Beskæftigelse
Høj beskæftigelse blandt seniorer og lav ungdomsledighed går hånd i hånd
17. august 2020
DA Analyse
Seniorer, der trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, giver ikke plads til de unge. Tidlig pension vil derimod kun gøre Danmark til et mindre velstående land. I dag er ungdomsledigheden meget lav – samtidigt med, at seniorers beskæftigelse har været stigende i en lang årrække. Unge og seniorers beskæftigelse er således ikke hinandens modsætninger.
Historien og erfaringerne i både Danmark og andre lande viser, at højere arbejdsstyrke hænger tæt sammen med højere beskæftigelse. Det giver altså ikke plads til flere unge på arbejdsmarkedet, hvis de ældre får mulighed for at trække sig tidligere tilbage.
De lande, hvor seniorers beskæftigelse er relativ høj, har typisk også en lav ungdomsledighed. Det gælder fx i Danmark, hvilket skyldes gode og sunde strukturer på arbejdsmarkedet efter flere årtiers reformer. Omvendt er der mange lande med dårlige strukturer på arbejdsmarkedet, hvor ungdomsledigheden er høj samtidig med, at beskæftigelsesfrekvensen blandt seniorerne er lav, jf. figur 1.
Sammenhæng mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse
Høj beskæftigelse hos seniorerne øger altså ikke ledigheden blandt unge. Faktisk er det sådan, at der er en tæt sammenhæng mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse. Jo højere arbejdsbud, jo højere beskæftigelse. Det er en veletableret økonomisk sammenhæng, som er bakket op af både internationale og danske erfaringer.
I de sidste mange år er arbejdsstyrken steget i de fleste OECD-lande, og denne stigning i arbejdsstyrken er blevet ledsaget af en tilsvarende stigning i beskæftigelsen, jf. figur 2. Landene følger en 45-graders-linje, hvilket vil sige, at de siden 1990 har haft nogenlunde samme procentvise stigning i arbejdsstyrken som i beskæftigelsen.
Markant lavere ungdomsledighed
Siden starten af 1990’erne er den danske ungdomsledighed faldet markant. Faldet afspejler blandt andet, at der i perioden er gennemført en række arbejdsmarkedspolitiske tiltag, så unge i højere grad vælger at starte på en uddannelse eller arbejde frem for at være ledige.
Ungdomsledigheden er blevet reduceret kraftigt siden starten af 1990’erne, hvilket er sket i en periode, hvor beskæftigelsesfrekvensen for seniorerne omvendt er steget markant, jf. figur 3. Den højere beskæftigelse blandt seniorer i perioden skal ses i sammenhæng med blandt andet afskaffelsen af overgangsydelsen (se boks 1), en afvikling af særreglerne i dagpengesystemet for ældre og tilbagetrækningsreformen fra 2011.
Afskaffelse af overgangsydelsen betød højere erhvervsdeltagelse blandt 50-59-årige
Der findes mange danske eksempler på, hvordan arbejdsstyrke og beskæftigelse går hånd i hånd[1] – et godt eksempel er indførelsen og afskaffelse af overgangsydelsen i 1990’erne.
Overgangsydelsen var en ordning, der gav mulighed for, at langtidsledige mellem 50 og 59 år kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med en ydelse på 82 pct. af dagpengemaksimum, hvorefter de kunne fortsætte på efterløn fra det 60. år med uændret ydelse. Overgangsydelsen blev indført i 1992 for 55-59-årige langtidsledige a-kassemedlemmer og blev i 1994 udvidet til også at omfatte 50-54-årige.
Ordningen betød, at erhvervsfrekvensen for 50-59-årige faldt kraftigt i midten af 1990’erne, hvor overgangsydelsen var på sit højeste med over 45.000 personer på ordningen. Efter at tilgangen til ydelsen blev stoppet i 1996, steg erhvervsfrekvensen for de 50-59-årige igen.
Se Finansministeriets gennemgang i Finansredegørelsen 2014. Her konkluderes det også, at der ikke er tegn på, at øget arbejdsstyrke for en bestemt gruppe medfører lavere beskæftigelse for en anden gruppe.
Kilde: Finansministeriet, Finansredegørelse 2014.