Beskæftigelse
Partier må stå ved løftet om ikke at svække beskæftigelsen
26. oktober 2020
Debatindlæg
Partierne bag forståelsespapiret må stå ved det løfte, de gav vælgerne, da de lovede ikke at reducere beskæftigelsen. Her er syv bud på den næste reform, der kan øge arbejdsudbuddet.
Danmarks velstand er ikke skabt af råstoffer fra jorden.
Danmarks råstof er blandt andet et stabilt politisk miljø, tillid til institutioner og hinanden, dygtige og innovative ledelser af virksomhederne og flittige medarbejdere.
Vi arbejder ikke særligt mange timer per år, men vi er mange, der arbejder.
Nogle økonomer hævder, at det er svært at lave yderligere reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det er forkert
Regeringen har foreslået, at der skal indføres en ret til tidlig pension. Regeringen vurderer, at det vil reducere beskæftigelsen i Danmark med næsten 10.000 personer.
Erfaringerne viser, at der er en tilbøjelighed til at undervurdere effekten af nye forsørgelsesordninger, så det kan også ende med et beskæftigelsestab, der er noget højere.
En lavere beskæftigelse i Danmark vil gøre Danmark fattigere og svække de offentlige finanser til ulempe for alle i Danmark.
Heldigvis har de fire partier bag regeringen i det såkaldte forståelsespapir slået fast, ”at initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende”.
De fire partier har altså forpligtet hinanden til, at øge den såkaldte strukturelle beskæftigelse tilsvarende det strukturelle tab, som forslaget om tidlig pension indebærer.
Partier må i arbejdstøjet
På den baggrund skulle sagen være klar: De partier, der står bag både forståelsespapiret og indførelsen af tidlig pension, må i arbejdstøjet og lave reformer, der øger beskæftigelsen.
Det er dog ikke så sikkert, at vilkårene er så simple. Vil alle fire partier leve op til deres ansvar? Eller vil nogle af dem først udskrive regningen, men ikke være med til at betale den?
Det er nok ikke nogen hemmelighed, at særligt Radikale Venstre har lagt vægt på sætningen om ikke at reducere beskæftigelsen.
I DA synes vi, at det er et meget vigtigt hensyn, Radikale Venstre her kæmper for. Det er af stor betydning i dette efterår, at alle partierne bag forståelsespapiret lever op til det aftalte.
Ingen umulig øvelse
Nogle økonomer hævder, at det er svært at lave yderligere reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det er forkert. Det er selvfølgelig ikke muligt, at gentage de reformer, der allerede er lavet, men der er stadig et stort antal muligheder tilbage.
Et flertal på Christiansborg kan for eksempel tage fat på følgende:
- Afskaf den resterende del af efterlønnen. Selv om der i dag er langt færre på efterløn end tidligere, vil det stadig give et væsentligt bidrag til beskæftigelsen.
- Lav en reform af SU'en, som kan øge beskæftigelsen ved at studerende bliver hurtigere færdig med studierne
- Reducér beløbsgrænsen for, hvor meget medarbejdere fra lande uden for EU skal tjene, så flere dygtige udlændinge kan komme til Danmark
- Forøg arbejdstiden blandt offentligt ansatte, så langt flere arbejder på fuld tid
- Afskaf en helligdag, hvorved vi alle sammen arbejder en dag mere hvert år
- Afskaf seniorjobordningen, som giver ældre langtidsledige ret til et ordinært job i den offentlige sektor, og fjern samtidig modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen, så flere personer over folkepensionsalderen bliver tilskyndet til at arbejde
- Sørg for at personer i fleksjob udnytter den arbejdsevne, som de faktisk har. Vi har haft et stort skjult tab af beskæftigelse ved, at de fleste i fleksjob nu arbejder mindre end 10 timer, og ofte ikke har nogen tilskyndelse til at øge arbejdstiden.
Dette var blot en stribe forslag. Går man lidt i det kreative værksted, så kunne man også finde fem-ti andre forslag, som også kan bidrage til at løse den udfordring, som partierne bag forståelsespapiret står med.
Det bliver interessant at følge, hvad der sker de kommende måneder. Et er sikkert – for politikerne står noget af det mest dyrebare på spil – troværdighed.
Kan vælgerne stole på, at politikerne gør det, de har lovet?