Offentligt ansatte går tidligere på pension

Beskæftigelse

Offentligt ansatte går tidligere på pension

DA Analyse

Det private arbejdsmarked er bedre til at fastholde seniorer end det offentlige. Hvis det offentlige fastholdt seniormedarbejdere lige så godt som det private, ville arbejdsstyrken kunne øges med 20.000 personer årligt.

Seniorer ansat i den private sektor går i gennemsnit senere på efterløn og pension end offentligt ansatte.  

Forskellen ses allerede, fra lønmodtagerne fylder 60 år, og øges frem mod midten af 60’erne. Blandt de privatansatte har 43 pct. trukket sig fra arbejdsmarkedet, når de fylder 65 år, mod 63 procent af de offentligt ansatte.

 

Tilbagetrækningsmønsteret varierer alt efter uddannelsesbaggrund og køn, men for både mænd og kvinder samt på tværs af uddannelsesgrupper trækker privatansatte sig senere fra arbejdsmarkedet end offentligt ansatte. Det tyder på, at offentlige arbejdsgivere kan lære af de private arbejdsgivere, når det kommer til fastholdelse af seniorer.

Ser man på den samlede gruppe af ældre mellem 60 og 74 år, svarer forskellen i tilbagetrækningsmønsteret til knap 20.000 fuldtidsstillinger. Alene blandt seniorer under folkepensionsalderen svarer forskellen i tilbagetrækningsmønsteret til knap 6.500 fuldtidsstillinger.

 

Særligt blandt lønmodtagere med en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse er der stor forskel på tilbagetrækningsmønsteret i den offentlige og private sektor. Dermed er der et ekstra stort potentiale i den offentlige sektor for at styrke fastholdelse af disse seniorgrupper.

 

Potentialeberegningerne skal i sagens natur læses med forbehold for, at de jobs, som varetages i de to sektorer, kan være forskellige på trods af, at de ligger inden for de samme overordnede uddannelseskategorier. Dette kan også påvirke forskellen i tilbagetrækningsmønstrene.

Det ændrer imidlertid ikke på det samlede billede, der viser, at der for seniorer mellem 60 og 74 år er en systematisk større tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blandt offentligt ansatte. Overordnet er der heller ikke noget, der tyder på, at medarbejdere oplever, at de fysiske og psykiske krav i jobbet er større i den offentlige sektor, jf. nedenfor.

Attraktive arbejdsvilkår påvirker tilbagetrækningsalderen

Der er mange faktorer, der spiller ind, når ældre beslutter sig for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Undersøgelser peger på, at det i stigende grad er udsigten til efterløn eller pension, familie og fritid, som får de ældre til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Attraktive arbejdsvilkår og fleksibilitet gør også en forskel, når seniorer skal beslutte, hvor længe de ønsker at blive på arbejdsmarkedet, jf. VIVE.

Det tyder derimod ikke umiddelbart på, at forskellene på tværs af sektorerne skulle være drevet af forskelle i de fysiske og psykiske krav i jobbet. For ansatte mellem 55 og 64 år angiver ca. 90 pct. i både den private og offentlige sektor, at deres arbejdsevne er god i forhold til de fysiske og psykiske krav i jobbet, jf. tabel 1. Fordelt på uddannelsesgrupper er der heller ikke nævneværdig forskel i vurderingen af arbejdsevnen i forhold til de fysiske og psykiske krav i jobbet i de to sektorer. 

 

Resultaterne af flere undersøgelser – bl.a. fra VIVE – tyder på, at det er muligt at få danskerne til at fortsætte på arbejdsmarkedet – selv efter pensionsalderen. Det er bl.a. muligheden for at bruge erfaring og kvalifikationer rigtigt, samt muligheden for at tilpasse arbejdsdagen – f.eks. i form af en mere smidig tilrettelægning af arbejdstiden eller reduceret arbejdstid, hvis det ønskes, der får danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

I en tid med udbredt mangel på arbejdskraft er det vigtigt at have fokus på at give seniorerne i arbejdsstyrken muligheder for og motivation til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og noget tyder altså på, at særligt de offentlige arbejdsgivere med fordel kan gøre mere for at sikre, at seniormedarbejderne er har de arbejdsvilkår, der skal til for at gøre det attraktivt at fortsætte arbejdslivet ud over pensionsalderen.

Sådan har vi gjort

Analysen ser på tilbagetrækningsadfærden blandt lønmodtagere ansat i hhv. den private og offentlige sektor.

Tilbagetrækningsmønsteret er beregnet ved for hver sektor at se på overgangen til efterløn og pension for hver årgang fra 2015 til 2016. F.eks. beregnes tilbagetrækningen fra 64 til 65 år ved at følge de 64-åriges afgangsrate fra 2015 til 2016. Herefter kobles hvert ”punkt” for at danne en kurve for tilbagetrækningsmønsteret hen over de forskellige alderstrin. Det bemærkes, at beregningen er en tilnærmelse til tilbagetrækningsmønsteret.

Potentialeberegningen er sammensat af en række potentialeberegninger for hver alderstrin mellem 60 og 74 år fordelt på uddannelsesgruppe og køn for at tage højde for de forskelle, der måtte tilknytte sig disse to karakteristika.

For hver uddannelsesgruppe er potentialet beregnet ved at sammenholde forskellene i tilbagetrækningsandelen på tværs af sektorer med antallet af ansatte i den offentlige sektor målt i fuldtidsstillinger.

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE