Beskæftigelse

Østeuropæere ER en gevinst for statskassen

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Indvandrere fra Østeuropa bidrager her og nu med 16.000 kr. pr. person til den danske statskasse netto. I gennemsnit modtager danskere derimod 6.000 kr. mere fra offentlige kasser, end de bidrager med.

Denne analyse præsenterer for første gang beregninger, hvor alle offentlige indtægter fra og udgifter til østeuropæere er medtaget.

Beregningerne er et øjebliksbillede af østeuropæernes bidrag til de offentlige indtægter, f.eks. indkomstskatter og moms, og eventuelle træk på offentlige kasser, herunder indkomstoverførsler og hospitalsudgifter.

Opgørelsen inkluderer desuden omkostninger, der ikke er personrelateret, f.eks. udgifter til forsvaret og vejanlæg. Da disse udgifter sandsynligvis også var blevet afholdt, hvis østeuropæerne ikke var kommet til Danmark, kan beregningerne være en undervurdering af nettobidraget til statskassen. Det reelle bidrag kan derfor være langt højere.

Øjebliksbilledet giver under alle omstændigheder ikke det fulde billede af, hvordan indvandringen påvirker samfundsøkonomien og offentlige finanser. Det øgede arbejdsudbud øger den økonomiske vækst, og en beregning af de langsigtede konsekvenser bekræfter således, at indvandrere fra vestlige lande er en god forretning for den danske statskasse.

Et øjebliksbillede af østeuropæeres bidrag til offentlige finanser

Der er et stort underskud på offentlige finanser i Danmark. Det betyder, at der årligt bliver udbetalt 5.000 kr. mere til hver borger her i landet end de samme borgere indbetaler til offentlige kasser. Det skyldes bl.a. den langvarige krise i verdensøkonomien og den indretning af velfærdssamfundet, man politisk har valgt. Hvor danske statsborgere i gennemsnit koster offentlige kasser 6.000 kr. om året, bidrager østeuropæere derimod netto med 16.000 kr. om året, jf. figur 1.

Figur 1: Østeuropæere skæpper i statskassen

Samlet set er det skønnet, at østeuropæere bidrager med 900 mio. kr. om året her og nu, mens danske statsborgere koster 29,5 mia. kr. Tallene er udtryk for, at der i de senere år har været et ganske stort underskud på offentlige finanser. Østeuropæerne udgør 1,5 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen i 2012.

Overordnet set følger ”her-og-nu”-beregningerne DREAM’s principper for fordelingen af indtægter og udgifter, jf. DREAM (2013). Beregningsmetoderne svarer også til dem Rockwool Fondens Forskningsenhed har anvendt i en lignende undersøgelse, jf. Rockwool (2014). Beregninger af denne type er forbundet med usikkerhed og bygger bl.a. på antagelser om, hvor meget østeuropæere benytter forskellige offentlige serviceydelser. Overordnet set er beregningerne dog i den forsigtige ende.

På indtægtssiden betaler danskere i gennemsnit 32.000 kr. årligt mere i indkomstskat end østeuropæiske indvandrere. Samlet peger beregningerne på gennemsnitlige indtægter fra østeuropæerne på 141.000 kr. mod 179.000 kr. for danskere, jf. tabel 1.

Tabel 1: Østeuropæere bidrager positivt til offentlig sektor

Selvom østeuropæere i højere grad er i aldre, hvor forbruget er størst, er deres momsbetaling betydeligt mindre end danskernes. Det skyldes især, at det forsigtigt er antaget, at østeuropæerne kun forbruger halvdelen af deres indkomst i Danmark, hvilket sænker offentlige indtægter fra moms, vægtafgifter og øvrige afgifter, jf."Hvordan har vi regnet?" om beregningsmetoder.

På udgiftssiden af regnestykket koster danskere i gennemsnit 185.000 kr. årligt, mens østeuropæere koster 125.000 kr. Udgiftssiden består af sociale ydelser, udgifter til individuelt og kollektivt offentligt forbrug samt øvrige offentlige udgifter (f.eks. kapitaloverførsler til udlandet).

Østeuropæere modtager i gennemsnit under det halve i indkomstoverførsler sammenlignet med danske statsborgere. Det er bl.a. højere udbetalinger af førtidspension, folkepension, tjenestemandspension, boligstøtte og efterløn, der udløser det højere udgiftsniveau for sociale ydelser for danskere. Østeuropæere modtager derimod i gennemsnit lidt mere i dagpenge, kontanthjælp og børnecheck, jf. tabel 2.

