Arbejdsmiljø og sundhed
Målret indsatsen mod de unge, der for alvor har brug for støtte
13. januar 2025
Debatindlæg
Selvom mange unge oplever midlertidige udfordringer i livet, er det vigtigt, at vi fokuserer vores kræfter på at hjælpe det mindretal af unge, som oplever alvorlig mistrivsel.
Af Maria Bille Høeg, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening.
Vi ved, at unges mistrivsel kan trække dybe spor langt ind i voksenlivet. En rapport fra VIVE har tidligere vist, at voksne, der har haft alvorlige trivselsproblemer i ungdommen, har en markant højere risiko for ikke at være i job eller uddannelse og kan forvente en betydeligt lavere livsindkomst. Derfor er det nødvendigt, at vi som samfund tager unges trivsel meget alvorligt – både for de unges og samfundets skyld.
Af samme årsag ser vi i DA frem til, at regeringens Trivselskommission inden længe præsenterer sine anbefalinger til, hvordan man kan forebygge mistrivsel og styrke unges robusthed, myndiggørelse og livsmod.
Når det er sagt, er det vigtigt, at vi bevarer nuancerne, når vi taler om unges trivsel, hvilket det heldigvis også ser ud til, at kommissionen har øje for.
Der er nemlig ingen grund til at tro, at en hel ungdomsgeneration har store udfordringer med trivslen. Derfor må snakken om en ’mistrivselskrise’ blandt unge ikke skygge for det mindretal, der faktisk kæmper med alvorlige psykiske udfordringer.
Langt de fleste unge trives det meste af tiden
Debatten om unges trivsel tog for alvor fart, da en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning i 2022 viste, at halvdelen af de unge oplever ’en grad af mistrivsel’.
Selvom dette selvfølgelig er en bekymrende tendens, blev resultaterne ofte præsenteret i medierne på en måde, som kunne give indtryk af, at alle eller størstedelen af de unge står midt i en gigantisk trivselskrise. Men billedet er langt mere nuanceret.
Ser man på den samlede forskning, er det faktisk langt de fleste unge i Danmark, der trives. Selvom mange unge oplever mistrivsel i perioder, er det for flertallet ikke en permanent tilstand. Det er derimod noget, der hurtigt går over og kan ses som en naturlig del af ungdomslivet, hvor kærestesorger, uvenskaber og usikkerhed om fremtiden medfører midlertidige op- og nedture.
Et nyt pilotstudie fra Rockwool Fonden bekræfter denne pointe. Studiet viser store udsving i de unges trivsel over en 3-måneders periode, og selvom 28 procent ved første måling udviser tegn på dårlig mental trivsel, er det kun en relativt lille del, cirka 7 procent, der oplever vedvarende mistrivsel gennem hele perioden.
Ressourcerne skal målrettes dem, der har det værst
Betyder dette, at DA ikke mener, der er udfordringer med nogle børn og unges trivsel? Nej, bestemt ikke. Pointen er, at et ensidigt fokus på en bred mistrivselskrise – som der ikke er dokumentation for – kan betyde, at det mindretal af unge, der lider af alvorlig mistrivsel, risikerer at blive overset.
Vi mener derfor, at vi som samfund bør forsøge at forstå problemet grundigt, inden vi tilfører ressourcer i stor skala. De unge, der lever med vedvarende og alvorlig mistrivsel, skal have den nødvendige hjælp, og derfor er det vigtigt, at de ikke ’forsvinder’ i en generel debat om ungdommens trivsel.
Derfor ser vi det som positivt, at Trivselskommissionen fokuserer på mere end blot trivsel og vil komme med anbefalinger til, hvordan unges robusthed, myndiggørelse og livsmod kan styrkes.
Vi må ikke skære alle unge over én kam og sidestille modgang med mistrivsel. Vi skal ikke gøre en hel generation til ofre, men i stedet give dem bedre værktøjer til at håndtere de udfordringer og kriser, der er en naturlig del af ungdomslivet – og samtidig sikre, at tunge indsatser og ressourcer prioriteres til de unge, der har alvorligt brug for hjælp.
Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 13. januar 2025.