Beskæftigelse

Tidligere pension kan trække rutinerede hænder ud af arbejdsmarkedet

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Tusindvis af faglærte og ufaglærte beskæftigede seniorer kan komme i betragtning til en ret til tidligere pension. Det dækker bl.a. over mekanikere, elektrikere og SOSU’ere. Det er hænder, som arbejdsmarkedet ikke kan undvære.

Forslaget om en ret til at gå tidligere på pension for årgange tæt på pensionsalderen kan trække tusindvis af medarbejdere ud af arbejdsmarkedet. Et arbejdsmarked hvor både private virksomheder og offentlige institutioner for tiden har vanskeligt ved at finde den arbejdskraft, de skal bruge.

I 2020 vil folkepensionsalderen være på 66 år. Hvis retten til fx to års tidligere pension kom til at gælde fra 2020, vil målgruppen være personer, der i 2018 er 62-63 år. Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange der vil benytte en ret til tidlig pension uden, at man kender de præcise kriterier. Ud fra de hidtidige oplysninger om forslaget om ret til tidlig pension, må det dog forventes at retten blandt andet vil tage udgangspunkt i anciennitet på arbejdsmarkedet. Det vil indebære, at beskæftigede ufaglærte og faglærte i høj grad vil blive målgruppe for tidligere pension.

Næsten 11.500 ufaglærte og over 16.000 faglærte i denne aldersgruppe er beskæftiget i private virksomheder. For den offentlige sektor omfatter målgruppen 4.600 ufaglærte og næsten 6.800 faglærte.

En mindre del af denne gruppe vil sandsynligvis benytte sig af muligheden for at gå på efterløn, men målgruppen er stadig betydelig. Tidlig pension kan samtidig for nogle personer være økonomisk mere attraktivt end efterløn.

Tidlig pension kan også omfatte andre uddannelsesgrupper. Der er fx 8.350 offentligt ansatte i aldersgruppen med en mellemlang videregående uddannelse (f.eks. sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere).

Målgruppen vil dermed komme til at omfatte typer af faglært arbejdskraft, som i forvejen er vanskelig at rekruttere. Ifølge seneste rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) var der i perioden september 2018 til februar 2019 hele 1.450 forgæves rekrutteringer af mekanikere og 1.940 forgæves rekrutteringer af elektrikere. Mere end hver tredje gang en virksomhed forsøgte at rekruttere en mekanikere, lykkedes det enten ikke virksomheden at få besat stillingen, eller også blev stillingen besat af en medarbejder, der ikke havde de efterspurgte kvalifikationer. Ønskede en virksomhed at ansætte fire nye elektrikere, var det i gennemsnit kun tre af de fire rekrutteringer, der var vellykkede.

Den offentlige sektor går heller ikke fri. Her kan der potentielt blive trukket store grupper af lønmodtagere ud af det offentlige. Blandt andet kan målgruppen komme til at omfatte 2.425 SOSU’ere, 2.175 pædagoger, 2.050 folkeskolelærere og ca. 1.700 syge- og sundhedsplejersker.

Det er stillingsbetegnelser, som tilsyneladende heller ikke er lige til at få besat. Tal fra STAR viser eksempelvis, at der sammenlagt var over 5.400 forgæves rekrutteringer af SOSU’ere i fra september til februar.

Størstedelen af de privatansatte i målgruppen er beskæftiget inden for industri, handel, transport og byggeri

Det er særligt industrien, handels- og transportområdet samt byggeriet, som kan risikere at miste erfarende medarbejdere.

Næsten to ud af tre af de privatansatte ufaglærte- og faglærte lønmodtagere i målgruppen var i 2. kvartal 2018 beskæftiget inden for disse brancher.

I den offentlige sektor finder målgruppens ufaglærte og faglærte først og fremmest beskæftigelse inden for offentlige velfærdsområder.

Eksempelvis er næsten halvdelen af de 4.600 ufaglærte par hænder beskæftiget inden for sundhed og socialvæsen. For de næsten 6.800 faglærte offentligt ansatte i målgruppen er knap 3 ud af 5 beskæftiget inden for sundhed og socialvæsen.