 Tabel 2: Danskere modtager mere i overførsler

Forskellen i trækket på velfærdsydelser skal ses i lyset af, at østeuropæere overvejende kommer til Danmark i den arbejdsdygtige alder. Hvis man alene ser på udbetalinger af indkomstoverførsler til danskere og østeuropæere i 30-49-årsalderen, modtager danskere også her i gennemsnit mere i offentlige overførsler, men forskellen til østeuropæerne er noget mindre i denne aldersgruppe, jf. også DA (2014). Den gennemsnitlige udbetaling til danske 30-49-årige er 43.000 kr. mod 29.800 kr. til 30-49-årige østeuropæere. Udbetalingerne til førtidspension er især med til at trække beløbet til danske statsborgere op. 30-49-årige danskere modtager dog også mere i boligstøtte og børnecheck.

Der er stor forskel i aldersfordelingen af østeuropæere og danskere. Østeuropæere er især repræsenteret i aldersgruppen 18-40 år, mens danskerne fordeler sig mere jævnt over aldersgrupperne, jf. figur 2.

Figur 2: Østeuropæere i arbejdsdygtige aldre

Danskere har i gennemsnit et større forbrug af det, man normalt betegner som individuelt offentligt forbrug. Hvor danskerne i gennemsnit har et forbrug svarende til 70.000 kr. om året, er østeuropæernes forbrug på 44.000 kr. om året, jf. tabel 1. Denne del af den offentlige service omfatter bl.a. sundhedspleje, undervisning, dagpasning og ældrepleje.

Aldersfordelingen af østeuropæerne betyder, at deres brug af uddannelsessystemet er lavere. Samtidigt er de underrepræsenteret blandt ældre borgere, som typisk har større behov for pleje og øvrig sundhedsbehandling. Der er således især en stærk aldersafhængighed i trækket på offentlig service som undervisning og sundhed, jf. figur 3.

Figur 3: Servicetræk afhænger af alder

Det højere servicetræk for danskere skyldes således bl.a. en langt større andel ældre og yngre, som er ”dyre” aldersgrupper i relation til offentligt forbrug. Samtidig går danskere i alderen 16-64 år dobbelt så ofte til lægen som østeuropæere, jf. Kraka (2014).

I regnskabet indgår desuden kollektive forbrugsudgifter, herunder udgifter til forsvar, retsvæsen og administration. I beregningerne er det antaget, at alle borgere har lige stor andel i disse udgifter, hvorfor den gennemsnitlige værdi pr. person udgør 28.000 kr. for både danskere og østeuropæere. Endeligt er der øvrige offentlige udgifter, som bl.a. dækker over faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme. Østeuropæeres lidt højere træk på 32.000 kr. mod 30.000 kr. for danskere skyldes, at der er en større andel af østeuropæere i de erhvervsaktive aldre, jf. "Hvordan har vi regnet?" om beregningsmetoder.

Gevinsterne kan være undervurderet

I ”her-og-nu”-beregningerne i ovenstående analyse er udgifter til kollektivt forbrug samt dele af øvrige udgifter fordelt ligeligt over befolkningen. I spørgsmålet om hvorvidt østeuropæerne her og nu bidrager positivt til den danske statskasse, er det imidlertid ikke oplagt, at udgifter til kollektivt offentligt forbrug skal med, jf. f.eks. Rockwool (2014). Langt hovedparten af disse offentlige udgifter var således under alle omstændigheder blevet afholdt, også selv om østeuropæerne ikke var kommet til Danmark. At østeuropæerne bidrager til finansieringen af disse ”faste anlægsudgifter” er dermed ikke ensbetydende med, at man skal knytte udgifterne til dem på kort sigt.

Hvis man udelader alle indtægter og udgifter, der ikke umiddelbart relaterer sig til den enkelte borger, herunder kollektivt offentligt forbrug, diverse offentlige kapitaloverførsler til udlandet samt selskabsskatter, stiger østeuropæernes bidrag til offentlige finanser og udgør i gennemsnit 33.000 kr. om året.

Mange positive afledte effekter af østeuropæisk arbejdskraft

I ”her-og-nu”-beregningerne er der desuden ikke taget højde for en række afledte strukturelle effekter af en større arbejdsstyrke. Muligheden for at besætte stillinger, som ellers ikke var blevet besat eller havde været vanskelige at besætte, har således styrket virksomhedernes investeringslyst og dermed jobmulighederne i Danmark. Dette har også medvirket til øget vækstpotentiale. Der er tilsyneladende samtidig tendens til, at indvandringen har haft en positiv effekt på indholdet af job, som danskere varetager. Det gælder også for ufaglærte danskere, jf. Foged og Peri (2014).

