Arbejdsmiljø og sundhed
Stort potentiale i at nedbringe det offentlige sygefravær
16. september 2024
DA Analyse
Sygefraværet i den offentlige sektor er højt. Hvert går den offentlige sektor glip af, hvad der svarer til mindst 8.000 fuldtidsbeskæftigede, alene hvis man kigger på sammenlignelige jobs, der er både i den offentlige og private sektor.
Offentligt ansatte har generelt et højere sygefravær end privatansatte.
I 2022 var det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. fuldtidsansat 15,1 i den offentlige sektor, mens det til sammenligning var 8,8 dage i den private sektor. Der kan være mange grunde til et højere sygefravær i den offentlige sektor, herunder at der fx er mange, som arbejder inden for sundhed og omsorg.
Men selv i stillinger, hvor arbejdsopgaverne må forventes at ligne hinanden på tværs af sektor, er sygefraværet højere i den offentlige sektor – også når der korrigeres for medarbejdernes køns- og alderssammensætning, jf. figur 1.
SOSU’er ansat i den offentlige sektor havde eksempelvis 22,3 sygefraværsdage i 2022, mens de privatansatte SOSU’er, som udfører samme opgaver, til sammenligning havde 16,3 sygefraværsdage i samme periode. Samme mønster ses for rengøringspersonale, hvor de offentligt ansatte havde dobbelt så mange sygefraværsdage som de privatansatte. Selv inden for forskellige typer af kontorarbejde er der en tydelig forskel i sygefraværet mellem sektorerne.
I ovenstående stillinger er der ingen åbenlyse grunde til, at der skulle være forskelle i sygefraværet mellem den offentlige og private sektor. Det peger på, at det i stedet må tilskrives forskelle i kulturen og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.
Potentiale på mange tusinde fuldtidsbeskæftigede
Det høje sygefravær i den offentlige sektor medfører, at der er færre medarbejdere på arbejde hver dag, end hvis sygefraværet var som i den private sektor. Der er dermed et stort potentiale for det offentlige ved at reducere sygefraværet.
I 2022 var det et potentiale på 13.000 flere fuldtidsbeskæftigede, hvis sygefraværet i det offentlige blev reduceret til samme niveau som i den private sektor, så medarbejdere med samme type af job, alder og køn havde ens sygefraværsmønstre på tværs af sektor, jf. figur 2.
I 2022 var forskellen i sygefraværet mellem privat og offentlig sektor dog særligt stor sammenlignet med årene før. Det skal formentlig ses i sammenhæng med genåbningen af samfundet efter corona-nedlukningerne i 2022, hvor personalet i den offentlige sektor i højere grad var i berøring med syge borgere. Derfor er den samlede forskel mellem sygefraværet i den private og offentlige sektor formentlig overvurderet i 2022.
Potentialet er særligt stort i kommunerne
Kigger man på årrækken inden corona-epidemien, er det imidlertid tydeligt, at der har været et stort potentiale i mange år.
Hvis man ser nærmere på de seneste fem år inden 2022, har der været et gennemsnitligt potentiale på omtrent 8.000 flere fuldtidsbeskæftigede, hvis sygefraværet i sammenlignelige stillinger blev nedbragt til samme niveau som i den private sektor, jf. figur 3.
Heraf er potentialet klart størst i kommunerne, hvor en reduktion i sygefraværet ville svare til en årlig stigning på 5.300 fuldtidsbeskæftigede. I regionerne og staten er potentialet svarende til henholdsvis 1.700 og 900 fuldtidsbeskæftigede, jf. figur 3.
Der er altså et potentiale for at løse en del af manglen på hænder i den offentlige sektor eller frigøre medarbejdere til den private sektor, hvis det kan lykkes at reducere sygefraværet.
Sådan har vi gjort
Analysen er udarbejdet på baggrund af Danmarks Statistiks fraværsregistre, FRAN og FRPE. Disse registre inkluderer ansatte i private virksomheder med minimum 10 ansatte. Lønmodtagere i små, private virksomheder er derfor ikke repræsenteret i denne analyse af sygefravær, og resultaterne skal læses med forbehold herfor. Fraværsoplysningerne fra den private sektor opregnes til totalpopulationen af virksomheder med 10 ansatte eller derover i overensstemmelse med Danmarks Statistiks praksis. I analysen inkluderes kun ansatte mellem 18 og 69 år.
Sygefravær dækker over egen sygdom opgjort i dagsværk. Der ses på igangværende og afsluttede sygeforløb i det pågældende år. Lønmodtagerne er opgjort som antallet af fuldtidsansatte i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition i fraværsregistret, FRAN.
I analysen er lønmodtagerne og deres sygefravær opdelt på baggrund af den sektor, de arbejder i, deres jobfunktion (DISCO-kode på 3-cifret niveau), ti-årsaldersintervaller og deres køn. Herfra beregnes forskellen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdagsværk for hver jobfunktion og aldersinterval mellem den private sektor for hhv. staten, kommunerne og regionerne. Potentialet beregnes som forskellen ganget med antallet af fuldtidsbeskæftigede kvinder og mænd i den givne jobfunktion i hhv. staten, kommunerne og regionerne. Der beregnes kun potentiale for jobfunktioner med mindst 50 observationer i hver sektor i sygefraværsregistret, for at sikre et stort nok statistisk grundlag. Potentialet i dagsværk omregnes til slut til årsværk.