Beskæftigelse
Reformsuccessen er blevet en sovepude
26. april 2019
Debatindlæg
Mangel på arbejdskraft er en af de vigtigste udfordringer i Danmark, og politikerne bør i højere grad anvise løsninger på problemet.
Af administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad
KRONIK - Det går godt i Danmark. I 2018 steg beskæftigelsen med godt 50.000 personer. Det svarer til næsten 140 nye job hver eneste dag - hele året rundt. Samtidig bød 2018 på høje reallønsstigninger på 1,7 pct. på DA-området. Det er i den absolutte top ift. vores nabolande. Begge dele er til glæde og gavn for den enkelte dansker.
Men er det kommet af sig selv? Er det alene gode konjunkturer, der har vendt bøtten i Danmark? Nej, selvfølgelig ikke.
Vi kan først og fremmest takke dygtige danske virksomheder og medarbejdere for udviklingen. Vi kan i høj grad også takke de
politikere, der i mere end et årti har gennemført vigtige reformer af arbejdsmarkedet og skattesystemet. Reformer, der sikrer velstand i Danmark, og som fra 2006 og frem vil øge beskæftigelsen med en kvart million danskere.
Tyg lige på det tal en ekstra gang. 250.000 danskere vil i 2025 have et job at stå op til hver morgen, bl.a. fordi politikere har haft modet til at gennemføre vigtige justeringer af vores samfund. Det er meget svært at finde en større succeshistorie.
Optaget af at bruge penge
Men har de gode tider lullet politikerne i søvn? Noget tyder i hvert fald på, at reformsuccessen er blevet en sovepude. I øjeblikket handler dansk politik i alt for høj grad om, hvordan man ønsker at bruge det økonomiske råderum frem mod 2025, og i alt for ringe grad om, hvordan vi sikrer plads til endnu flere på arbejdsmarkedet og dermed øger velstanden i Danmark. Vi er - lidt populært sagt - mere optaget af at bruge pengene, end af at sikre, at vi stadig tjener dem.
Store dele af Christiansborg har lukket øjnene for den akutte mangel på arbejdskraft. Virksomhederne må på daglig basis takke nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe kvalificerede medarbejdere. Alene fra september 2018 til februar 2019 gik vi glip af ca. 35.000 arbejdspladser pga. mangel på arbejdskraft. Det koster velstand og skatteindtægter.
Vi står ved en skillevej
Mangel på arbejdskraft kan betyde, at virksomhederne må flytte produktionen og arbejdspladserne til udlandet.
Derfor bør mangel på arbejdskraft være et af de store temaer ved det kommende folketingsvalg. Regeringen har forgæves forsøgt at sikre opbakning til at gøre noget ved problemet. Det gælder ikke mindst med et udspil om styrket international rekruttering, der skal gøre det lettere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Det har et flertal i Folketinget desværre blokeret for - bl.a. med henvisning til, at nu skal danskerne også have del i jobfesten.
Sandheden er, at danskerne allerede har stor glæde af jobfremgangen. Vi står for at besætte langt hovedparten af de nye job - to ud af tre - i modsætning til årene før 2015, hvor kun to ud af fem nye job gik til danskere.
Det beror i det hele taget på en kæmpe misforståelse, at arbejdsmarkedet er en form for lukket klub med et bestemt antal job, som danskere og udlændinge må slås om. Virkeligheden er den stik modsatte. Udenlandsk arbejdskraft bidrager til at øge både løn og beskæftigelse blandt danskere - det viser bl.a. en analyse fra Damvad for Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det kommende folketing må også vise politisk lederskab og tage ansvar for fremtiden. Ved det kommende folketingsvalg står vi ved en skillevej.
Skal vi sidde på hænderne og sole os i tidligere tiders bedrifter?
Eller skal vi udvise rettidig omhu og lave justeringer, der fremtidssikrer dansk økonomi og danske arbejdspladser?
De positive bidrag fra arbejdsmarkedsreformerne vil gradvist aftage. Det gælder særligt efter 2023, hvor beskæftigelsesfremgangen ser ud til at tabe pusten.
Over de næste ti år vil antallet af personer uden for arbejdsstyrken og ledige stige med mere end 100.000 mere end beskæftigelsen. Det skaber ifølge Finansministeriets 2025-fremskrivning underskud på den strukturelle offentlige saldo fra 2026 og helt frem til 2050. Den udvikling skriger på initiativer, der øger arbejdsstyrken i Danmark. Derfor vil det også være uklogt at trække arbejdsdygtige seniorer ud af arbejdsmarkedet.
Markant færre seniorer forlader arbejdsmarkedet pga. dårligt helbred, viser en analyse fra Vive. Vi skal gøre en stor indsats for at forebygge, at danskere mister evnen til at arbejde. Vi skal sikre et trygt liv for dem, der ikke kan arbejde længere. Men at genindføre efterlønsordningen gennem en rettighedsbaseret tidlig pension, det er at sparke bolden i eget mål. Det kommende valg bør stå i ansvarlighedens tegn. De partier, der rækker ud efter magten, bør anvise løsninger på en af de vigtigste udfordringer for Danmark - mangel på arbejdskraft nu og i fremtiden.
Bragt i Børsen 26. april 2019.