Beskæftigelse
Fleksjobbere kan syvdoble timetallet uden at få flere penge ud af det
30. juni 2019
Debatindlæg
For nogle fleksjobbere kan det ikke betale sig at gå op i tid. Selv om de sætter arbejdstiden op fra 5 til 35 timer om ugen, får de 0 kroner ud af det. Manglen på incitament til at arbejde mere er til at ryste på hovedet over.
Ville du påtage dig 20 timers ekstra arbejde om ugen, hvis du ikke fik én krone ekstra i løn? Nej? Det er det nok de færreste, der vil. Ikke desto mindre, vil det være virkeligheden for tusindvis af danske fleksjobbere, hvis de lagde flere timer i deres arbejde.
I 2013 gjorde reformen af fleksjob og førtidspension det muligt at arbejde i de såkaldte minifleksjob. Det vil sige fleksjob, hvor man arbejder under 10 timer om ugen. Ordningen er blevet overordentligt populær, og antallet af minifleksjobbere er steget støt, så der i dag er 32.000 personer ansat i et minifleksjob i Danmark.
Et minifleksjob kan være en rigtig god vej ind på arbejdsmarkedet for personer med en nedsat arbejdsevne, for eksempel personer, der risikerer at havne på langvarig kontanthjælp eller førtidspension.
Minifleksjobbet er en mulighed for at udvikle borgernes arbejdsevne. Borgerne skal tilknyttes en arbejdsplads og løbende gå op i timer – eller blive mere produktive i de timer, de er på arbejdspladsen. Dermed skal minifleksjobbet ideelt ikke være en permanent ordning, men en udstrakt hånd til de danskere, der ellers er i risikozonen for at havne på langvarige overførselsindkomster og blive helt afkoblet fra arbejdsfællesskabet.
Men den risiko indebærer minifleksjob desværre alligevel. Ordningen er nemlig indrettet på en måde, der gør, at minifleksjobberne mangler gode, konkrete grunde til at gå op timetal. De mangler kort sagt økonomiske incitamenter til at arbejde mere. Det gælder særligt for personer i den lavere ende af lønskalaen
Årsagen er, at der stort set ikke er forskel på den overenskomstfastsatte mindsteløn ved et almindeligt fuldtidsarbejde og det maksimale offentlige tilskud i ordningen på ca. 18.500 kr. om måneden, som kommunen udbetaler som supplement til lønnen.
Det ligger i reglerne, at indkomsten ved at være i et fleksjob ikke må overstige et vist lønloft. Og det loft svarer til lønnen i et tilsvarende job på 37 timer om ugen. En fleksjobansat må altså ikke tjene mere end sine kolleger, der har samme arbejdsfunktion, men arbejder på almindelige vilkår.
Det kunne eksempelvis være 20.000 kr. om måneden, hvilket nogenlunde svarer til lønniveauet på butiksområdet med en timeløn på omkring 125 kr. i timen.
Med et offentligt tilskud på ca. 18.500 kr. om måneden vil et fleksjob til 125 kr. i timen allerede ved bare fem timers ekstra ugentligt arbejde ramme de 20.000 kr. om måneden. Og indkomsten kan ikke stige yderligere end til de 20.000 kr. om måneden, selv om arbejdstiden øges.
Fordi det offentlige tilskud begynder på et relativt højt niveau, skal der altså ikke mange arbejdstimer til, før det ikke længere kan betale sig at arbejde mere. Fleksjobberen har samme indkomst, uanset om arbejdstiden er 5 timer eller 25 timer om ugen.
Det er åbentlyst hovedrystende, at 5 timers ugentligt arbejde kan give samme løn som 25 timer. Derfor er der brug for, at den nye regering genbesøger incitamenterne i fleksjobordningen og har modet til at sikre, at det altid kan betale sig for fleksjobbere at udvikle arbejdsevnen og blive en mere integreret del af arbejdsfællesskabet. Også selv om det i visse tilfælde må betyde, at det offentlige tilskud i ordningen sættes ned.
For mange fleksjobbere er det ganske vist et mål i sig selv at få flere timer og en mere solid fod plantet på arbejdsmarkedet. Men det bliver alt andet lige sværere at finde motivationen frem, når 20 timers ekstra arbejde om ugen ikke kan ses på lønsedlen. De fleste danskere har andre ting i tilværelsen, de kan bruge deres tid på. Derfor skal det kunne betale sig at arbejde. Også for fleksjobbere.
Bragt i A4.nu.dk 30. juni 2019