Beskæftigelse
Færre udenlandske medarbejdere under coronakrisen kan mindske råderum og velstand permanent
22. juni 2020
DA Analyse
Efter en lang årrække med uafbrudt stigning i den udenlandske arbejdskraft, faldt antallet af udenlandske medarbejdere med 4.800 personer i marts og april. Hvis ikke de udenlandske medarbejdere vender tilbage til Danmark på den anden side af krisen, vil det resultere i et permanent velstandstab og et svækket finanspolitisk råderum.
Udenlandsk arbejdskraft har været en stor gevinst for dansk økonomi. Antallet af udlændinge, som alene kommer til Danmark for at arbejde, er i løbet af de seneste 10 år steget med over 50.000 og toppede i februar på næsten 80.000 fuldtidspersoner. Det er medarbejdere, som skaber værdi på de danske virksomheder, betaler skat og dækker ind, hvor der ellers mangler dansk arbejdskraft.
Med coronaepidemien og nedlukningen af Danmark er de seneste mange års stigning i den udenlandske arbejdskraft imidlertid afløst af et kraftigt fald, jf. figur 1. Beskæftigelsen blandt udlændinge, som er kommet til Danmark med beskæftigelse som opholdsgrundlag, er faldet med sammenlagt 4.800 personer i marts og april, når man korrigerer for effekten af sæson. EU-borgere udgør hovedparten af faldet med et fald på 4.250 personer.
Med coronakrisens omfang både nationalt og internationalt er faldet i den udenlandske beskæftigelse i marts og april formentlig kun begyndelsen. Antallet af udenlandske medarbejdere må derfor forventes at falde yderligere i de kommende måneder. For 2020 som helhed kan danske virksomheder risikere at miste tusindvis af dygtige udenlandske medarbejdere. Det koster velstand og skatteindtægter på den korte bane.
Men når Danmark er forbi krisen, er det heller ikke givet, at de udenlandske medarbejdere kommer tilbage. De kan eksempelvis have etableret sig i deres hjemland eller fundet beskæftigelse i andre lande.
Der har også før krisen været udsigt til, at det i fremtiden vil blive en udfordring at tiltrække arbejdskraft fra de østeuropæiske lande i EU, hvor velstandsniveauet er stigende og gradvist nærmer sig resten af EU. Derfor vil det danske arbejdsmarked på sigt blive mindre attraktivt for østeuropæerne. Coronakrisen kan have fremskyndet den udvikling.
Bliver det et varigt farvel til den udenlandske arbejdskraft i Danmark, vil både BNP og de offentlige finanser blive ramt. Det hidtidige fald på 4.800 fuldtidspersoner skønnes at svække velstanden med omkring 3½ mia. kr. og de offentlige finanser med 0,8 mia. kr., jf. tabel 1.
I et scenarie, hvor antallet af udenlandske beskæftigede eksempelvis falder tilbage til niveauet fra 2016, svarende til et fald på 17.000 fuldtidsbeskæftigede udlændinge, vil velstanden (målt ved BNP) falde med over 12 mia. kr., og det finanspolitiske råderum vil blive svækket med i størrelsesorden 3 mia. kr.
Ovenstående beregninger undervurderer faldet i antallet af udenlandske medarbejdere i Danmark med beskæftigelse for øje og derfor også effekten på velstand og råderum. Det skyldes, at personer fra de nordiske lande ikke behøver opholdstilladelse for at arbejde i Danmark. De indgår i gruppen ”Øvrige med lønindkomst”, som også falder kraftigt i de seneste måneder, jf. tabel 2. I samme gruppe indgår også blandt andet personer med opholdstilladelse før 2004, men det er ikke muligt at isolere antallet af nordiske statsborgere, som er kommet til Danmark med beskæftigelse for øje.