Andre undersøgelser af indvandring

Rockwool Fondens Forskningsenhed skønnede tilbage i 2009, at en stigning i den østeuropæiske indvandring med 5.000 personer ville forbedre offentlige finanser med mellem 1,7-4,2 mia. kr. pr. år afhængig af konjunktursituationen, jf. Rockwool (2009). Forskningsenheden anfører selv, at beregningerne er forsigtige. I en nyligt offentliggjort undersøgelse foretager forskningsenheden ”her og nu”-beregninger som i denne analyse og finder, at vestlige indvandrere i alt bidrager med 5,2 mia. kr. pr. år, mens danskere samlet koster 19,8 mia. kr., jf. Rockwool (2014).

I et folketingssvar har Finansministeriet også foretaget en ”her-og-nu”-beregning, og ministeriet kommer frem til, at den østeuropæiske indvandring samlet set påvirker statsfinanserne med -0,6 mia. kr. i 2011. På denne baggrund konkluderer ministeriet, at østeuropæernes bidrag er ”omtrent neutralt”, jf. Finansministeriet (2014). Konklusionen kan skyldes, at Finansministeriet medtager udgifter til kollektivt forbrug, men bl.a. ikke inddrager indtægter fra selskabsskatter i deres opgørelse.

Langsigtede konsekvenser af indvandring

Beregningerne ovenfor har set på konsekvenserne her og nu af indvandringen fra Østeuropa. Med DREAM-modellen er det muligt at belyse langsigtede konsekvenser af indvandring til Danmark, jf. DA (2013) og DREAM (2013). Denne form for beregninger inddrager afledte strukturelle effekter af østeuropæiske indvandring, herunder jobskabelsen som følge af indvandringen. Opgørelsen viser, at indvandringen fra vestlige lande – herunder østeuropæere - generelt har en positiv effekt på offentlige finanser også over et livsforløb, jf. tabel 3. 

Tabel 3: Vestlige indvandrere bidrager positivt til offentlige kasser 

Beregningerne tager udgangspunkt i personer, der bliver født i 2013 enten i Danmark eller i udlandet. I DREAM-modellen følger man dem så over et helt liv, hvor deres ind-/udvandring til og fra Danmark er bestemt af ind-/udvandringsmønstre, man i dag observerer for indvandrere. Grundlæggende viser beregningerne dermed, hvordan ”2013-generationen” samlet set bidrager til den offentlige sektor.

Hvordan har vi regnet?

Her-og-nu-beregninger

Beregningerne bygger på registerdata fra Danmark Statistiks Indkomstregister, Befolkningsregister og Vandringsregister. Oplysninger om befolkningens køn, alder, statsborgerskab og herkomst er indhentet i 2012 og 2013, mens indkomstoplysningerne alene stammer fra 2012.

Indkomstregistret er brugt til at beregne borgernes indkomstskattebetalinger, herunder kommuneskat, kapital- og ejendomsbeskatning, og deres træk på indkomstoverførsler, som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Skatteindtægter fra pendlere er ikke med i gennemsnitsberegningerne, hvorfor indtægter fra østeuropæere kan være undervurderet.

Beskatningen af pensionsindbetalinger betyder, at skatten først falder på udbetalingstidspunktet. Dette betyder, at danskeres og østeuropæeres reelle bidrag bliver undervurderet i en ”her-og-nu”-beregning. Samtidigt indeholder beregningerne dog også ekstraordinære skatteindtægter fra omlægning af kapitalpension i 2013.

Oplysninger fra DREAM-modellen

Til at opgøre øvrige indtægter og udgifter, er der anvendt en særkørsel fra DREAM-modellen, jf. DREAM (2013). Dette gælder f.eks. oplysninger om moms og vægtafgifter samt offentligt forbrug til bl.a. sundhed og undervisning. Data fra DREAM er opgjort i 2013-niveau på baggrund af en fremskrivning fra 2008.

I DREAM-modellen er oplysninger fordelt på køn, alder og herkomst. Herkomst er i dette tilfælde opgjort som henholdsvis danskere, vestlige og ikke-vestlige indvandrere og svarer således ikke præcis til opdelingen på statsborgerskab.  Denne analyse anvender samme metode som DREAM ved fordelingen af indtægter og udgifter, der ikke direkte kan henføres til enkeltindivider.

Indtægter fra skatter og afgifter, herunder selskabsskatter, der er pålagt virksomhederne, er i DREAM-modellen fordelt ligeligt blandt den voksne befolkning (over 16 år).

Moms og øvrige afgifter pålagt husholdninger er generelt fordelt på baggrund af den disponible indkomst eksklusiv renter, som er et udtryk for den enkeltes umiddelbare forbrugsmuligheder. Da det i DREAM-modellen er antaget, at husholdningerne udglatter deres forbrugsmuligheder over et livsforløb betyder det bl.a., at momsbetalingen er relativt større i de yngre aldersgrupper.

