Når man giver ret til tidlig pension, benytter mange sig af den

Beskæftigelse

Når man giver ret til tidlig pension, benytter mange sig af den

Debatindlæg

Vi ved af erfaring, at folk med stor sandsynlighed bruger de rettigheder, man giver dem. Tre gange så mange gik på efterløn som forventet. Og det gælder, selv om danske virksomheder de seneste årtier har taget syvmileskridt, når det kommer til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

Af Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

I Jyllands-Posten 25. august spørger formand for FH, Lizette Risgaard, hvorfor erhvervslivet er så bekymret for regeringens forslag om at give udvalgte danskere ret til at gå tidligt på pension? Med en ydelse på 13.550 kr. om måneden vil seniorerne kun vælge den til, hvis de absolut ikke kan arbejde mere, mener hun.

Jeg skal svare klart på, hvorfor erhvervslivet er bekymret: Vi ved af erfaring, at når man giver folk en rettighed, så vil rigtig mange benytte sig af den – også selv om ydelsen ikke svarer til en månedsløn.

10.000. Det er ikke småting. Det er 10.000 sæt hænder, som virksomhederne og de offentlige arbejdspladser vil mangle til at skabe vækst, velstand og tilbyde velfærd til alle danskere.

Vi så det for eksempel med efterlønnen. Da man indførte efterlønnen, var ydelsen noget lavere, end den er i dag. Alligevel var der otte år efter indførelsen af efterlønnen tre gange så mange som forventet på efterløn. Det samme var tilfældet med overgangsydelse og orlovsordningerne.

Regeringen regner da også med, at et godt stykke over halvdelen af dem, der får ret til tidlig pension, vil benytte den. Så når Lizette Risgaard skriver, at det er et ”skrækscenarie”, at tusindvis af seniorer vil trække sig ud af arbejdsmarkedet – ja, så kan hun blot se på regeringens egne prognoser, der i 2025 peger på, at beskæftigelsen vil falde med 10.000 personer, fordi de forlader beskæftigelse for at gå på tidlig pension. Så det er ikke alene mig, der siger, at tidlig pension vil sende tusindvis af arbejdsduelige personer ud af arbejdsmarkedet. Det gør regeringen også.

10.000. Det er ikke småting. Det er 10.000 sæt hænder, som virksomhederne og de offentlige arbejdspladser vil mangle til at skabe vækst, velstand og tilbyde velfærd til alle danskere. Hvordan vil regeringen for eksempel nå sit mål om at skaffe 1.000 ekstra sygeplejersker til sygehusene, når 1.400 sygeplejersker får ret til tidlig pension?

FH opfordrer danske virksomheder og arbejdspladser til at tilbyde job med høje lønninger og et godt arbejdsmiljø for at undgå, at seniorerne går på tidlig pension.

Jeg ved ikke, om formanden for FH kan nævne bare et land i verden, hvor hun hellere vil arbejde end i Danmark. Vi har nogle af verdens højeste lønninger, og internationale undersøgelser viser gang på gang, at danske arbejdspladser ligger i top, når det kommer til arbejdsvilkår og arbejdsmiljø.

Når man taler om nedslidning og tidlig pension i dag, taler vi i høj grad om fortidens synder. Og derfor skal vi helt sikkert hjælpe dem, der er for syge til at arbejde, fordi de startede på et helt andet arbejdsmarked, end det vi kender i dag. Derfor har vi ordninger som seniorpension, førtidspension, revalidering og fleksjob.

Jeg ved ikke, om formanden for FH kan nævne bare et land i verden, hvor hun hellere vil arbejde end i Danmark.

Men meget har ændret sig på blot en enkelt generation på arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøet har taget syvmileskridt i den rigtige retning. Både når det handler om den måde, man arbejder med arbejdsmiljø på, og når det handler om teknologisk udvikling. Også organiseringen og mængden af arbejde har ændret sig. En lang række faktorer bidrager altså til, at et arbejdsliv i Danmark nu er både sundere, sikrere og mere langtidsholdbart end tidligere.

Det ændrer ikke på, at forslaget om tidlig pension vil trække tusindvis af arbejdsdygtige mennesker ud af arbejdsmarkedet. Det er den forkerte vej at gå, hvis vi også i fremtiden vil have råd til god velfærd og flere muligheder for alle danskere.

Bragt i Jyllands-Posten 8. september 2020

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE