Beskæftigelse
28 ledige får job hver time – det skal vi holde fast i
19. oktober 2018
Artikel
Der er turbo på det danske arbejdsmarked, og der er brug for flere hænder. Den voksende mangel på arbejdskraft understreger kommunernes ansvar for at hjælpe ledige til aktivt at søge job, men der er stor forskel på, hvor dygtige kommunerne er til at få ledige ind på arbejdsmarkedet.
Jobmulighederne er gode og efterspørgsel er stor.
Tal fra arbejdskraftundersøgelserne viser, at der på det danske arbejdsmarked hver time var 85 personer, der startede i et nyt job. Ca. 1/3 af de nyansatte er personer, der ikke havde job i forvejen. Dermed er der ca. 28 ledige, der hver time får et job.
28 ledige får job hver time
Aktiv jobsøgning er også væsentlig for samfundshusholdningen. Ifølge Carsten Koch-udvalgets rapport fra februar 2014, vil en reduktion på blot 1 dag i den gennemsnitlige ledighedsperiode øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 900 personer og give en gevinst på ½ mia. kr.
Der er altså store penge på spil.
Derfor giver det god mening, at et bredt politisk flertal i Folketinget netop har aftalt at følge tættere op over for kommunernes resultater i indsatsen for at få ledige i job.
”Der er alt for stor variation i kommunernes resultater. Et skærpet fokus vil forhåbentligt få de kommuner med, som hænger i bremsen. Hver enkelt af landets kommunalbestyrelser bør have en klar ambitionen om af få ledige hurtigere i job,” siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Bang-Petersen.
DA’s nøgletal for kommunernes præstationer i beskæftigelsesindsatsen viser, at kommunerne i gennemsnit evner at få 37 pct. nye ledige i job efter 3 måneder. Man tallene dækker over store kommunale variationer. I Favrskov kommune kom 44 pct. i job, mens Brøndby halter bagefter med kun 27 pct. i job efter 3 måneder. Læs mere om det i DA’s nøgletal for kommunernes præstationer i beskæftigelsesindsatsen.
Der er turbo på arbejdsmarkedet
Der er godt gang i det danske arbejdsmarked, og det giver en tiltagende mangel på medarbejdere hos virksomheder i Danmark. Derfor er det vigtigt, at ledige tager ansvar og søger job på hele arbejdsmarkedet. Det giver de bedste chancer for, at virksomhedernes behov for nye medarbejdere kan gå hånd i hånd med lediges ønsker om job.
”Det favorable forsørgelsessystem i Danmark gør det bydende nødvendigt, at der stilles klare og tydelige krav til ledige om at være aktive i deres søgning efter et nyt job. Her har jobcentre og a-kasse et stort ansvar for at jobsøgningen er omfattende og effektiv og foldes ud geografisk og på flere typer job,” siger Jørgen Bang-Petersen.
Viden om, hvad der virker, skal omsættes til handling
Der er efterhånden en del viden om, hvad der virker i indsatsen for at få ledige i job og meget peger på, at samtaler med ledige er et af de redskaber, der virker bedst. Højt i hierarkiet er private løntilskudsjob. Derudover tyder noget på, at korte jobrettede kurser til ledige kan have en positiv effekt mens uddannelse generelt for ledige har den svageste effekt. Effekten af uddannelse kan være direkte negativ, da ledige ikke er så aktivt jobsøgende, når de deltager i uddannelse.
Selv om kommunerne har et økonomisk incitament til at bruge de aktiveringsredskaber, der virker bedst, sker det ikke altid. Eksempelvis viser tal fra Jobindsats.dk, at kun omkring hver tredje aktiveringsforløb i 2018 for kontanthjælpsmodtagere er et virksomhedsrettet forløb. Og det sker på trods af, at vi ved, at noget af det, der virker, er at komme ud på en virksomhed blandt kolleger.
”Desværre bruger mange kommuner ikke den viden, vi har, om effektive redskaber. Det er muligt for kommunerne at opnå langt bedre resultater, end vi ser i dag. Det vil skabe værdi for de, som kommer i job, for virksomhederne, som får fat i medarbejdere, og for kommunekassen,” siger Jørgen Bang-Petersen.