Korrektion af moms og øvrige afgifter på husholdningerne

Moms og afgifter er i beregningerne korrigeret i to trin:

1) Moms og øvrige afgifter bliver indregnet på baggrund af gennemsnitlige indtægter i kr. fra vestlige indvandrere fordelt på køn og alder. Østeuropæeres disponible indkomst vil imidlertid typisk være lavere end øvrige vestlige indvandreres indkomst ved samme alder. Beregningerne overfører derfor den andel, moms og øvrige afgifter udgør af den disponible indkomst for vestlige indvandrere, til østeuropæerne ved hvert alderstrin fordelt på køn. Da østeuropæeres indkomst er lavere, vil deres forbrugskvote formentligt være højere end vestlige indvandreres, hvorfor den anvendte metode trækker i retning af en undervurdering af indtægterne herfra

2) Endvidere er indtægter fra moms og øvrige afgifter halveret i beregningerne for at tage højde for, at herboende østeuropæere kan placere dele af deres forbrug i hjemlandet. Dette forsigtige skøn baserer sig på oplysninger om, at omtrent halvdelen af østeuropæerne enten har en ægtefælle eller en samlevende i Danmark og dermed formentligt lægger hovedparten af deres forbrug i Danmark. Øvrige østeuropæere vil også have forbrug i Danmark, men sandsynligheden for at dele af deres forbrug havner i hjemlandet er lavere

Offentligt forbrug og øvrige offentlige udgifter

Individuelt offentligt forbrug som sundhed, uddannelse m.v. er fordelt på baggrund af køn, alder og herkomst i DREAM’s hovedmodel. Tal for det faktiske antal lægebesøg viser imidlertid, at østeuropæerne er den befolkningsgruppe, der sjældnest går til lægen, jf. Kraka (2014). Antallet af lægebesøg er også lavere end for vestlige indvandrere generelt, som beregningerne bygger på, hvorfor der kan være tale om en overvurdering af sundhedsudgifterne for østeuropæere.

Kollektivt offentligt forbrug er fordelt fuldstændigt ligeligt for befolkningen, og det gennemsnitlige udgiftstræk er derfor det samme for alle personer. Dele af øvrige offentlige udgifter er fordelt ligeligt på den voksne befolkning (over 16 år), herunder kapitaloverførsler til husholdningerne, hvilket giver et lidt højere udgiftstræk for østeuropæerne.

Marginalberegning

Marginalberegningen uden kollektivt forbrug m.v. er foretaget ved at udelade udgifter, som ikke umiddelbart knytter sig til den enkelte borger. Det gælder også diverse bidrag til EU. Samtidigt er det på indtægtssiden valgt at udtage indtægter, som fortrinsvist relaterer sig til virksomheder. I lignende beregninger medtager Rockwool Fondens Forskningsenhed imidlertid også skatter og afgifter fra virksomhederne, jf. Rockwool (2014).

Prisniveau og helårspersoner

Alle data er fremskrevet til 2014-priser på baggrund af satsreguleringen. Personerne i undersøgelsen er inddelt på baggrund af deres statsborgerskabsland. Alle personer er omregnet til helårspersoner på baggrund af længden af deres ophold i Danmark i 2012. Alle voksne og børn indgår i analysen. Der er i alt medtaget 66.000 østeuropæere i undersøgelsen, hvilket svarer til 58.000 helårspersoner.

Beregninger af langsigtede konsekvenser af indvandring

I DREAM-modellen følger man generation 2013 over et helt liv, hvor modellens ind-/udvandring til og fra Danmark er bestemt af ind-/udvandringsmønstre, man i dag observerer for indvandrere. Da størrelsen af visse budgetposter afhænger af befolkningens størrelse, siger disse beregninger primært noget om, hvordan den eksisterende indvandring påvirker offentlige finanser og ikke nødvendigvis noget om effekterne af ekstra indvandring.

Sammenligning af offentlig saldo i analysens beregninger og faktiske beløb fra Finansministeriets Budgetoversigt

Tabel 4 viser den samlede fordeling af indtægter og udgifter på baggrund af beregningerne i denne analyse sammenlignet med Finansministeriets seneste Budgetoversigt fra december 2013. Tallene fra Finansministeriet er fra hhv. 2012 og 2013, idet oplysningerne i nærværende analyse er baseret på skatteindtægter og overførsler fra 2012 og serviceudgifter, kollektivt forbrug m.v. er fra 2013.

Tabel 4: Fordeling af samlede indtægter og udgifter