Beskæftigelse
Milliardregning til sygedagpenge vokser fortsat
2. maj 2019
DA Analyse
Selv om det er målet at gøre regningen til sygedagpengesystemet mindre, vokser den stadig. Stigningen skyldes blandt andet, at flere sidder fast i systemet i mindst et år.
14,5 mia. kroner. Så mange penge brugte det offentlige på forsørgelsesudgifter i sygedagpengesystemet i 2017. Og regningen vokser.
De stigende udgifter skyldes dels at flere tilgår systemet, og dels at flere sidder fast i systemet i mindst 1 år.
Med sygedagpengereformen i 2014 var målsætningen ellers, at regningen til sygedagpengesystemet ikke skulle stige. På trods af dette er de offentlige forsørgelsesudgifter til sygedagpengesystemet steget med 1 mia. kr. fra 2014 til 2017. Foreløbige tal for 2018 viser en yderligere stigning på omkring 130 mio. kr. til ca. 14,6 mia. kr.
Flere i sygedagpengesystemet efter ændringer i 2014
I sommeren 2014 trådte en ændring af reglerne om sygedagpenge i kraft. Ændringen indebar bl.a. indførelsen af et tidsubegrænset jobafklaringsforløb til sygemeldte, der ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge. Samtidig blev sygedagpengeperioden sat ned fra 12 måneder til 5 måneder.
Siden er antallet af personer i sygedagpengesystemet steget. Der er fra 2014 til 2017 kommet 10.000 flere fuldtidspersoner i systemet, hvilket svarer til en stigning på 14 pct. I 2017 var der 85.000 fuldtidspersoner i sygedagpengesystemet. Heraf modtog 66.000 sygedagpenge, mens 19.000 var i gang med et jobafklaringsforløb. Foreløbige tal for 2018 melder om en yderligere stigning i antallet i sygedagpengesystemet på omkring 1.200 fuldtidspersoner.
Flere bliver længere i sygedagpengesystemet
Den øgede tilgang til sygedagpengesystemet skyldes ikke, at lønmodtagerne er blevet mere syge. Det gennemsnitlige sygefravær pr. lønmodtager er tværtimod faldet fra 8,5 dage pr. lønmodtager i 2015 til 8,3 dage i 2017. En del af stigningen er til gengæld en naturlig konsekvens af den stigende beskæftigelse, som betyder, at flere får ret til sygedagpenge, samt at antallet af personer i fleksjob er steget, og denne gruppe har ret til sygedagpenge fra 1. sygefraværsdag.
Men en del af forklaringen skal også findes i regelændringerne i sygedagpengesystemet. Før 2014 var sygedagpengeperioden begrænset til 1 år med mulighed for forlængelse. Sygemeldte, der ikke kunne få sygedagpengeperioden forlænget, men fortsat ikke kunne arbejde pga. sygdom, kunne få kontanthjælp, hvis den sygemeldte opfyldte kriterierne herfor.
Efter regelændringerne er revurderingstidspunktet rykket frem til efter 5 måneder. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, men fortsat ikke kan arbejde på grund af sygdom, overgår nu til et jobafklaringsforløb. Et jobafklaringsforløb kan vare i op til 2 år med mulighed for forlængelse og er derfor uden endelig udløbsdato. Dermed har de nye regler reelt sat varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet ud af kraft.
Det fremrykkede revurderingstidspunkt har bl.a. betydet, at afgangen fra sygedagpenge er øget omkring de 5 måneder. En større andel forlader sygedagpengene efter kortere tid end tidligere, hvor revurderingstidspunktet var efter 1 år. Mens knap 7 pct. fortsat modtog sygedagpenge efter et år i 2013, er andelen faldet til 5 pct. i 2017.
De korte forløb er altså blevet kortere. Men ophævelsen af varighedsbegrænsningen betyder samtidig, at de lange forløb er blevet endnu længere end tidligere. Medregnes personer i jobafklaringsforløb, er andelen, som fortsat er i sygedagpengesystemet efter ét år, steget sammenlignet med 2013. Flere hænger dermed fast i sygedagpengesystemet i længere tid.
Betingelser for forsørgelse i sygedagpengesystemet
Personer, der er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom eller er kommet til skade, kan få sygedagpenge. For at være berettiget skal man bo og betale skat i Danmark, men der er undtagelser for EU-borgere. Desuden er der en række krav om beskæftigelse, der skal være opfyldt, herunder bl.a. krav om beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 måneder forud for første sygefraværsdag. Samt krav om at have arbejdet mindst 40 timer i hver måned i mindst 5 ud af de 6 måneder.
Det er muligt at få sygedagpenge i 22 uger med mulighed for forlængelse. Hvis kommunen vurderer, at perioden med sygedagpenge ikke kan forlænges inden for de gældende regler, men den pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, overgår den pågældende til et såkaldt jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelse er på kontanthjælpsniveau, men uafhængig af formue og ægtefælles indkomst. Et jobafklaringsforløb varer op til 2 år, hvorefter den pågældende kan påbegynde et nyt jobafklaringsforløb.
Sygedagpengene udgør højst 4.300 kr. (2018) pr. uge eller højst ca. 116 kr. (2018) pr. time., og svarer dermed til satsen for dagpenge.
Ressourceforløbsydelse udgør 14.993 kr. pr. måned (2018) for forsørgere. Dertil kommer tilskud til børn og bolig mv.
Kilde: Borger.dk