Beskæftigelse
Anders Borup: Råderummet skal ikke bare bruges, det skal øges
1. maj 2019
Debatindlæg
Regeringen med Løkke i spidsen har haft langt større økonomisk råderum, end der vil være i fremtiden. Derfor skal der fokuseres på at øge råderummet
Der er skrevet en del om statens økonomiske råderum i den seneste tid. For nylig har Cepos været ude og sige, at der ikke mangler penge, når man ser frem mod 2030. Her er råderummet 45 mia. kr., og man må forstå, at der både er penge til velfærd og skattelettelser. Andre har fokus på, at råderummet frem til 2025 er tilstrækkeligt til, at det offentlige forbrug kan følge det såkaldte demografiske træk.
Fokus i debatten om råderummet er med andre ord ikke på, hvordan vi kan øge råderummet, men snarere på, hvordan man kan bruge det råderum, der er. Det er en farlig strategi lige op til en valgkamp. Der er nemlig lang tid til 2030. Og en valgkamp vil notorisk indeholde valgløfter, som typisk koster på råderummet. Det er derfor råderummet i de kommende år, der er mest relevant at se på. Og det er meget begrænset. Særligt fordi stort set alle partier har sagt, at med de flere børn og ældre i samfundet skal der følge penge. Til den kommende finanslov for 2020 er der blot et råderum på 1 mia. kr. I 2021 er råderummet endnu mindre. Til sammenligning har den siddende regering haft henholdsvis 4,5 og 4 mia. kr. til deres seneste to finanslove.
Hvis man har ambitioner om at lette skatten på arbejde, lave nye investeringer i infrastruktur, gøre mere for klimaet eller at løfte den offentlige velfærd, så går det altså ikke, uden at man fortæller, hvor pengene skal komme fra.
Der er mange måde at øge råderummet på. Den entydigt bedste måde er gennem tiltag, som øger arbejdsudbuddet. På den måde øger vi råderummet samtidig med, at vi løser problemerne med mangel på arbejdskraft, som aktuelt er en akut barriere for, at virksomhederne kan udvikle sig i Danmark.
Man kan også øge skatterne. Det er bare ikke den rette medicin i et land, hvor skattetrykket i forvejen er rekordhøjt. Samtidig vil øgede skatter trække arbejdskraft ud af økonomien i en situation, hvor virksomhederne i forvejen mangler arbejdskraft.
Men kan man ikke blot fremrykke råderummet fra 2030 til 2020? Om vi bruger pengene i dag eller i morgen har vel ikke den store betydning? Finanspolitikken er allerede lempelig. En fremrykning af råderum til 2020 og 2021 vil være en yderligere lempelse, som vil være uansvarlig i den nuværende konjunktursituation med pres på arbejdsmarkedet.
Der skal ikke være tvivl om, at det ikke er DA's synspunkt, at en i forvejen stor offentlig sektor skal være endnu større.
Gennem reformer skal vi sikre, at de private virksomheder kan få den nødvendige arbejdskraft. Det vil så føre til, at råderummet bliver større, hvilket igen kan gøre Danmark til et mere velstående land. Det kan vi f.eks. gøre gennem lavere skat på arbejde, bedre uddannelser og investeringer i en moderne infrastruktur.
Men før vi taler om, hvordan vi bruger råderummet, bør vi tale om, hvordan vi øger råderummet. Og at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet bør alle politikerne være optaget af.
Bragt i Børsen den 1. maj 2019