Beskæftigelse
Offentligt ansatte tjener 10 pct. mere end privatansatte i den lave ende af lønskalaen
19. december 2017
DA Analyse
Det nederste kvartil i den offentlige sektor tjener ca. 10. pct. mere i timen, end det nederste kvartil i den private sektor. For personer med relativt lave indkomster kan det dermed være økonomisk mere fordelagtigt at være beskæftiget i den offentlige sektor frem for i den private sektor. Nederste kvartil er udtryk for den løn, som den lavest lønnede fjerdedel af lønmodtagerne ligger på eller under.
Både i stat, regioner og kommuner ligger lønniveauet for det laveste indkomstkvartil over niveauet i den private sektor i den laveste indkomstkvartil. Mere præcist er fortjenesten pr. præsteret time ca. 15 kr. højere for kommunalt ansatte, 32 kr. for ansatte i regionerne og 37 kr. højere for ansatte i staten, jf. figur 1.
Figur 1: Lønniveauer i laveste indkomstkvartiler
Fortjenesten pr. præsteret time inkl. gene i det nederste kvartil i den offentlige sektor som helhed er på 242 kr. Det er ca. 23 kr. mere end privatansatte, svarende til ca. 10 pct. Også når genebetalinger (f.eks. nattillæg, ulempetillæg mv.) udelades i den samlede timeløn, er billedet det samme; de offentligt ansatte modtager en højere løn i det nederste kvartil.
Det højere lønniveau for det nederste indkomstkvartil gør det relativt mere økonomisk fordelagtigt at arbejde i den offentlige sektor frem for den private sektor. Det gør det sværere at tiltrække arbejdskraft til de job med de laveste lønninger i den private sektor.
Samtidig er lønforskellene mellem det nederste og øverste indkomstkvartil lavere i den offentlige sektor, jf. figur 2.
Firgur 2: Større lønforskelle i den private sektor
Medianlønnen for lønmodtagere i stat og regioner er højere i end i den private sektor, mens den i kommunerne ligger nogenlunde på niveau. Blandt lønmodtagere i den høje ende af lønskalaen (på eller over øverste kvartil) er lønnen højst i staten og i den private sektor.
I sammenlignelige job i den lave ende af lønskalaen får offentligt ansatte mere i løn
Forskellen i timelønnen i det nederste kvartil i den offentlige og private sektor skal ses i sammenhæng med, at opgaverne er forskellige og der derfor i et omfang er behov for forskellige jobfunktioner i den offentlige og den private sektor.
Der er dog en række eksempler på, at lønnen er højere i samme jobfunktion i den offentlige sektor i forhold til i den private sektor, jf. tabel 1.
Tabel 1. Udvalgte jobfunktioner i nedre kvartil i offentlig sektor
Blandt jobfunktionerne i det nedre indkomstkvartil fylder Rengøringsarbejde og Børneomsorgsarbejde den største andel af de offentligt beskæftigede.
I andre jobfunktioner, hvor fortjenesten pr. præsteret time er under gennemsnittet i det nederste kvartil, har privatansatte et højere lønniveau. Det gælder eksempelvis Socialrådgivningsarbejde på mellemniveau (disco 3412), Salgsarbejde i kundekontaktcentre (disco 5244) samt Gadefejning og beslægtet arbejde (disco 3412).
Velfærdens kernetropper hører ikke til blandt de lavest lønnede
Jobfunktioner som social- og sundhedsarbejde, pædagogisk arbejde, undervisning på grundskoleniveau m.v. har en fortjeneste pr. præsteret time, der ligger over nederste indkomstkvartil og samtidig over niveauet for privatansatte i samme jobfunktion, jf. figur 3.
Figur 3: Lønniveauerne for nogle af "kernetropperne"
Sådan har vi gjort
Analysen er baseret på løndata for 2016 fra Danmarks Statistik, LONS20, samt egne beregninger på baggrund af individdata. Der er taget udgangspunkt i nederste indkomstkvartils fortjeneste pr. præsteret time for hhv. stat, regioner, kommuner og virksomheder og organisationer. Sidstnævnte er anvendt som en approksimation for den private sektor, men indeholder også offentlige virksomheder. Indkomstgruppen er time- og fastlønnede lønmodtagere ekskl. unge og elever.
Jobfunktionerne er udvalgt ved at tage de jobfunktioner i offentlig forvaltning og service (den offentlige sektor), der har en fortjeneste pr. præsteret time under nederste kvartil, dvs. 242,27 kr. i 2016-niveau. Denne gruppe omtales i analysen som ”lavere ende af lønskalaen”. Endelig er der udvalgt fire eksempler på jobfunktioner i den offentlige sektor, som ikke befinder sig i denne gruppe.