Beskæftigelse
Danmark bruger 60 mia. kr. mere end Sverige på offentlige overførsler
7. april 2015
DA Analyse
Det danske forbrug af indkomstoverførsler, som f.eks. kontanthjælp og førtidspension, er næsten dobbelt så højt som i Sverige og i OECD-landene i gennemsnit. Danmark bruger årligt knap otte pct. af bruttonationalproduktet til indkomstoverførsler til personer i den erhvervsaktive alder.
Kun Irland og Belgien bruger flere penge end Danmark, når man ser på forbruget af offentlige ydelser til personer i den erhvervsaktive alder i de vestlige lande (OECD).
Danmark bruger næsten dobbelt så mange penge på f.eks. kontanthjælp, førtidspension og dagpenge, end i Sverige og end i gennemsnittet af de andre OECD-lande.
Store udgifter til sociale ydelser i Danmark
Det viser tal fra OECD for 2011, der er det seneste år, der er offentliggjort endelige tal for.
Før krisen var Danmark og Belgien også de to OECD-lande, der brugte flest midler. Irlands spring op af listen skyldes den økonomiske krise siden 2008 med stigende ledighed og lavere vækst.
Mange lande har oplevet stigende udgifter til indkomstoverførsler netop grundet den økonomiske krise i 2008, mens Sverige som et af de få lande har formået at reducerer udgifterne væsentligt ved at gennemføre en række reformer af forsørgelsessystemet. Hvis Danmark havde samme forbrugsrate som Sverige, som angivet i figuren, ville de offentlige udgifter kunne reduceres med omkring 65 mia. kr. i 2014. Korrigeret for en lempeligere svensk skat, svarer det til 60 mia. kr.
Udgifter til indkomstoverførsler er opgjort brutto
OECD's opgørelse for udgifter til indkomstoverførsler er brutto, dvs. før skat. Forskellige skattesystemer påvirker værdien af indkomstoverførsler forskelligt. I 2011 var Danmark det land, der inddrog den største andel af alle indkomstoverførsler i skat – enten direkte eller gennem afgifter. Hvis der var en oversigt over nettoudgifter, ville det sandsynligvis udligne en del af forskellene mellem landene. En sådan opgørelse er imidlertid ikke udarbejdet af OECD.
De gennemsnitlige skattesatser for ledige, førtidspensionister og personer på sygedagpenge m.v. er i Danmark ca. 32 pct. mod 24 pct. i Sverige, jf. OECD (2014). Skattesatsen for ydelsesmodtagere er således knap 8 pct. point lavere i Sverige end i Danmark. Hvis der korrigeres for det, er forskellen mellem danske og svenske udgifter til indkomstoverførsler 60 mia. kr.
Sådan har vi gjort
Opgørelse af offentlige udgifter til sociale formål i OECD
OECD udarbejder opgørelsen af offentlige udgifter til sociale formål opdelt i ni områder: (1) ældre, (2) overlevende, (3) handikap eller nedsat arbejdsevne, (4) sundhed, (5) familie; (6) aktiv arbejdsmarkedspolitik, (7) ledighed, (8) bolig og (9) øvrige områder.
Opgørelsen i figur 1 omfatter indkomstoverførsler (”cash benefits”) under områderne 3, 5, 7 og 9, dvs. førtidspension, kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse m.v. Opgørelsen inkluderer ikke udgifter til uddannelse, boligtilskud, tilskud til børnepasning m.v. Tilskud til kontanthjælpsmodtagere er indeholdt.
Opgørelsen omfatter ikke privatfinansierede indkomstoverførsler. Det er ikke så udbredt til den erhvervsaktive del af befolkningen, men primært til pensionister. Private udbetalinger til personer i den erhvervsaktive alder til sygdom og overførsler i forbindelse med nedsat arbejdsevne er mest udbredt i Frankrig, Holland, Norge, Tyskland, Schweitz og Østrig, hvor de udgjorde 1 pct. af BNP.
Kilde: http://www.oecd.org/els/soc/OECD2014-Social-Expenditure-Update-Nov2014-8pages.pdf