Beskæftigelse
Hvem vil hjælpe os med at tjene flere penge til Danmark?
28. maj 2019
Debatindlæg
Forudsætningen for vækst og alle de velfærdsgoder, vi har, er gode forhold for konkurrencedygtige virksomheder. Det er derfor bekymrende, at valgkampen nærmest udelukkende handler om at bruge flere penge på velfærd – uden at der kommer forslag til, hvordan vi gør Danmark rigere.
Af Kim Graugaard, fungerende administrerende direktør i Dansk Industri, Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri, Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, Thomas Torp, administrerende direktør i GRAKOM og Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
Gode børnehaver. Skoler i topklasse. En tryg ældrepleje. Høj kvalitet på sygehusene. Alt sammen er afgørende for det danske samfund. Vi har alle brug for, at vores fælles velfærd er god.
Det har de danske virksomheder også. Uden en velfungerende offentlig sektor er det sværere at drive en virksomhed. Uden ordentlige veje kan varerne ikke komme frem. Uden børnepasning ville færre forældre kunne passe et job. Derfor er det naturligt, at velfærd fylder noget i valgkampen.
Men midt i gaveregnen er det vigtigt at huske på, at den offentlige sektor ikke eksisterer uden virksomhederne. Hvis ikke virksomhederne og deres medarbejdere tjener penge til samfundet, er der ingen penge i statskassen til velfærd.
Forudsætningen for vækst og alle de velfærdsgoder, vi har, er gode forhold for konkurrencedygtige virksomheder. Det er derfor bekymrende, at valgkampen nærmest udelukkende handler om at bruge flere penge på velfærd – uden at der kommer forslag til, hvordan vi gør Danmark rigere. Alt for få politikere taler om, hvordan de kan give danske virksomheder gode vilkår for at skabe nye arbejdspladser i Danmark – og bevare dem, der er. Alt for få taler om, hvordan vi sørger for, at der er dygtige hænder og hoveder til at gøre ordrer til virkelighed. Alt for få taler om, hvordan vi sikrer vækst i Danmark.
Vækst er et tidevand, der løfter alle både, som John F. Kennedy så fint udtrykte det. Hvis ikke virksomhederne tjener penge, så er det alle danskere, der bliver fattigere. Velstand og vækst er forudsætningen for velfærd, og vi må aldrig glemme den rækkefølge.
Det kan godt være, at mange tror, at danskerne ikke går op i, hvordan erhvervslivet har det. Men erhvervslivet består jo af millioner af danskere, der hver dag står op og arbejder hårdt for, at de selv, deres kolleger og deres arbejdsplads tjener penge. Hvis vi ikke taler om, hvordan erhvervslivet får gode vilkår, undlader vi også at tale om, hvordan vi sikrer mest mulig velstand og velfærd for danskerne.
De seneste mange regeringer i Danmark har – uanset partifarver – haft klare mål for at øge arbejdsudbuddet og gøre Danmark rigere. Vi frygter, at vi ser ind i en regeringsperiode, hvor man for første gang i årtier ikke arbejder med et mål for at øge antallet af hænder, skabe flere arbejdspladser og gøre Danmark rigere.
Siden 2006 har 160.000 flere danskere fået et job at stå op til hver morgen, blandt andet fordi politikerne tidligere har haft modet til at gennemføre vigtige justeringer af vores samfund.
Eksempelvis velfærdsaftalen fra 2006, som har skabt grundlaget for den imponerende fremgang i beskæftigelsen for medarbejdere på +60, vi har set de seneste år.
Det seneste års fremgang har i høj grad været båret af seniorerne – sammen med flere udenlandske medarbejdere og danske ledige, der er kommet i job. Hvis ikke politikerne i de kommende år vil se på, hvordan vi får flere i arbejde, risikerer vi, at Danmark ikke længere kan klare sig i konkurrencen med landene omkring os.
Mangel på medarbejdere er en af de største udfordringer nu og i fremtiden for danske virksomheder. Virksomhederne må på daglig basis takke nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe kvalificerede medarbejdere. Alene fra september 2018 til februar 2019 gik vi i Danmark glip af ca. 35.000 arbejdspladser, fordi virksomhederne ikke kunne finde medarbejdere til at besætte de ledige stillinger.
Mangel på medarbejdere kan betyde, at virksomhederne må flytte produktionen og arbejdspladserne til udlandet eller i værste fald dreje nøglen om. Det betyder tabte jobs og tabte indtægter i Danmark. Derfor burde mangel på arbejdskraft være et af de store temaer i valgkampen. Men forslagene udebliver.
Det eneste, der er klare bud på, er, at langt flere danskere skal være offentligt ansat. Men det kommer heller ikke til at ske, hvis ikke arbejdskraften er der. Der er brug for konkrete veje til, hvordan vi som samfund får flere i job. Hvordan vi får flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Hvordan vi nemmere kan ansætte kvalificerede hænder og hoveder fra udlandet.
Velviljen og de gode forslag har vi brug for at se allerede her i valgkampen. Det er nu, det kommende Folketing må vise politisk lederskab og tage ansvar for fremtiden.
Bragt i Politiken 28. maj 2019