pension i 2022. Skønnet er selvsagt usikkert og kan blive endnu større. Men det er sikkert, at tidlig pension vil trække mange arbejdsduelige personer ud af arbejdsmarkedet, og det vil lægge et stort pres på virksomhederne, der allerede nu har store problemer med at rekruttere medarbejdere.
Det er velkendt, at vi også på længere sigt vil mangle faglært arbejdskraft. Aftalen om tidlig pension forværrer kun den udfordring, idet ca. 20.000 ud af de 40.000 med ret til tidlig pension forventes at være faglærte. Det er faglærte, som blandt andet arbejder i byggeriet, industrien og plejesektoren. Det er nogle af de brancher, som allerede nu har store problemer med at finde medarbejdere.
De personer, som opnår ret til tidlig pension, kunne i de fleste tilfælde være fortsat på arbejdsmarkedet.
Det viser en DA-analyse af sygefraværet for den gruppe med ret til tidlig pension. Gruppen har 10 sygefraværsdage om året. Det er ikke højt i dansk sammenhæng, hvor det gennemsnitlige årlig sygefravær for alle beskæftigede ligger på 8,5 dage. Sygefravær for de seniorer, der opnår retten til tidlig pension, er samtidig ikke højere end for de øvrige seniorer, som ikke kan opnå den ret.
Anciennitet på arbejdsmarkedet, som er det centrale tildelingskriterie for tidlig pension, er dermed en meget dårlig rettesnor for, om personer har udfordringer med at varetage deres arbejde. Der er ikke nogen sammenhæng mellem langt arbejdsliv og dårligt helbred, som regeringen ellers påstår.
Der skal selvfølgelig tages hånd om dem, der er for nedslidte til at arbejde. Men i stedet for antallet af år på arbejdsmarkedet burde hjælpen være målrettet personer med reelt behov gennem en konkret lægefaglig vurdering.
Den tidlige pension er vedtaget og træder i kraft i 2022. Nu gælder det om at eliminere de skader, som tidlig pension medfører, hvilket regeringen og støttepartierne heldigvis også har forpligtet sig til i deres forståelsespapir. Her er fx flere udenlandske medarbejdere, styrkelse af seniorers beskæftigelse samt udmøntning af Ydelseskommissionens anbefalinger oplagte steder at starte.