Beskæftigelse
Tidlig pension kan ende i markant svækkelse af beskæftigelsen
17. august 2020
DA Analyse
Stor gruppe af seniorer har mindst 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet.
I regeringens kommende forslag om tidlig pension vil anciennitet på arbejdsmarkedet formentlig være det bærende princip for tildelingen af retten til tidlig pension. En opgørelse af antallet af personer med lange arbejdsliv vil således være helt central for at kunne vurdere effekten af tidlig pension på beskæftigelsen og velstanden.
Analysens metode til at opgøre anciennitet tager udgangspunkt i lønmodtagerbeskæftigelsen opgjort ud fra den enkeltes ATP-indbetalinger og ligger på linje med Finansministeriets tilgang i ” Lange arbejdsliv og risiko for nedslidning” fra april 2019, jf. ”Sådan har vi gjort”-boksen. På linje med Finansministeriets opgørelse tæller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende og perioder med ledighed med i ancienniteten. Når ledigheden tælles med er nedenstående opgørelse af ancienniteten ikke udtryk for den reelle længde af den enkeltes arbejdsliv.
For at illustrere ancienniteten på det danske arbejdsmarked er der taget udgangspunkt i 60-årige i 2018 (årgang 1958) med hhv. 40, 41, 42 og 43+ års anciennitet. Årgang 1958 er den tidligste årgang, hvor data tillader et dækkende billede af arbejdslivet.
Over 26.000 af de 60-årige i 2018 har optjent mindst 40 års anciennitet, jf. tabel 1. Det svarer til 37 pct. af årgangen.
Af de 26.000 60-årige med mindst 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet er 22.300 enten ufaglærte eller personer med en faglært uddannelse. Knap 3.250 af personerne i målgruppen har taget en kort- eller mellemlang videregående uddannelse.
Personer med en lang videregående uddannelse fylder på grund af senere start på arbejdsmarked kun mindre i gruppen med anciennitet over 40 år. Blot lidt over 300 af de 60-årige i gruppen har taget en lang videregående uddannelse.
Ikke muligt at beregne arbejdsmarkedsanciennitet præcist med foreliggende data
En begrænsning ved anvendelsen af ATP-indbetalinger til beskrivelse af beskæftigelse er, at det ikke er muligt at få et præcist mål for den ugentlige arbejdstid og skelne mellem fuldtid og deltidsbeskæftigelse. Det er alene muligt at se på personer med arbejdstid i intervallerne 0-9 timer, 10-17 timer, 18-26 timer samt 27 timer eller mere.
ATP-indbetalinger er imidlertid eneste datakilde, som beskriver danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet før 1980. En model for tidlig pension må derfor nødvendigvis tage udgangspunkt i ATP-indbetalingerne med de udfordringer, det indebærer.
Ovenstående beregningerne tager udgangspunkt i, at beskæftigelsen med en arbejdstid på 18 timer eller mere tæller med i arbejdsmarkedsancienniteten. Hvis der i stedet blev taget udgangspunkt i en arbejdstid på over 27 timer, vil antallet af personer med 40 år eller mere på arbejdsmarkedet blive reduceret til godt 16.000. Hvis det var muligt burde en opgørelse af længden af arbejdsliv dog tage udgangspunkt i reelle fuldtidsår i beskæftigelse – svarende til en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Virkning på arbejdsudbuddet
Effekten på beskæftigelsen og velstanden afhænger af, hvilket krav den nye pensionsordning stiller til længden af den enkeltes arbejdsliv, og hvor økonomisk attraktiv ordningen er.
Hvis der for eksempel stilles krav om mindst 40 års anciennitet, og der vil være mulighed for at gå tre år før på tidlig pension, så vil målgruppen for ordningen være op mod 75.000 personer – svarende til tre årgange.
Effekten på arbejdsudbuddet vil dog være mindre. Det skyldes, at ca. 60 pct. af gruppen i forvejen vil være berettiget til efterløn, og deraf vil mange alligevel forlade arbejdsmarkedet. Samtidig vil udnyttelse af en ret til tidlig pension afhænge af, hvor attraktiv ordningen er. Hvis alle benytter sig af deres rettighed, så vil arbejdsudbuddet blive reduceret med i størrelsesordenen 30.000 personer, jf. tabel 2. Hvis man i stedet antog en udnyttelsesgrad svarende til efterlønsordningen (ca. 59 pct.), så vil arbejdsudbuddet reduceres med omkring 18.000 personer.
