Beskæftigelse
Udenlandske medarbejdere udfylder vigtige huller på det danske arbejdsmarked
28. november 2019
DA Analyse
Udenlandske medarbejdere fra 3. lande ansat på erhvervsordninger bidrager i høj grad til dansk vækst og velstand. En ny analyse viser, at de udenlandske medarbejdere ikke besætter stillinger, der ellers kunne være blevet besat af ledige danskere.
Beskæftigelsen er siden 2013 steget med mere end 240.000 personer. Mange har skiftet tilværelsen som offentligt forsørget ud med et arbejde, herboende indvandrere kommer i stigende grad i job, de ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, og endelig har Danmark gennem længere tid nydt godt af, at også udenlandske borgere bidrager på det danske arbejdsmarked.
Udenlandske medarbejdere udgør omkring 9 pct. af beskæftigelsen i Danmark, hvoraf hovedparten er EU-borgere, flygtninge eller udlændinge der har boet i Danmark i lang tid. Medarbejdere med ophold gennem en af de såkaldte erhvervsordninger, herunder primært beløbsordningen, positivlisten eller fast-track-ordningen, udgør kun en begrænset del af beskæftigelsen. I 2. kvartal 2019 omfattede de tre ordninger knap 9.000 fuldtidsbeskæftigede. Det er 4 pct. af alle udenlandske medarbejdere og mindre end 0,4 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark.
En analyse af, hvilke jobfunktioner udlændinge på en af de tre erhvervsordninger udfylder, viser, at de næsten udelukkende varetager jobfunktioner på et højt kompetenceniveau. Der er særligt to fagligheder, der skiller sig ud: IT-udviklere og ingeniører.
Ledige danskere kan ikke varetage samme stillinger
De ledige danskere har ikke tidligere arbejdet med de samme jobs, som personerne på erhvervsordningerne varetager. Udlændinge på erhvervsordningerne besætter dermed ikke stillinger, der ellers kunne være besat af ledige danskere.
I første kvartal 2018 var der knap 39.500 danskere, som havde været ledige mindst 12 sammenhængende uger. Kravet om 12 sammenhængende ugers ledighed bruges typisk til at tage højde for søgeledigheden, og for at mange kun er ledige i kort tid.
Nogle af de ledige danskere har ligesom personerne, der har fået ophold gennem en erhvervsordning, haft en arbejdsfunktion på højeste eller mellemhøjt vidensniveau. Men hvor de udenlandske medarbejdere på erhvervsordningerne arbejder som ingeniører eller IT-udviklere, har langt størstedelen af de ledige danskere typisk senest haft en arbejdsfunktion inden for pædagogik eller undervisning.
Branchefordelingerne viser det samme billede
De beskæftigede på erhvervsordninger arbejder primært i IT-konsulentbranchen. Derudover er der også mange, der arbejder indenfor de videregående uddannelsesinstitutioner, skibsfart, medicinalindustri, forskning og vindmølleindustrien.
Til sammenligning har over halvdelen af de ledige danskere sidst arbejdet i offentlige brancher såsom vuggestuer og børnehaver, folkeskoler og plejehjem, eller inden for handel og transport. Det er alle sammen brancher, hvor forsvindende få af de beskæftigede med ophold gennem erhvervsordningerne arbejder.
Sådan har vi gjort
Antallet af udenlandske beskæftigede, som får ophold igennem positivlisten, fast-track-ordningen eller beløbsordningen, er opgjort på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og er opgjort i januar 2018. STAR’s data er sammenkoblet med Danmarks Statistiks Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL2018), hvor den primære beskæftigelse er taget ud fra den højeste beskæftigelsesgrad.
Ledige danskere er opgjort ud fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, og en person er defineret som ledig, hvis personen var ledig i perioden uge 1-12 i 2018. Personernes sidste arbejde inden for de seneste 3 år er fundet ved at finde deres sidste observation i BFL2017, BFL2016 eller BFL2015. Derudover er de ledige danskere danske statsborger defineret ud fra Befolkningsstatistikken 2018.
Branchefordelingen for personerne på en af erhvervsordningerne er opgjort ud fra STAR’s branchevariabel, hvor branchefordelingen for ledige danskere er baseret på seneste arbejde jf. ovenstående. En observation i BFL er gældende, hvis lønnen er større end nul på variablen AJO_BREDT_LOENBELOEB.
Arbejdsfunktionen for begge grupper findes gennem DISCO-variablen fra BFL. Arbejdsfunktionen er kun gældende, hvis variabel VMO_DISCO_MATCHPRIO_KODE er 10, 20, 30 eller 40.
Samme person kan ikke optræde flere gange.