Regeringen har meldt ud, at deres forslag om tidlig pension skal kunne rummes indenfor en ramme på 3 mia. kr. Det svarer til en reduktion af arbejdsudbuddet i størrelsesordenen 10.000 personer.
En ret til 3 års tidligere pension for alle med mindst 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet som 60-årig vil derfor langt fra kunne holdes indenfor denne ramme.
Regeringens forslag til tidlig pension vil derfor enten være mere afgrænset end ovenstående eller koste væsentligt mere end 3 mia. kr. Det kunne fx være at give målgruppen ret til blot 1 års tidligere pension, hæve anciennitetskravet til 42 år eller målrette ordningen til de ufaglærte og faglærte, jf. tabel 2.
Selv om ordningen afgrænses vil der fortsat være tale om en betydelige svækkelse af arbejdsudbuddet.
Sådan har vi gjort:
Opgørelsen af antal af år på arbejdsmarked afhænger af hvilket datagrundlag der er til rådighed samt hvordan beskæftigelse tælles. Ovenstående opgørelse er baseret på tilgængelige data via Danmarks Statistik. Det forventes, at Regeringen vil havde adgang til mere detaljeret opgørelser af beskæftigelsesomfanget, hvorfor overstående opgørelse kan afvige fra Regeringen opgørelse.
Ovenstående beregning af anciennitet på arbejdsmarkedet ligger på linje med den metode som Finansministeriet anvendte i deres analyse ”Lange arbejdsliv og risiko for nedslidning” fra april 2019.
Opgørelsen af anciennitet på arbejdsmarked er beregnet på baggrund af lønmodtagernes ATP-indbetalinger, nettoledighedsgrad samt beskæftigelse som selvstændig. Oplysningerne stammer fra Danmark Statistiks registre.
ATP-indbetalingerne dækker perioden fra 1976 og frem til 2018. Arbejdsgiveren indbetaler et ATP-bidrag afhængigt af medarbejderens aflønningsform og antallet af arbejdstimer. ATP-satsen varigere alt efter om medarbejdere arbejder mindre end 18 timer, mellem 18-27 timer og mere end 27 timer. På baggrund af ATP-indbetalingerne beregnes der årligt en beskæftigelsesgrad. En person som arbejder fuldtid i et givent år, indgår med en beskæftigelsesgrad på 1. Det er ikke muligt, at indgå med en årlig beskæftigelsesgrad på mere end 1. Personer som arbejder under 9 timer om ugen indbetaler som udgangspunkt ikke til ATP. Deres beskæftigelse indgår således ikke i beskæftigelsesgraden.
Personer, der står registeret som selvstændige i registeret for den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS) indgår som fuldtidsbeskæftigede hele det pågældende år. RAS er ikke tilgængeligt før 1981, hvorfor beskæftigelse som selvstændige før 1981 ikke indgår i opgørelsen.
Nettoledighed er beregnet på baggrund af IDA-registeret fra 1980-2007, hvorefter ledighed er baseret på DREAM-registeret. Ledighedsperioder med aktivering indgår ikke i opgørelsen, medmindre aktiveringen forgår på en arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn og dermed indbetaler til ATP. På baggrund af oplysninger om ledighed beregnes der en årlig ledighedsgrad. En person kan maksimalt indgå med en ledighedsgrad på 1.
Baseret på oplysninger om beskæftigelse og ledighed beregnes hvert år en grad for hvor meget den enkelte person har været en del af arbejdsstyrken. Graden kan ligge mellem 0 og 1 pr. år.
Den samlede anciennitet på arbejdsmarked som 60-årig er således summen af denne grad frem til det 60. år.
Regeringens forslag til tidlig pension forventes også at medregne perioder med barsel i ancienniteten på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ikke muligt at opgøre disse perioder præcist, hvorfor det ikke er medregnet i analysen. Indregning af barsel vil i sagens natur trækker i retning af en større gruppe med mindst 40 års anciennitet.
Da data kun er tilgængelig fra 1976 er det for 60-årig i år 2018 først muligt at tælle anciennitet fra vedkommendes 18. år. Antallet af år på arbejdsmarked undervurderes således i ovenstående opgørelse. Ud fra årgang 1960, hvor der er data for deres 16. og 17. år vurderes det dog at være et meget begrænset beskæftigelsesomfang, som der ikke tælles med.
Personer som er overgået til førtidspension ultimo 2018 frasorteres. Personer som ender med en anciennitet på arbejdsmarked, der er højere end deres alders frasorteres ligeledes.